Det gode rum er mange ting. Nogle søger det stilrene look med masser af lys og højt til loftet. Andre går efter hygge og intime rammer. For langt de fleste handler det gode rum dog om det samme; der skal være plads til samvær og den gode samtale. Og det stiller særlige krav til rummets akustik.

Hos Moelven har vi derfor udviklet Moelven Bolig Akustik paneler, et funktionelt bygningselement, der kombinerer suveræne akustiske fordele med et varmt og tidløst design.

Moelven Bolig Akustik - Mørk natur

Som noget nyt tilbyder vi nu Moelven Bolig Akustik til væg. Vægpanelet fås i Mørk Natur, der med sit eksklusive udtryk og lameller i varierende bredder giver ekstra raffinement til boligen.

Træets naturlige varme og stramme opbygning giver rummet en klassisk og imødekommende atmosfære, som er et kendetegn ved moderne skandinavisk design. Panelet består af lameller i skiftende bredder, af skrællet fyr finer med synlige krydsfiners kanter på siderne. Akustikdugen bag lamellerne er sort med struktur.

 Moelven Bolig Akustik - Mørk natur kan naturligvis også anvendes til loft.

Så meget skal lyden dæmpes

Lyddæmpning sker helt automatisk, når man fylder rummet med møbler, gardiner og andet inventar, men det kan være svært at opnå den ønskede effekt, uden at lyddæmpe vægge og lofter.

En fingerregel siger, at det akustiske materiale bør svare til 25-35% af rummets gulvareal. 

Moelven akustikpaneler har en åbningsgrad på 25%, hvilket ligger inden for den almindelige anbefaling på højst 30%. Dermed absorberer det lyddæmpende materiale den rette mængde lyd, uden at efterklangen bliver unaturligt lav.