I Gødstrup udenfor Herning i Danmark står to kuppelformede bygninger beklædt med træspån i cedertræ. Træspån er en gammel form for tagbelægning og består af korte, rektangulære træstykker, der lægges oven på hinanden som tagsten.

Allan Witt, der ejer Witt Hvidevarer, ønskede at bygge de domeformede huse, der foreløbig bruges som showroom og desuden lejes ud til konferencer og andre arrangementer.

 – Disse bygninger er et godt eksempel på, hvad der er muligt med træspån. Husene er opført i færdigproducerede moduler og importeret fra Kina og derefter samlet på byggepladsen.

De to domer, der er færdige, står på Witts egen ejendom, men han har option på 200 lignende bygninger, som han ønsker at placere rundt omkring i hele Skandinavien, fortæller Produktchef Thomas Lindner Nielsen fra Moelven Danmark.

Moelven har leveret tagspånene, og alt andet kommer fra Kina. Tagspånene er monteret på lægter med hulrum ned til underliggende tagpapkonstruktion.

 – Tømreren var skeptisk i forhold til, om der kunne bruges tagspån på den runde bygning. Men det viste sig faktisk at være meget velegnet og relativt nemt at tilpasse i bredden, når det er nødvendigt, fortæller Nielsen . 

Tagspån varierer i bredden og kan være op til 400 mm brede.