[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


fabriksmalet vs. ubehandlet beklædning

Et nymalet og velholdt schweizisk hus fra 1920’erne? Slet ikke. Dette er et nyt færdighus, leveret med beklædning, som er både grundet og malet på fabrikken. Trenden er stigende.

Trenden går mod en stadig højere forædlingsgrad af produkterne i byggemarkederne. Også når det gælder overfladebehandlet beklædning. Færdiggrundet beklædning er lidt efter lidt blevet et fast produkt, og salget har været jævnt stigende de sidste år. Nu stiger også salget af beklædning, som desuden er fabriksmalet med et eller flere lag.
  – Vi sælger mere og mere behandlet beklædning, der som minimum er grundet på fabrikken. Folk vil have det så nemt som muligt, og nu er der ikke længere gode penge i at male selv, siger Roar Jansen, projektansvarlig i byggemarkedet Bygger’n i Aurskog.
Når overfladebehandlede produkter er slået så godt an på markedet, har det flere årsager. Det er en stor fordel, at beklædningen kan monteres, lige når det passer tidsmæssigt, uafhængigt af vind og vejr. Og ikke mindst, at bygherren slipper for at stresse med at få grundet og malet.
  – Ubehandlet beklædning skal helst grundes og males i løbet af 14 dage for at forhindre, at UV-strålingen begynder at nedbryde træet. Det er vores erfaring, at dette sjældent sker, fortæller Jansen, som påpeger, at færdigmalet beklædning også betyder, at malingen ikke krakelerer.
Han fortæller, at tendensen med overfladebehandlet beklædning nu er så tydelig, at de overvejer at ændre på lagerbeholdningen til fordel for mere forædlede produkter.  
Uanset om der bruges fabriksmalet beklædning, eller arbejdet gøres på byggepladsen, skal der påføres et toplaf efter monteringen - men det er ikke kritisk, hvis det forsinkes en smule. 

Overfladebehandlingen er udført
under optimale forhold på fabrikken,
og træet er dermed hverken
påvirket af lyset eller skadet
Kategorichef i Jotun, Pål Reinert Bredvei 

MANGE GEVINSTER. Udover at fabriksbehandlet beklædning både er tids- og omkostningseffektivt for slutkunden og kan monteres uafhængigt af vejret, så har selve beklædningen også flere fordele.
  – Overfladebehandlingen er udført under optimale forhold på fabrikken, og træet er dermed ikke påvirket af lys eller skadet, fortæller kategori-chef Pål Reinert Bredvei fra Jotun. Han mener, at fabriks-behandling af beklædningen giver det bedste grundlag for den videre behandling.
  – Her har beklædningen fået det bedste udgangspunkt for en lang levetid og den videre vedligeholdelse, fortæller Bredvei, som minder om, at huset er en af vores allerstørste investeringer.
  – Når man tænker på, hvor meget vi faktisk investerer i boligen, er det vigtigt at beskytte beklædningen. Det skaber tryghed, at beklædningen er overfladebehandlet på fabrikken, konstaterer han.
Jotun har i mange år samarbejdet med Moelven om behandlet beklædning, dvs. beklædning fra Moelven, der er fabriksmalet med Jotuns produkter.
  – Det, at to store aktører med samme interesse, for beskyttelse er gået sammen, har gjort at vi er kommet et godt stykke på vej med denne type produkter, siger Bredvei. Forårets nyhed er det bedste fra to aktører; træ som er specialbehandlet, for at grunding og maling skal hæfte ekstra godt, og en helt ny maling.

Malingen sidder meget bedre fast på frisk træ end den gør på beklædning, hvor træet allerede er begyndt at blive nedbrudt.
Leder af innovation og teknik i Moelven Wood, Helge Hollerud 

BEDRE PRODUKTEGENSKABER. Maling-producenten lancerer nu sin bedste maling nogensinde, Jotun Drygolin Ultimat.
  – For os i Jotun handler det om hele tiden at investere i innovation og kontinuerlig forbedring af vores produkter. Lanceringen af Drygolin Ultimat er vores største satsning på eksteriør nogensinde, og produktet lanceres også på det industrielle -marked. Vores nye maling og Moelvens innovation, den nye beklædning Heftig, tilbyder det bedste fra to verdener, fortæller Pål Reinert Bredvei.
Helge Hollerud, leder af innovation og teknik i Moelven Wood, bekræfter at deres nye produkt er en innovation. En ny teknologi sikrer nemlig betydeligt bedre produktegenskaber:
  – Ydersiden har en mere ensartet overflade, der er tilpasset industriel overfladebehandling, med mindre fiberrejsning og bedre vedhæftelse, forklarer han.
Hollerud mener, at den vigtigste gevinst er bedre vedhæftelse, i og med at først grundingen og derefter malingen vil hæfte bedre.
  – Der skal mere til, før malingen begynder at skalle. Desuden er påføringen nu væsentligt nemmere, påpeger Hollerud.  Han fortæller, at Moelven lægger vægt på, at råvarens kvalitet skal være høj, og at der er god produktionskontrol, blandt andet med hensyn til tørring. Det er kundernes behov, som er grund-laget for udviklingsarbejdet, og på forsiden af den nye beklædning er alle knaster derfor også slebet.
  – Før var knasten glat, og det var dermed svært at få malingen eller bejdsen til at sidde. Nu er der god vedhæftning, fortæller han.
Helge Hollerud understreger, at en væsentlig fordel med fabriksmalet beklædning er, at malingen sidder bedre, fordi træet er friskt.
  – Malingen hæfter meget bedre på frisk træ, end på beklædning, hvor træet er begyndt at blive nedbrudt. Hvis beklædningen kun er grundet, bør første mellemstrygning påføres i løbet af 6-8 uger. Vores undersøgelser viser, at folk lader beklædningen stå umalet længere tid end det, og så vil levetiden også blive kortere, siger han. 

TYDELIG TREND. Den nye Heftig-beklædning er så ny, at ingen har haft den monteret mere end et halvt år. Men de første tilbagemeldinger er meget positive.
  – Både udseende og påføringsegenskaber har fået en god modtagelse blandt maler-mestre og bygherrer, fortæller Hollerud, som mener, at byggemarkederne bør overveje at gøre grundet beklædning til en standardvare.
  – Det er den vej udviklingen går. Næste skridt er mellemstrygning som standardvare, men det vil nok tage lidt længere tid. Men jeg gætter på, at om 5 år vil 50 – 60 procent af al beklædning blive solgt med mellemstrygning, konkluderer han.
Pål Reinert Bredvei hos Jotun er enig.
  – Jeg tror, det kun er et spørgsmål om kort tid, før ubehandlet beklædning ikke længere er en naturlig del af standardsortimentet i byggemarkederne. Grundet beklædning med mellemstrygning er fremtiden. Det er jo bare at tage et Jotun farvekort og så vælge. Moelven fikser det, siger Bredvei.  
Roar Jansen fra Bygger’n er enig. Bygge-markederne i Aurskog blev med sine 25 -solgte systemhuse sidste år kåret til Årets HIBA-hus-forhandler.
  – Alle husene blev solgt med behandlet beklædning. Alle var som minimum behandlet med grunding på fabrikken, fastslår han. 

HVIDT I VINDEN. Kunden kan vælge blandt alle Moelvens facadeprofiler, og alle Jotuns farver er til rådighed. Både Jotun og Bygger’n kan imidlertid bekræfte, at der er mest salg i hvide farvevarianter.
  – Æggeskal-hvid er helt sikkert den mest solgte farve. Derefter følger en del grålige farver; perlegrå, lys grå og varmt grå. Nogen ønsker også mørkere huse, særlige nye, moderne boliger, og her er mørkegrå populært. Dette vælges især i kombination med beton og naturmaterialer, fortæller Bredvei, som videre oplyser, at de varme gråtoner er lidt mere populære end de kølige. Han påpeger for øvrigt, at manden i huset ikke længere er alene om at tage ansvaret for at male.
  – Kvinderne involverer sig mere i det æstetiske, også når det gælder det udvendige, samtidig med at stadig flere kvinder har eneansvaret for boligen. Udseendet bliver mere og mere vigtigt, og elementerne fra interiøret kommer mere til også at gælde for eksteriøret, forklarer han.
Men selv om det visuelle får mere opmærksomhed, er det stadig beskyttelsen, der er grundingens og malingens vigtigste opgave. Maling giver en dækkende overflade, mens bejdse giver en transparent overflade og en synlig træstruktur.
  – Vi ved, at vejrforholdene bliver hårdere, og med et stadigt fugtigere klima skal alle bygningskonstruktioner kunne klare større påvirkninger. Dette gør, at kravene til produktudvikling og bedre beskyttelse bare stiger. Derfor er det så vigtigt, at beklædningen er grundet og rigtigt behandlet fra starten. Jeg vil vove at påstå, at når Moelvens højkvalitets beklædning bliver fabriksbehandlet med vores bedste produkter, så bliver resultatet optimalt, fastslår Pål Reinert Bredvei. 

FAKTA

OVERFLADEBEHANDLET BEKLÆDNING

  • Behandlet under optimale forhold på fabrikken. 
  • Kan monteres uafhængigt af vind og vejr. 
  • Er beskyttet og kan stå monteret i en periode før -yderligere behandling.
  • Alle Moelvens beklædninger kan leveres enten grundet, bejdset eller malet.
  • Maling giver en dækkende overflade, mens bejdse giver en transparent overflade med synlig træstruktur.
  • Den nye Heftig beklædning fra Moelven Wood har forbedrede produktegenskaber i form af en mere ensartet overflade, mindre fiberrejsning, bedre vedhæftelse og nemmere påføring af toplaget.
  • Moelvens overfladebehandlede beklædninger leveres med Jotuns forbedrede Visir grunding, som er tilført mere pigment for bedre beskyttelse mod UV-stråling. Mellemstrygningen er med Jotuns Drygolin Ultimat eller Trebitt bejdse. 
Udvendig træbeklædning
Udvendig træbeklædning
Moelven har en bred palet af træsorter til udvendig facadebeklædning, som består af: - ThermoAsk - ColorWood - Canadisk Cedertræ - ThermoWood - Andre brandimprægnerede træbeklædninger.
Frivilligt kontrolorgan på trapperne
Foto: Jan Lillehamre
Norsk Træteknisk institut arbejder nu sammen med industrien for at etablere en frivillig kontrolordning, der skal sikre kvaliteten på industrielt overfladebehandlet beklædning.
Facadebeklædning af træ
Hvilken slags træ vil du vælge til din beklædning? Det afhænger af smag og behag, og hvor meget du har lyst til at svinge malerkosten. Alle disse trætyper har hver deres særkende og fordele.