Udvendig træbeklædning

Moelven har en bred palet af træsorter til udvendig facadebeklædning, som består af:

- ThermoAsk
- ColorWood
- Canadisk Cedertræ
- ThermoWood
- Andre brandimprægnerede træbeklædninger.


THERMOASK - hårdttræ med en Grøn profil

At gå tilbage til rødderne og samtidig stå distancen med konkurrencedygtige priser, design og funktionalitet kræver innovation og nytænkning. Det får du med ThermoAsk. 

ThermoAsk er hårdttræ med en varighedsklasse 1. Det er behandlet efter avancerede metoder, som gør det 100 pct. bæredygtigt. Det vil sige ingen kemiske giftstoffer og ingen miljø- eller sundhedsskadelige gasser. Kun den rene råvare fra naturen til dig som værdsætter høj kvalitet, æstetik og miljørigtighed – naturligvis i overensstemmelse med EU’s træforordning om illegal fældning. Varmebehandlingen giver asketræet en øget modstandsdygtighed mod råd og svamp samt en bedre formstabilitet.

ThermoAsk har en elegant mørkebrun farve, som med tiden patinerer til en sølvgrå nuaunce. At det ældes med ynde er en central grund til, at professionelle og private efterspørger Moelven ThermoAsk i stadig højere grad.


 

COLORWOOD - nemt, hurtigt & billigt

Moelven ColorWood er en miljørigtig malet facadebeklædning i nordisk gran, baseret på tætgroet og småkvistet gran fra vores egne PEFC-certificerede værker i Midtsverige. Gran er og har igennem generationer været det foretrukne facadebeklædningsmateriale, når vores nordiske naboer bygger nyt eller renoverer deres husfacader.

Moelven ColorWood fås i to udsgaver: Variant, som er grundet på fire sider og malet på tre sider, og Basis, som er grundet på tre sider. ColorWood Variant har den force, at den kun skal have ét sidste lag maling efter montage for at dække fx sømhuller og tilskæringer. Den industrielle behandling giver en  dybdeindtrængende effekt, som forhindrer uønsket opfugtning og forhindrer råd og svamp i at få fodfæste. Beklædningen har minimalt behov for vedligeholdelse og vil fremstå flot i mange år. Læs mere om, hvordan du kan sætte kulør på dine facader.



Canadisk Cedertræ - kronen på værket

Moelven Danmark er hovedimportør af ægte Western Cedar fra Canada til hele det nordiske marked. Vi lagerfører de mest populære profiler samt et stort udvalg af rusavede dimensioner.

Cedertræ har gennem tiden slået sig fast som "kronen på værket", og er et af industriens mest anvendte facadesorter i USA, Asien og Latinamerika. Også i Europa har det vundet indpas, fordi det har vist sig som et yderst modstandsdygtigt materiale med lang funktionstid og minimalt behov for vedligehold.

Moelvens Canadiske Cedertræ er:

  • Skovet under miljøbevidste forhold med høj prioritering af bæredygtighed og beskyttelse af naturen.
  • Eksklusivt og bruges over hele verden til nogle af de mest moderne og bestandige byggerier.
  • Høvlet under kontrollerede forhold efter innovative metoder, hvilket på et praktisk plan betyder en særdeles høj kvalitet, der afspejler danske standarder.


Svanemærket ThermoWood - træ efter vikingernes opskrift

Moelven ThermoWood er varmebehandlet træ fra nordens egne skove, som er særdeles velegnet til udendørs beklædning. ThermoWood er et bevis på, at tradition og innovations sagtens kan gå hånd i hånd: Træet behandles efter samme teknik, som vikingerne brugte, når de skulle forkulle ydersiden af de træpæle, som de satte i vand for at forlænge dets holdbarhed. Dette sat sammen med moderne teknologi, som udelukkende består af varme og damp, giver et byggemateriale med en enestående funktionskraft og formstabilitet.

ThermoWood har også en varig kontinuitet i forhold til kvalitet og look. Det kan bruges til både store og små byggeprojekter. Se mere under vores referencefotos af udvendig facadebeklædning og af produkter til udemiljø.

Moelven ThermoWood er Svanemærket, hvilket i sig selv siger en del, produktkategorien taget i betragtning. Den grønne profil danner præcedens for Moelvens værdier og standarder, som sikrer dig miljørigtige materialer. Hos os kan du være sikker på, at råvaren er skovet under ansvarsfulde forhold. Vi bruger hverken sprøjtegifte, fungicider eller gasser - kun dampe, som nemt kan nedbrydes i naturen ved bortskaffelse.