Sådan påvirker skovbruget klimaet.

Hvorfor fælder vi skoven?

Skoven i Skandinavien binder omtrent 55 % af den menneskeskabte CO2-udledning. Så hvorfor er det positivt at fælde træerne for at fremstille bygninger i træ og andre træprodukter?

Træets egenskaber som et naturligt kulstoflager er en vigtig årsag til det. Som hos de fleste planter bevirker fotosyntesen, at træet optager kuldioxid (CO2). Træet forbruger mest CO2, når det vokser, og optager mindre CO2, når det er fuldt udvokset. Når træet rådner eller brændes, frigøres kuldioxiden igen, men hvis træet fældes og anvendes som f.eks. byggemateriale, fungerer det stadig som kulstoflager. Et typisk beboelseshus i træ vil f.eks. binde ca. 16 tons CO2 i træværket.

DK-Hugger-skogen-illuer-grå-01.jpg

Hugger-skogen-illuer-rosa-02.png

Verdens skove udgør et gigantisk kulstoflager, og for at undgå udledninger fra disse lager, skal afskovningen reduceres. Der er dog stor forskel på at skove regnskoven, der ofte ikke bliver erstattet af ny skov, og skoven herhjemme. For hvert træ, der fældes i Skandinavien, plantes der to nye træer, som i vækstfasen bruger mere CO2 end voksne træer. Det betyder, at et aktivt skovbrug bidrager til at binde mere CO2, end hvis skoven efterhånden dør ved roden. Ifølge Trefokus er det via øget skovproduktion muligt at øge mængden af bundet CO2 fra 1,2 milliarder tons i 2013 til 1,5 milliarder tons om 60-70 år.

DK-Hugger-skogen-illuer-grå-02.jpg

Dyrene illu

For at sikre, at skovbruget ikke mindsker den biologiske mangfoldighed i skoven, men tager vare på alle de arter, som lever der, er der iværksat en række tiltag. Ved at kortlægge dyre- og fuglearter, som lever i skoven, kan vi sikre bevarelse af biotoper, hvor der lever sjældne og truede arter. Der er også indført krav om, hvor meget skov der skal forvaltes af hensyn til fuglearter, og hvornår de ikke må forstyrres i løbet af året.

Reir illustrasjon

Hugger-skogen-illuer-rosa-01.png

Skove dækker ca. 38 % af Norges fastlandsareal, og i disse områder finder vi tilsammen næsten 11 milliarder træer, som er fem cm eller større i diameter. I Sverige dækker skovene 70 % af arealet. Skandinaviske skovejere har lange og gode traditioner for bæredygtig forvaltning. På mindre end 100 år er de svenske skovressourcer fordoblet. Faktisk udvides de norske og svenske skove med ca. 25-30 millioner kubikmeter træ om året. Moelven er en stor indkøber af tømmer, og for at sikre at de råvarer, vi anvender, kommer fra et ansvarligt skovbrug, køber vi certificeret tømmer.

Skogen udvides illustrasjon

Co2

I de skandinaviske skove oplagres der meget kulstof i rodsystemet og i jorden, og omkring rydningstidspunktet øges CO2-udledningen fra jorden i en periode på 10-30 år, før den nye vegetation atter sørger for et nettooptag af CO2. Efter rydning skal skovejerne sørge for at få etableret ny skov inden for tre år. Det kan ske ved plantning, såning eller naturlig foryngelse fra frø. For at sikre, at den nye skov etablerer sig hurtigere, vokser bedre og har højere overlevelse, kan man blotlægge mineraljorden i disse områder. En sådan forberedelse forstyrrer jorden og kan dermed medføre tab af kulstof, men samtidig vil den nye skov hurtigere kunne binde CO2 igen.

DK-Hugger-skogen-illuer-grå-04.jpg

Co2

Selv om råstoffet fra skoven er klimavenligt, giver skovdriften udledning af drivhusgasser. Udledningen stammer blandt andet fra brændstoffet til skovbrugsmaskinerne og tømmerbilerne, der fragter tømmeret fra skoven til industrien. Denne udledning er medtaget i beregningen af effekten ved at udskifte andre byggematerialer med træ. Ved at erstatte fossilt brændstof med biobrændstof og efterhånden også elektriske skovbrugsmaskiner og tømmerbiler kan man øge effekten yderligere.

Kilder: Skov – er en vigtig del af klimaløsningen, Skog.no, Regjeringen.no, Trefokus.