[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Træbroens renæssance

De sidste 15 år er der opført en række træbroer i Skandinavien, smukke konstruktioner i limtræ, der knytter vejforbindelser.

Glomma løber bred og klarvandet under Flisa-broen i Åsnes. Med en total brolængde på 196 meter strækker verdens længste vejbro i træ sig elegant over elven. Buede konstruktioner i limtræ knejser på toppen af fundamenterne, der står tilbage efter den gamle stålbro. I 2010 blev den kåret til Norges 3. smukkeste bro. 
  – Et smukt resultat, for vi har mange fine broer i Norge, siger Åge Holmestad, direktør i Moelven Limtræ AS, som er den ældste eksisterende limtræsfabrik i Norge. Han fortæller, at den moderne norske træbro har vakt international opmærksomhed. En træbro har nemlig i dag lige så lang levetid, som den af stål eller beton, og er desuden æstetisk tiltalende. 
  Også i Sverige har træbroer fået nyt fodfæste – og sin andel af udlandets interesse. For da Solnabroen åbnede sidste sommer, fik VD, Johan Åhlén i Moelven Töreboda AB, opkald helt fra Australien fra journalister, som ville skrive om broen. Måske ikke så overraskende, når man tænker på størrelsen: 176 lange meter er én ting, men med to kørebaner i hver retning, samt to gang- og cykelstier er det en enorm konstruktion. 
  – Det er vores største broleverance nogensinde. For bare få år siden ville en bro af den størrelse ikke være blevet et træbroprojekt, fortæller Åhlén. Han mener, det særligt er de sidste fem år, at træ-broerne har fået en opblomstring i Sverige, og han mener, at det er udviklingen i Norge, der har banet vejen. 
  – Vi er lidt bagud i forhold til Norge, der har været foregangsland inden for træbroer. Det store gennembrud for broprojekter i Norge har også her sat skub i udviklingen og efterspørgslen, hævder Åhlén, som tror, at det nu er lykkedes at bryde traditionen hos dem, der projekterer og konstruerer broerne. 
  – Arkitekterne og konstruktørerne har lært, at der er andre løsninger end stål og beton, og er mere nysgerrige efter at prøve nye metoder og materialer, konstaterer han. 
Men trenden med træbroer begyndte altså på den anden side af grænsen.

Knudepunktsteknologien som blev udviklet i forbindelse med OL på Lillehammer har været en forudsætning for at bygge træbroer i større format.
Projektchef i Moelven Limtræ AS, Kato Dveen

LØSTE OL-KRAV. Hvis man vil se udviklingen af træbroer i et historisk lys, må vi tilbage til vinterolympiaden i Lillehammer. Frem til 1985 havde Moelven Limtræ leveret limtræskonstruktioner, der kunne spænde frit på lidt over 60 meter ved at koble to limtræsbuer sammen. I forbindelse med vinterlegene fik Moelven imidlertid en udfordrende opgave: at levere bærende limtræskonstruktioner til de store OL-haller. Disse havde behov for et spænd på 100 meter, måske op til 120. Løsningen blev at sammenføje bjælkerne for at gøre limtræsbuerne længere, og Moelven Limtræ udviklede knudepunktsteknologien, en metode som sammenføjer stavene i ét punkt. 
  – De mest effektive områder på en bjælke er over- og undersiden, hvor materialet strækker sig og optager tryk. For at udnytte dette, kan det svare sig at adskille stræk- og trykzonerne ved at placere skråstave imellem, såkaldte fagværk. Når flere stave mødes, snakker vi om et knudepunkt. For at kunne benytte fagværk i store konstruktioner, er vi afhængige af et system, der kan forbinde disse stave og optage store kræfter, forklarer Åge Holmestad.
Ved at placere stålplader for enden af stavene og derefter bore stålstænger gennem pladerne, lykkedes det at konstruere fagværk til store spændvidder, som tilmed kunne tåle en stor belastning. Metoden blev testet både i Norge og Sverige, og er godt dokumenteret. 
  – Knudepunktsteknologien, som blev udviklet i forbindelse med OL i Lillehammer, har været en forudsætning for at kunne bygge træbroer i større målestok, fortæller Holmestad.

