Sådan påvirker skovbruget klimaet.

Hvorfor fælder vi skoven?

Skoven i Skandinavien binder omtrent 55 % af det menneskeskabte CO2-udslip. Så hvorfor er det positivt at fælde træerne for at fremstille bygninger i træ og andre træprodukter?

Træets egenskaber som et naturligt kulstoflager er en vigtig årsag til det. Som hos de fleste planter bevirker fotosyntesen, at træet optager kuldioxid (CO2). Træet forbruger mest CO2 når det vokser og optager mindre CO2, når det er udvokset. Når træet rådner eller brændes, frigøres kuldioxiden igen, men hvis træet fældes og anvendes som f.eks. byggemateriale, fungerer det stadig som kulstoflager. Et typisk beboelseshus i træ vil f.eks. binde ca. 16 tons CO2 i træværket.

Hvis vi skal kunne begrænse temperatur-stigningen på jorden til under to grader, skal vi inden år 2100 binde mere kulstof end vi udleder, ifølge FN’s klimapanel. Vi kan gøre dette ved at “fange” drivhusgasser fra luften og lagre dem under jorden, eller ved at have et aktivt skovbrug og bygge mere i træ. Det kræver lidt energi at producere træ, og det kan erstatte ikke-vedvarende byggematerialer, udleder flere drivhusgasser.

Mer timmer i skogen

Verdens skove udgør et gigantisk kulstoflager, og for at undgå udledninger fra disse lager, skal skovrydning reduceres. Der er dog stor forskel på at skove regnskoven, der ofte ikke bliver erstattet af ny skov, og skoven herhjemme. For hvert træ, som fældes i Skandinavien, plantes der to nye træer, der i vækstfasen anvender mere CO2 end udvoksede træer. Det betyder, at et aktivt skovbrug bidrager til at binde mere 2, end hvis skoven efterhånden dør på roden. Ifølge Trefokus er det via øget skovproduktion muligt at øge mængden af bundet CO2 fra 1,2 milliarder tons i 2013 til 1,5 milliarder tons om 60-70 år.

For at sikre, at skovbruget ikke mindsker den biologiske mangfoldighed i skoven, men tager vare på alle de arter, som lever der, er der iværksat en række tiltag. Ved at kortlægge dyre- og fuglearter, som lever i skoven, kan vi sikre bevarelse af biotoper, hvor der lever sjældne og truede arter. Der er også indført krav om, hvor meget skov der skal forvaltes af hensyn til fuglearter, og hvornår de ikke må forstyrres i løbet af året.

Skove dækker ca. 38 % af Norges fastlandsareal, og i disse områder finder vi i alt næsten 11 milliarder træer, som er fem cm eller større i diameter. Norske skovejere har lange og gode traditioner for bæredygtig forvaltning. Faktisk lægger de norske skove ca. 25 millioner kubikmeter træ til hvert år, mens der udtages ca. ti millioner kubikmeter tømmer årligt. Moelven er en stor indkøber af tømmer, og for at sikre at de råvarer, vi anvender, kommer fra et bæredygtigt skovbrug, køber vi certificeret tømmer.

For at bevare den biologiske mangfoldighed, friluftslivet og kulturlandskabet er beskyttelse af skoven vigtig. Ti procent af skoven i Norge skal beskyttes, og det betyder, at i disse områder får naturen lov til at udvikle sig frit uden menneskets indflydelse. Den klimatiske effekt af skovbeskyttelse er dog omstridt. Hvis træerne fældes, før de dør, kan de anvendes til at erstatte produkter, som fremstilles af fossile ressourcer, såsom olie, kul og gas og dermed hindre udledning af drivhusgasser.

I de skandinaviske skove oplagres der meget kulstof i rodsystemet og i jorden, og omkring rydning øges CO2-udslippet fra jorden i en periode på 10-30 år, før den nye vegetation atter sørger for nettooptag af CO2. Efter rydning skal skovejerne sørge for at på plantet ny skov inden tre år. Det kan ske ved plantning, såning eller naturlig foryngelse fra frø. For at sikre, at den nye skov etablerer sig hurtigere, vokser bedre og har højere overlevelse, kan man blotlægge mineraljorden i disse områder. Sådan en forberedelse forstyrrer jorden og kan dermed medføre tab af kulstof, men samtidig kan den nye skov hurtigere kunne binde CO2 igen.

Selv om råstoffet fra skoven er miljøvenligt, giver skovdriften emissioner af drivhusgasser. Emissionerne stammer blandt andet fra brændstoffet til skovbrugsmaskinerne og tømmerkøretøjerne, der fragter tømmeret fra skoven til industrien. Disse udslip er medtaget i beregningen af effekten ved at udskifte andre byggematerialer med træ. Ved at erstatte fossilt brændstof med biobrændstof og med hver elektrisk skovbrugsmaskine og tømmerbil kan man øge effekten yderligere.

 

Kilder: Skov – er en vigtig del af klimaløsningen, Skog.no, Regjeringen.no, Trefokus.

Gallring