Moelven Byggmodul AS er valgt til at levere og opføre 156 norskproducerede træmoduler til CPH Villages nye studieboligby. Projektet omfatter 311 nye studieboliger i i Nordhavn i København.

Studiebyen kommer til at bestå af 15 bygninger med et samlet areal på 6.123 kvadratmeter.

Med det meste på plass i modulene fra Norge

De præfabrikerede træmoduler produceres på Moelven Byggmodul sin fabrik i Moelv i Norge og transporteres derefter til København til montage. Modulerne leveres med færdigmonterede køkkener og badeværelser, hvilket bidrager til en effektiv byggeproces og høj færdiggørelsesgrad ved levering. 

Visualisering af studieboliger i træ med fælles gårdmiljø og sociale mødesteder for beboerne.

 

Moelven Byggmodul har demonstreret både erfaring og professionalisme gennem hele processen.

Michael Plesner CEO i CPH Village

 

Øget interesse for norskproduceret modulbyggeri i Danmark

– Vi oplever stigende interesse for præfabrikeret træbyggeri i Danmark. Derfor er vi særligt glade for, at CPH Village har valgt vores løsning til dette projekt. Modulbyggeri giver en effektiv byggeproces, høj kvalitet og stor forudsigelighed, siger Jørn Eirik Erlund, salgs- og marketingdirektør i Moelven Byggmodul AS.

Smilende mand står op ad en væg ved siden af en Made in Norway-plakette.


Moelven Byggmodul valgt på kvalitet og gennemførelseskraft

Projektet er det første, som realiseres gennem et nyt samarbejd mellem CPH Village og AkademikerPension.

– Med AkademikerPension som medinvestor kan vi øge tempoet i udviklingen af nye studieboliger i København. Samtidig var det afgørende at finde en samarbejdspartner, der kunne levere kvalitet, konkurrencedygtighed og sikker gennemførelse. Moelven Byggmodul har demonstreret både erfaring og professionalisme gennem hele processen, siger Michael Plesner, CEO i CPH Village.

Mand i blå skjorte står lænet op ad en mørk væg.

 

Bygget til fremtidig flytning

Studiebyen opføres som midlertidige bygninger, men bygges efter samme standard som permanente boliger. Efter den planlagte anvendelsesperiode kan bygningerne demonteres, flyttes og genopføres på en ny lokation.

Læs også: 10 fordele ved modulbyggeri

Moelven Byggmodul producerer moduler, som blandt andet bliver til:


• Skoler
• Børnehaver
• Sundhedshuse
• Boligpavilloner/beboelsesmoduler
• Hoteller
• Kontorbygninger
• Kantiner
• Studieboliger
• Etageboligbyggeri

Medarbejder i refleksvest inspicerer et præfabrikeret træmodul i produktionshallen hos Moelven Byggmodul. Modulet har træbeklædt facade, sorte vinduer og dør og står på række sammen med andre moduler under produktion.