Ulrik Burlund bliver ny markedschef for distributionsleddet i Moelven Danmark Sales A/S med start 1. november 2022.

Ulrik Burlund kommer fra en stilling som projektkonsulent hos Xella, som er leverandør af komplette byggesystemer. Ulrik bliver ansvarlig for salg af trælast og krydsfiner til distributionssegmentet.

- Ulrik har med sin lange faglige erfaring og sit brede kendskab til branchen en fremragende mulighed for at fremme Moelvens interesser i Danmark. Som kommende kollega har jeg stor respekt for Ulriks faglige kundskaber og hans store engagement og er meget tilfreds med, at vi er lykkes med at tilknytte Ulrik til vores organisation, siger adm. direktør Henrik Skov Andersen.

Ikke helt ny i Moelven

Ulrik har tidligere været ansat i Moelven som ekstern distributionssælger og er bekendt med kunderne, produkterne og koncernen. Og han ser frem til at komme tilbage til træbranchen.

  • - Efter en “pause” fra træbranchen glæder jeg mig meget til at gøre comeback hos Moelven.

    Siger Ulrik Burlund.

- Da jeg fik henvendelsen fra Moelven Danmark Sales var det ikke svært at takke ja til jobbet som markedschef for distributionsleddet, siger Ulrik Burlund.

Med min erhvervserfaring - først 10 år som tømrer og siden 25 år med salg af byggematerialer - er jeg sikker på, at vi sammen kan øge samarbejdet og udbrede kendskabet til Moelvens store produktprogram til endnu flere samarbejdspartnere, siger Ulrik Burlund.