Kornets hus, Hjørring

Om projektet

Bag projektet står Foreningen Kornets Hus i partnerskab med bl.a. Hjørring Kommune, Nordea-fonden, Holkegård Fonden, ENV-fonden, LAG Nord og Realdania.

PROJEKT FAKTA

BYGHERRE:

Foreningen Kornets Hus

ARKITEKT:

Reiulf Ramstad Arkitekter (Oslo)

INGENIØR:

Cowi

STØRRELSE:

Ca. 520 m2

År:

Indviet 2020

PRODUKTBESKRIVELSE:

Moelven har leveret perforerede akustik paneler med egetræs finér.

Tradition formidlet med enkelhed

Kornets Hus i Nordjylland er et nyt center for viden, historie og oplevelser omkring kornet. Bygningens skulpturelle blikfang bunder i en præcis og velartikuleret arkitektur, som forener materialer med form og lys.

Perforering af panelerne kan bruges til at skabe en kreativ løsning tilpasset netop dit projekt. Her er det kun fantasien der sætter grænser for, hvordan det visuelle udtryk og den akustiske løsning skal understøtte rummet.

Kornets historie

I det nye madkulturhus kan skoleklasser undervises i kornets historie og mangfoldighed, men det er også rammerne for bagekurser og andre former for formidling af kornet og brødets potentiale. Bygningen er meget enkelt struktureret med to sammenhængende fløje, der mødes i en ret vinkel, netop hvor indgangen ligger. Herved indrammes et vue til de omkringliggende kornmarker og der skabes en direkte kontakt til landskabet, Kornets Hus er placeret i. Som en stor ovn, er bygningen beklædt med samme tegl på facader og tagflader, hvilket giver bygningen sit helt eget udtryk

Indre glød

Samme homogenitet møder man indenfor, hvor et slebet betongulv med blottede, lokale sten er en robust og rolig flade. Tilsvarende er væg og loftsfladerne sammenhængende egetræsfinér fra Moelven, hvilket giver en smuk kontinuitet mellem væg og loft. Sammen med den synlige trækonstruktion og inventaret i træ opleves det store rum, som varmt med en stor glød. Det store sammenhængde rum er overskueligt og fleksibelt. Her er café, butik, udstilling og bageovne til kursister og produktion.

Træ og naturmaterialer er et gennemgående tema i bygningen.

 

Store krav til akustikken

Husets fløje ender i en dramatisk afslutning med et ovenlys øverst i en bred skortstens form. Gavlene har samtidigt store panoramavinduer med sidde nicher, som gæster i huset kan indtage. Huset har loft til kip i det store rum, hvilket stiller krav til akustikken. Egetræsfinéren fra Moelven er leveret med speciallavet akustikmønster som er tættest i loftet, og bliver lettere som det bevæger sig ned langs væggene mod gulvet. Dette er for at forstærke udtrykket som én samlet beklædning.

 

Kontakt os

Er du privatkunde? Kontakt da dit lokale byggemarked for pris og bestilling
Har du spørgsmål til akustik og design? Kontakt os: +45 43 43 48 00, tast 2

Få de seneste nyheder

#bæredygtighed #mennesker #nytænkning #lønsomhed #byggebranchen #arkitektur #byggeogbo #fremtiditræ

Moelvens nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev