[Missing text /a11n/skiptocontent for da]

Logo

Hovedreglen er, at selve ordbilledet gengives i den koncernblå farve (PMS 286. CMYK: C=100, M=60, Y=0, K=6).

Ordbilledet suppleres med et horisontalt rektangel i samme bredde og højde. Dette skal være blåt ligesom logoet, men i enkelte kommunikationsflader (f.eks. plakater og brochurer) kan der også anvendes andre farver fra Moelvens farvepalet.

Hensigten med rektanglet er at tilføre logoet mere kraft og energi og samtidig sikre luft rundt om logoet, så det fremstår ensartet og rent.

Afstande

I det fleste tilfælde placeres rektanglet under logoet. Dette gælder særligt kommunikationsmaterialer såsom annoncer, brochurer og produktark.

Afstanden fra logoet til det horisontale rektangel skal være mindst én gang logoets højde. Rektanglet skal som hovedregel bruges udfaldende.

På højre side af logoet skal der være et frit område svarende til mindst én gang logoets højde.

På venstre side af og over logoet skal der være et frit område svarende til mindst to gange logoets højde.

Anden placering

I visse tilfælde placeres rektanglet over logoet. Dette gælder for tryksager til postomdeling, bilreklamer og reklame på produktemballager.

Afstanden fra logoet til rektanglet skal være mindst én gang logoets højde.
Rektanglet skal som hovedregel bruges udfaldende.

På venstre side af logoet skal der være et frit område svarende til mindst én gang logoets højde.

På højre side af og under logoet skal der være et frit område svarende til mindst én gang logoets højde.

Varianter af logoet

Hvis logoet står alene uden rektanglet, skal der være et frit område rundt om logoet svarende til mindst to gange logoets højde.

Logo i sort eller hvid

Et logo i sort eller hvid, uden rektangel, anvendes i de tilfælde, hvor materialer, farve, økonomi eller andre faktorer vanskeliggør brugen af farve. På gaveartikler kan andre neutrale farvetoner anvendes.