[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Steinars systemvæg

Moelvens systemvæg fejrer sit halvtredsårsjubilæum
ved at give børn legoklodser.

DET BEGYNDER I 1948. Emaljefabrikkens fremsynede direktør, Gregers Kure, kontakter den unge, nyuddannede arkitekt, Steinar Thomassen.
  – Han mente, at det måtte være muligt at standardisere køkkenelementer, og satte mig på opgaven. Året efter stod prototypen på Norges første standardiserede køkken klar, mindes Thomassen. Produktionsselskabet Trestandard byggede de nye køkkenelementer med Steinar Thomassen som kreativ udviklingschef.

SYSTEMTANKEGANGEN FIK SIT gennembrud i 1957, da Philips skulle bygge et 15 etager højt kontorhus på Majorstuen i Oslo. Her ville elektronikgiganten introducere noget helt nyt, også indvendig.
  – Byggeriets arkitekt, F. S. Platou, sagde, at de ønskede fleksible vægge, som kunne genbruges, fortæller Thomassen. Dermed begyndte arbejdet med at udvikle vægge, som kunne opfylde både arkitektoniske og byggetekniske krav.
  – Væggene blev delt op i et brystningsfelt, et glasfelt og et tæt felt foroven, som kunne reguleres i højden. På det første byggemøde konstaterede Platou, at det så godt ud. Men før han gik, spurgte han: "Hvor mange decibel dæmper væggene med?" Jeg anede ikke, hvad han talte om, men lovede, at han skulle få et ordentligt svar ugen efter. Derefter tog jeg omgående hen på universitetet og spurgte: "Hvad er en decibel?", ler Thomassen.
  Lige på stedet fik han sin første indføring i begrebet lyd. Samtidig indledte han et tæt samarbejde med universitetet om at måle lyden og opnå størst mulig lydreduktion med de nye vægge.
  – Da vi var færdige, havde væggene en lydisolation på 37 decibel, som var absolut acceptabelt, siger Thomassen med en tilfreds mine.

Systemvæggen kan jo bruges igen og igen, ligesom legoklodserne.
Kari Størseth hos Moelven Nordia AS

EFTER PHILIPS-BYGGERIET blev systemvæggene udviklet yderligere. En kort overgang blev de produceret i fibercement. De fik hurtigt øgenavnet "bang-bangvæggene". Pladerne var nemlig fæstnet ved hjælp af en løsning med stålbeslag (hatteprofil), hvor kanten var monteret i et fræset spor i pladernes sider. Spændinger i pladerne gjorde imidlertid, at de løsnede sig fra hatteprofilen med et smæld! Løsningen blev at vende profilen med kanten udad. Dette blev gjort i 1960. Samme år blev pladerne udskiftet med færdigtapetserede gipsplader. Begge dele må have været rene genistreger, for den samme indfæstning og pladebeklædning bliver brugt den dag i dag.
  I 1970 blev Emaljeværket fusioneret med Nordia, hvor Thomassen var ansat, og kom til at hedde Norema. Efter fusionen blev produktionen delt op, og Steinar Thomassen blev udviklingschef i dét, som i dag er Moelven Nordia AS. Her produceres systemvæggen stadig, og den lever i bedste velgående.

I DISSE DAGE fylder væggen 50 år. Det fejrer Moelven Nordia AS og Moelven Eurowand AB ved at byde kunder og gæster på kage på kontorerne rundt omkring i Skandinavien. For hver tilmeldt virksomhed giver Moelven en æske lego til en børneafdeling på et hospital i nærområdet.
  – Systemvæggen kan jo bruges igen og igen, ligesom legoklodserne. Og da legetøjet blev opfundet omtrent samtidig, tænkte vi, at det var en enkel og god måde at markere jubilæet på, siger Kari Størseth hos Moelven Nordia AS.