Bolig Akustik i renoveret bolig i Egå

Om projektet

Moelven Bolig Akustik i smuk renoveret bolig i Egå. Et hjem, der ikke kun er flot visuelt, men også rart, rent akustisk.

PROJEKT FAKTA

ARKITEKT:

Kim Thorsell Architects

Tømrerfirma:

Henrik Tømrer

 

Indstillet til Renoverprisen 2020

PRODUKTBESKRIVELSE:

Moelven har leveret bolig akustik eg

Med et enkelt greb blev huset fra 1867 til en tidssvarende og indbydende bolig for familien i Egå. Det hvidkalkede hus har fået et tvist med brugen af træ både ude og inde, hvilket også binder huset sammen.

Nyt rum lagt til gammelt hus

Kim Thorsell har været arkitekt på udvidelsen og ombygningen af huset i den lille landsby. Han har øje for, hvordan man bevarer det bedste fra en eksisterende bolig og samtidig forbedrer den med enkle midler. Fra at være et hus med små rum og små vinduer, træder man nu ind i et hus, hvor man straks kan se den fantastiske beliggenhed med en stor have endda med en bæk i baghaven, igennem husets nye akse. Den eksisterende del af huset er omdannet til værelser og bad og en ny specialdesignet trappe i egetræ forbinder etagerne. I overgangen mellem den eksisterende og nye del af huset, er der et mindre niveauspring, der følger havens terræn. Overgangen er samtidigt markeret med en indbygget pejs, som kan ses fra begge sider. 

Husets nye hjerte

Huset er blevet forlænget med ét stort rum, som udgør både køkken, spiseplads og ophold. Rummet har loft til kip med egetræslister fra Moelven. Løsningen giver en god akustik til det store rum, men er samtidigt en flot og skarp løsning, der understreger rummet som en moderne addition, som giver huset en særlig værdi og personlighed. I loftet er der også placeret rækker af ovenlys, som giver en luftighed til loftsrummet. Ét stort vindue i gavlen mod nord tilfører et behageligt dagslys og en særlig kontakt til den langstrakte have og de gamle træer.

Familien/ Hans-Christian Ingerslev fortæller:

Vi er yderst tilfredse med den forvandling, huset har gennemgået. Den gennemgribende forandring af den oprindelige del af huset har medført, at huset er blevet optimalt udnyttet og etablering af gulvvarme i hele stue planet har bevirket, at huset har fået et langt bedre klima. Tilbygningen er naturligvis den del, der løber med opmærksomheden. Det er et fantastisk dejligt rum og det er både her, vi opholder os den største del af tiden og der, familien samles. På selv den mørkeste vinterdag er lysindfaldet imponerende og valget af naturlige materialer giver en særlig følelse af ro i rummet. Akustisk er vi positivt overraskede over hvor godt kombinationen af et stort rum med højt til loftet, fungerer. Bl.a. derfor er vi glade for at have valgt akustik lofter. På forhånd var vi lidt spændte på, om det ville kunne lade sig gøre, at et større antal mennesker opholdt sig i rummet på samme tid uden at det virkede larmende, men det fungerer overraskende godt. 

Lyd er ikke bare lyd! God akustik i nutidens rum er essentielt for at skabe et sted, hvor man har lyst til at opholde sig. Dette er gældende ikke kun for brugsrum, men også for at gøre det behageligt at være i almindelige opholdsrum.

Udtalelse kim thorsell arkitekt MAA:

Projektets hoved ide har lige fra første Boligdate med bygherren til de afsluttende hovedprojekt tegninger gået på at udvide huset mod nord med særligt fokus på en tilpasning af husets sjæl og identitet i lokal området - et landsbymiljø med ældre villaer. 

Samtidig ville jeg gerne tilføre huset en ny identitet som spejlede et moderne hus med dobbelthøje rum - træ som beklædninger indvendigt og udvendige og lysindfald fra alle sider. Husets oprindelige ganglinier er fuldstændig ændret for at give gennemsyn fra den gamle del og videre igennem til det nye køkken alrum og stue. Det krævede en større ombygning af gulve vægge og lofter med nye isolerede terrændæk og gulvvarme i alle eksist rum og værelser. 

Når man ankommer til huset i dag får man fra første færd et kig indtil det nye dobbelthøje rum - man aner trappe møblet der kigger ind fra venstre og længst til højre ses pejsen der varmer rummet op - med glas kig til stuen. 

Vi har lagt meget vægt i et tæt samarbejde med hovedentreprenør Henrik tømrer - og alle detaljer er blevet tegnet igennem på pladsen - 1:1 for at sikre at alt blev som det skulle. 

Boligen står for mig som arkitekt som et præcist og skarpt eksempel på en arkitektur der er detaljerig og enkel - moderne og skandinavisk og som kompletterer mange af de boliger jeg har udviklet de sidste 8 år som selvstændig arkitekt med speciale i boliger. 

Kontakt os

Har du spørgsmål til profiler eller priser Kontakt os: +45 43 43 48 00, tast 1
Er du privatkunde? Kontakt da dit lokale byggemarked for pris og bestilling

Få de seneste nyheder

#bæredygtighed #mennesker #nytænkning #lønsomhed #byggebranchen #arkitektur #byggeogbo #fremtiditræ

Moelvens nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev