[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Vejrbeskyttet byggeri

Da Linnéuniversitetet i Växjö skulle udvide, var ambitionen at skabe en energieffektiv bygning, som udelukkende var opført i træ. Hus N blev indviet i januar i år, og er det første store projekt, hvor trä8-systemet er taget i brug.

TRÄ8 ER ET søjle-/bjælkesystem baseret på limtræsbjælker og lamelmaterialet Kerto. Systemet er udviklet af Moelven. – Den store fordel ved trä8 er at byggeriet er klimabeskyttet, siger Håkan Lindahl, der er projektchef ved entreprenør Peab i Växjö. Til forskel fra andre måder at bygge træhuse på, kommer taget nemlig tidligt på plads, når man bruger trä8-systemet. – Det betyder også, at installationsarbejdet kan komme i gang på et tidligere tidspunkt, og at byggetiden forkortes, fortæller Lindahl.
  Hus N er på hele 6.500 m2 og består af flere sammenkoblede bygninger. Huset rummer både undervisningslokaler og kontorlokaler.

Det har selvfølgelig været specielt vigtigt at sikre, at systemet opfylder strenge krav til lyd og vibrationer
Ejendomschef i det kommunale ejendomsselskab Videum, Patrik Hjelm

PILOTPROJEKT. Patrik Hjelm er ejendomschef i det kommunale ejendomsselskab Videum, som er bygherre. Han fortæller, at ambitionen var at opføre bygningen udelukkende af træ. Han har fulgt byggeprocessen meget tæt, ikke mindst med tanke på, at det har vært et pilotprojekt.
  – Det har selvfølgelig været specielt vigtigt at sikre, at systemet opfylder strenge krav til lyd og vibrationer. Vi har flere andre store træbygninger, og vi ser, at den nye bygning klarer sig rigtig godt sammenlignet med dem, fortæller Patrik Hjelm.
  Det er også et energieffektivt hus, som er klassificeret som såkaldt green building.
  Moelven Töreboda AB har konstrueret bindingsværket og lavet beregninger for dimensionering af limtræsbjælkerne. – Vi hjalp også til under monteringen i den indledende fase. Det var vigtigt, da det er et helt nyt system, som entreprenøren ikke har brugt tidligere, fortæller Johan Åhlén, som er projekt- og udviklingschef.

STOR INTERESSE. Åhlén fortæller, at de har fået mange rosende ord for kvaliteten af bjælkelaget, og at det indfrier alle forventninger til styrke, vibrationer og akustik.
  – Der er stor interesse for trä8, og opmærksomheden på bygningen ved Linnéuniversitetet betyder, at vi hele tiden får mange spørgsmål om systemet som sådan, og forespørgsler om nye projekter. For øjeblikket projekteres to seksetagers huse til boligformål. Håkan Lindahl er overbevist om, at Peab kommer til at benytte systemet i fremtidige byggeprojekter. – Växjö kommune vil meget gerne bygge i træ, og derfor er det sandsynligt, at metoden også vil blive aktuel i fremtidige byggerier, fortæller han.