Et markant byggeri på Sønderborg havn

Hotel Alsik Sønderborg

Om projektet

Hotel Alsik på Sønderborg havn er et markant byggeri, som med sine 19 etager og moderne faciliteter trækker mange mennesker til byen. Sublim mad og fire etager spa er blandt attraktionerne.

PROJEKT FAKTA

BYGHERRE:

Bitten & Mads Clausens Fond, PFA Pension

ARKITEKT:

Henning Larsen Architects

INGENIØR:

Sweco

Entreprenør:

A. Enggaard

Bygherrerådgiver:

Rambøll

STØRRELSE:

 

24.800 m2

År:

Indviet 2019

PRODUKTBESKRIVELSE:

Moelven har leveret stripe paneler af krydsfinerlameller i eg, behandlet med en mat lak med lysfilm.

Enkel og elegant vertikalitet

Havnefronten i Sønderborg er blevet åbnet op og blevet centrum for byens udvikling. Hotel Alsik, tegnet af Henning Larsen Architects, opleves som stablede bygningskroppe der kulminerer i et tårn på 19 etager. Arkitektonisk har intentionen været, at bygningen forbinder det dramatiske landskab med byens moderne udvikling. Fra en af de øverste etager er der en fantastisk 360 graders udsigt over byen og Alssund, som forvandler hotellet til et ”fyrtårn” om aftenen, når lyset tændes. Hotellet har alle moderne faciliteter som restauranter, bar, konference- og event faciliteter og landets største spaområde og ikke mindst 190 værelser.. 

Trævægge giver helhed

Hotellet har en international appeal, men interiøret er meget nordisk med den konsekvente anvendelse af træ. I hele indgangsetagen med foyer, elevatorer og restauranter er der vertikale egetræslameller på de indre vægflader. Samme beklædning følger hotellets kerne fra kælder til 19. etage. Ved at følge den indre beklædning ledes man videre i bygningen. Listernes retning understreger hotellets himmelstræbende arkitektur, men giver samtidigt et nærvær med sin stoflighed og varme. Listerne er lidt forskudt for hinanden, hvilket giver en levende, men alligevel homogen flade. Ved Spa afdelingens indgang og overgangen til hotellet, er tilsvarende listevæg gennemgående og virker meget imødekommende og delikat. 

Lyd er ikke bare lyd! God akustik i nutidens rum er essentielt for at skabe et sted, hvor man har lyst til at opholde sig. Dette er gældende ikke kun for brugsrum, men også for at gøre det behageligt at være i almindelige opholdsrum.

Hotel med international appeal, men med nordisk konsekvent anvendelse af træ.

×

Unikke løsninger

Unikke løsninger lavet i tæt samarbejde med arkitekter og entreprenører. Moelven samarbejder gerne, så vi kan skabe unikke resultater.

Læs mere om akustik og design her

Kontakt os

Har du spørgsmål til akustik og design? Kontakt os: +45 43 43 48 00, tast 2
Er du privatkunde? Kontakt da dit lokale byggemarked for pris og bestilling

Få de seneste nyheder

#bæredygtighed #mennesker #nytænkning #lønsomhed #byggebranchen #arkitektur #byggeogbo #fremtiditræ

Moelvens nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev