Termotræprodukter har gennemgået en speciel, men miljøvenlig varmebehandlingsproces. Processen giver træværket en række nye egenskaber såsom tværstabilitet, færre revner og splinter, og derudover får eksteriørprodukterne hurtigt en flot sølvgrå patina.

Takket være træets behandlings- og miljøprofil er produktet et utrolig godt alternativ til tropiske træsorter og imprægneret tømmer. Termotræ kan bruges som terrassebord, beklædning og udvendigt trætag. Moelven anbefaler syrefaste skruer til montering af termotræ. På interiørsiden kan termotræ bruges til bad og sauna og til indendørs gulve.

Varmebehandling handler om at modificere træmaterialer ved høje temperaturer (185 til 215 ºC). På udvendige produkter bruges der altid minimum 215 grader, på indvendige produkter anvendes der lavere temperaturer.  Processen er baseret på en kombination af temperatur og vanddamp og er helt kemikaliefri. Gennem varmebehandling forbedres træets råd- og vejrbestandighed, og dimensionsstabiliteten øges. Den høje temperatur fjerner harpiksen i træmaterialet.

Termotræ har en række anvendelsesområder

Moelven leverer termofyr og termoask til udvendig beklædning og terrasser. Termofyr har en mere kastanjebrun farve og en del naturlige knaster. Termoask har en mørkebrun, næsten sort farve og er helt knastfri. Begge alternativer bliver sølvgrå, hvis de ikke behandles.

 Læs mere om, hvor godt termofyr egner sig som terrasse, her.

Desuden kan enkelte træsorter som f.eks. termoask, termo-asp eller termo-el også benyttes i vådrum som f.eks. bad eller sauna. Termoask leveres også som heltrægulv.

 Her kan du læse mere om, hvorfor termoask egner sig så godt til vådrum.

×

 

Nem vedligeholdelse

Termotræ behøver ingen behandling efter montering. Skylning med vand, eventuelt vask med grønsæbe er tilstrækkelig rengøring af overfladen. Hvis du ikke ønsker, at overfladen gråner, eller hvis du ønsker en mere jævn grånen, anbefaler vi, at du olierer med en pigmenteret olie.