Indret dit hjem med træ, og få skovens sundhedsfordele med i købet.

Skovbadning kalder japanerne det, når folk flygter fra byen til en mere fredelig tilværelse i skoven og på landet. I skoven kobler de af fra stressende indbakker, tæt trafik og kilometerlange køer. 

Forskning viser, at det er sundt at opholde sig i skoven og i det fri, og mange oplever, at mødet med skoven giver dem en indre ro. Men vidste du, at det også er forskningsmæssigt bevist, at de samme sundhedsgevinster følger med, når du indretter med træ derhjemme?

Beroligende effekt

Et treårigt europæisk forskningsprojekt viser, hvordan træmaterialer opsuger og afgiver fugt og dermed er med til at skabe et bedre indeklima. Et eksempel på dette er, når der tilberedes mad, at træprodukterne i huset er med til at regulere fugten i rummet.

En anden sundhedsfordel er træets evne til at holde på og cirkulere varme. Derfor er træprodukter energibesparende.

Rapporten viser også, at træprodukter har en beroligende virkning på stress. Forskere ved Norsk Treteknisk Institutt har studeret, hvordan patienter på et hospital reagerede forskelligt, når de havde udsigt til træer i stedet for hvide vægge. De patienter, der så træer, oplevede mindre stress og blev hurtigere raske.

Yrsa Cronhjort, arkitekt og koordinator for Wood2New, Aalto-universitetet i Finland, har forsket i opfattelsen af træprodukter verden over, og til forskning.se siger hun:

– Træ opfattes som naturligt, og møbler af træ foretrækkes på grund af deres beroligende egenskaber. 90 procent af de adspurgte svarer, at træmøbler giver en bedre akustik og et bedre indeklima.

Bring naturen ind i hjemmet

Moelvens Sjøbodpanel er lavet af 100 procent fyr af høj kvalitet. Derfor har panelet træets sundhedsmæssige egenskaber.

Moelven relancerer i 2019 Sjøbodserien i fem nye farver, hvilket gør, at panelet er lige så velegnet i et moderne hus som i et sommerhus. At indrette med træpaneler er derfor både trendy og smart sundhedsmæssigt, mener Anne-Marie Ulven fra Moelven Wood.

– Med Sjøbodpanelet får man mere end et tidsrigtigt udtryk, man får også de bedste egenskaber fra naturen ind i hjemmet.

Norsk Treteknisk Institutt, www.wood2new.org, www.forskning.se