PIONERARBEJDE. Norge er i dag langt fremme, når det handler om at producere de virkelig store vejbroer til kørende trafik. En af de vigtigste drivkræfter bag denne udvikling er Statens vejvæsen, som har ønsket flere valgmuligheder i planlægningen af nye projekter. Arkitektur og æstetik har spillet en stor rolle. Træbroprojekterne er drevet frem af dem, der har opfordret til et øget fokus på arkitektonisk udformning, også når det handler om broer bygget i andre materialer.
  – Træbroens renæssance var ikke kommet så langt, som den er i dag uden Statens vejvæsen. De har været en utålmodig bygherre, der ikke bare har villet undersøge mulighederne, men også bygge i praksis, fortæller Holmestad.
  Det første projekt, der blev ført ud i livet, var broen ved Evenstad i Østerdalen. Broen er 180 meter lang, har to kørebaner, og mange tunge køretøjer passerer broen. 
  - Det var et pionerarbejde. På forhånd havde vi 26 heldages projekteringsmøder med bygherre, rådgiver og arkitekt. Selv om vi byggede meget på de løsninger, vi havde udviklet i forbindelse med OL i Lillehammer i 1994, var det sin sag at overføre teknologien til en bro, der stod under åben himmel, fortæller Holmestad. Er der nogen begrænsninger? Holmestad tror, at der er længe til, at vi vil se en træbro med et frit spænd på over 100 meter. Men ved at sætte flere frie spænd efter hinanden, kan en halvanden kilometer lang bro over Mjøsa med fire kørebaner bygges ved hjælp af limtræ og knudepunktsteknologi.

Det æstetiske har nok været en vigtig drivkraft i den norske udvikling, men det har ikke været så centralt i Sverige.
VD i Moelven Töreboda AB, Johan Åhlén.

ÆSTETIKKEN VINDER TERRÆN. I Sverige leverer Moelven Töreboda mellem ti og femten træbroer om året, store som små. Den almindeligste brotype er den, der kaldes tværspændte plade-broer, som Solnabroen er et eksempel på, i kombination med mindre bjælkebroer til fodgængere og cykler. Det mest spændende projekt lige nu, er en spektakulær buebro for tunge køretøjer, der er ved at blive opført i Gislaved, og som bliver den træbro i Sverige, der har den største spændvidde. 
  – Og den bliver meget smuk. Det æstetiske har nok været en vigtig drivkraft i den norske udvikling, men det har ikke været så centralt i Sverige. Det er en dimension, som nu får større og større betydning, siger Johan Åhlén.

FAKTA: LIMTRÆ

Limtræsteknologien har været kendt siden begyndelsen af 1900-tallet. Teknikken med at lime brædder sammen til laminerede konstruktionselementer (lameller) som for eksempel bjælker og buer, sikrer en meget god bæreevne og styrke i forhold til vægten. Dette er helt nødvendige egenskaber for en konstruktion, som skal tåle en trailer på 60 tons. Der benyttes altid trykimprægneret nordisk fyr. I indendørs limtræskonstruktioner er nordisk gran mest almindeligt.

Smukke vartegn i Norden
En buebro kan klare store spænd og er et alternativ, som er hurtig at \nmontere. Den smukke udformning tilfører desuden vejnettet en æstetisk dimension.\nFoto: Jan Lillehamre
Også i Europa er det populært at bygge vejbroer af træ. Men det er kun i Skandinavien, at de flotte bærende konstruktioner er synlige i landskabet.
En bro for framtiden
Den midlertidige træbro mellem Solna og Stockholm er på plads, \nog trafikken glider både på og under broen.\nFoto: Björn Dalin
Da Solnabroen blev bygget i 1942, planlagde man for fremtiden. Bropillerne skulle være flytbare for at sikre den størst mulige fleksibilitet. Men det blev aldrig udnyttet – og nu har broen udført sin opgave. Siden juli har en træbro fra Moelven Töreboda AB forbundet Stockholm og Solna.
Et nyt kapitel
Det nye kulturhus er velbesøgt. Åbningen fandt sted i oktober 2011. Foto: Ketil Jacobsen
Biblioteket i Vennesla er fyldt med bøger, lys og plads. Det nye kulturhus skal være et godt sted at opholde sig for alle.