Den stærke internationale efterspørgsel efter trævarer fortsætter med at generere omsætningsvækst for træindustrien. – Det globale marked får ikke nok trævarer i øjeblikket, og det fortsætter med at præge efterspørgslen. Samtidig ser vi en mere normal sæsonudvikling på hjemmemarkedet, siger koncernchef Morten Kristiansen fra Moelven Industrier ASA.

Moelven omsatte for NOK 3950,5 millioner i tredje kvartal 2021. Der er en stigning på NOK 1283,3 millioner i forhold til samme periode året før. Driftsresultatet blev NOK 1142,5 millioner, mod NOK 163,4 millioner i den tilsvarende periode året før. Det er Moelvens stærkeste kvartalsresultat nogensinde. Efter årets første ni måneder har Moelven et driftsresultat på NOK 2255, 5 millioner og en bruttodriftsmargin på 22,5 %.  
 
- Den kraftige konjunkturudvikling for trævarer, vi har set det seneste år, fortsætter, men det er usikkert, hvor længe den stærke efterspørgsel vil vare ved. Det er i gode tider, vi skal videreudvikle os, så vi er klar, når den nye hverdag kommer, siger Kristiansen. 

Trævareboom  

Det amerikanske marked har fortsat et stort behov for trævarer. Amerikanerne fortsætter med at hente varer hjem fra Europa, hvor der også er en kraftig efterspørgsel efter de samme varer. Det betyder, at prisudviklingen har været stærk så at sige igennem hele kvartalet.  
 
I byggevarebranchen på de skandinaviske markeder har der været en lidt roligere aktivitet, hvilket er i tråd med forventningerne. Inden for de virksomheder, der arbejder med limtræ, byggemoduler og systemindretning, er markedssituationen stabil.  
 
- Samlet set skaber det marginer, som Moelven ikke tidligere har været forvænt med, og det giver os et unikt mulighedsrum til at modernisere og udvikle vores industrier. Det betyder, at branchen kan komme op i gear, når det gælder fremtidens behov for klimasmarte løsninger. Vi ved ikke, hvor længe dette boom vil vare ved, men vi er helt sikre på, at efterspørgslen efter fornyelige byggematerialer ikke vil blive mindre i de kommende år, siger Kristiansen.

Nyt brand  

I oktober lancerede Moelven-koncernen sit nyt brand. Bag lanceringen ligger der tre års indsigt, analyse og projektarbejde.  
 
- I løbet af årene siden den sidste visuelle ændring har Moelven udviklet og i endnu højere grad styret virksomheden i retning mod træbaseret industri og klimasmarte løsninger. Vi har fokus på, at vores identitet skal stemme overens med det, vi gør i dag, og hvor vi ønsker at befinde os fremadrettet. Derfor var det nu tid til en opdatering, siger Kristiansen. 
 
Samme måned blev det også offentliggjort, at Moelven-koncernen har solgt 100 procent af aktierne i Moelven Modus AB til det svenske investeringsselskab Mimir Capital AB. Det betyder, at kontor- og systemindretningsvirksomheden skifter ejer og vil videreføre virksomheden under et nyt navn.  
 
Læs kvartalsrapporten for Q3 2021 her (PDF).