[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Spektakulært byggeri

Er væksten i signalbyggeri kun af det gode, eller bør vi tænke os om?

FOR ARKITEKTERNE hos Henning Larsen Architects er det vigtigste altid at give folk en oplevelse – og gerne en anderledes en af slagsen.
  – Vi tegner ikke for at lave spektakulær arkitektur. Men bliver det endelige resultat – set med andres øjne – både funktionelt og markant, så er meget lykkedes for os.
  Selvom arkitekterne hos Henning Larsen Architects i Danmark på typisk ydmyg vis underspiller deres egne værker, skal der ikke mange klik på firmaets hjemmeside til for at se, at de kan noget særligt, når det gælder arkitektur – uanset om de bygger på Island eller i Saudi-Arabien.
  I Danmark er et af de nyeste værker Moesgaard Museum ved Århus. Et byggeri, der allerede inden det er åbnet, har fået ikonstatus, fordi det har fået et ganske specielt udtryk og ikke ligner noget, vi har set før. Men den skrå byggegrund inspirerede til en anderledes løsning. Og det gav arkitekterne ideen til at skære tre snit i marken og så at sige vippe marken op, så den blev til taget på et hus.
  – Det er et bygg som i utgangspunktet er veldig praktisk tenkt. Blandt andet i forhold til at folk stadig skulle kunne bruge området og i forhold til lys og varme inde i bygningen. At det samtidig er blevet visuelt meget stærkt at se på, er med til at understrege enkeltheden, siger Niels Edeltoft, der har været projektchef på byggeriet. 

BEHOVENE BESTEMMER. Og den rækkefølge gentager sig i Kolding, hvor Peter Koch har været sagsarkitekt på opførelsen af Syddansk Universitet. Her er det endelige resultat også blevet et markant vartegn for byen – trekantet i sin form, en avanceret facade med en intelligent solafskærmning i form af bevægelige skodder, og en arkitektonisk oplevelse, når man træder inden for i det høje, trekantede atrium.
  – Når vi går i gang med et nyt projekt, er det altid for at give folk en bygning og nogle rum, der er mættede med oplevelser. Desuden skal den opfylde sit formål. Det er helt centralt for mig, siger Peter Koch.
  Som han ser det, er god arkitektur således altid en konsekvens af de konkrete behov og en arkitektonisk ambition, frem for af ønsket om at lave noget spektakulært. Men når det er sagt, kan han godt se en skandinavisk arkitektur, der bevæger sig væk fra den vinkelrette tendens i 90’erne. Det bunder dog mest i, at arkitektur ikke er en statisk størrelse, men hele tiden udvikler sig naturligt og organisk, mener han.
  – Når vi arbejder i Mellemøsten skal arkitekturen tænkes ind i en anden kontekst, end når vi arbejder i Skandinavien. Omgivelserne og kulturen er anderledes, og det afspejler sig i det, vi laver, siger Peter Koch.

Når vi går i gang med et nyt projekt,
er det altid for at give folk en
bygning og nogle rum, der
er mættede med oplevelser.
Arkitekt Peter Koch

ET AVTRYKK. Begge arkitekter lægger vægt på, at de med deres arkitektur først og fremmest ønsker at opfylde bygherrens behov, men også at give folk en oplevelse. Og helst en, de ikke har haft før. Arkitekturen er hele tiden i udvikling, og der kommer nye løsninger til. Når bygningerne samtidig altid ligger et nyt sted – i en ny kontekst – kommer de ikke til at ligne hinanden. Arkitekturen fornyer sig.
  – Som arkitekt vil man altid gerne lave noget særligt – noget, der både kan, hvad det skal og gør opmærksom på sig selv på en god måde. Vi vil gerne efterlade os et aftryk for eftertiden. Det er jo det, vi bliver høje af, og det vi lever for. Og ja, vi ser stadig mere eksotisk arkitektur, som råber op i landskabet. Derfor skal der mere og mere til. Men mere kan nogle gange også være at gå i den anden grøft, siger Niels Edeltoft, der ser en arkitektur, som udvikler sig og skifter udtryk afhængig af behov, omgivelser og bygherrer.

Vi vil gerne efterlade os et aftryk
for eftertiden. Det er jo det,
vi bliver høje af, og det vi lever for.
Arkitekt Nils Edeltoft

MERE TRÆ. Hvor den skandinaviske arkitektur er på vej hen, tør ingen af de to spå om. Men de vil gerne pege på noget, de ser som en tendens i valget af byggematerialer. Og det handler især om den øgede brug af træ.
  – Man kan sige, at træet har fået en renæssance i nordeuropæisk arkitektur. Formentlig som en reaktion mod den minimalistiske stil. I dag vil vi gerne have mere varme og stoflighed ind i bygningerne, og ser smalle stålprofiler blive erstattet af kraftigere profiler i træ. For eksempel har vi på Moesgaard Museum leget med kombinationen af træ, skifer og beton for at få en speciel karakter og en varm stemning inden døre, siger Niels Edeltoft.
  Både på museet i Århus og universitetet i Kolding spiller træet som byggemateriale en stor rolle. Og det er dels for æstetikkens skyld, men dels også pga. den stigende bevidsthed om bæredygtighed.
  – Det bliver stadig mere almindeligt, at projekter udbydes med krav ift. energiforbrug, certificeringer osv. Derfor kommer der et øget fokus på materialer, deres levetid, miljømæssige fodaftryk m.m. Og her er træ centralt, fordi det er det materiale, vi har her i Norden. Noget andet er så, at træ også er et organisk materiale, som kan formes på mange måder og dermed tilføre en masse karakter til en bygning. Så vi kommer helt sikkert til at se endnu mere træ. Ikke bare på vægge og lofter, men også som byggemateriale og udvendig overfladebehandling, siger Peter Koch.
  Den tendens har begge arkitekter det rigtig godt med. For i hænderne på Henning Larsen Architects går det hele ud på at få form, æstetik, bæredygtighed, brugsværdi og materialevalg til at gå op i en højere enhed – og altså gerne med et resultat, som efterlader folk med en ganske speciel og ny oplevelse.