[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Sommerhuset får nye former

Før var det lille. Ofte var det rødt med hvide karme. Og det havde skråt tag. I dag er det gerne
lidt mere firkantet. Ikke sjældent er det sort i stedet for rødt. Og taget er fladt, af og til med tagterrasse.
Det drejer sig om det svenske sommerhus.

SVENSKERNE ELSKER DERES SOMMERHUS – det er stedet, hvor de finder rekreation, nye kræfter og inspiration. For mange, der bor i en lejet lejlighed, repræsenterer sommerhuset en lille friplads i det grønne, et sted, hvor man selv kan forme sin tilværelse og nyde sine afmålte svenske sommerferieuger og weekender i forsommeren og det tidlige efterår. Men sommerhuset har forandret sig i de senere år.

  – Før var det stærkt præget af faldende linjer og skråtag. Sådan er det ikke længere. I dag har det mere rette linjer, er mere firkantet, og den store ændring er, at flere og flere vil have fladt tag, konstaterer arkitekt Gert Wingårdh.
  – Det er antageligt globaliseringen, der kan forklare trenden med flade tage. Måske har vi ladet os inspirere af huse i andre lande – hvor der ikke er så mange regnvejrsdage …

De huse, der blev bygget de sidste årtier før Anden Verdenskrig og frem til 10 år efter krigen, var ofte meget enkle. Indlagt vand, afløb og ordentlige toiletter forekom meget sjældent. Senere blev det mere almindeligt, og elektricitet blev også en selvfølge. Sommerhuset blev lige så godt

  – Men nu er den lidt borgerlige fokusering på høj standard forsvundet. Nu skal det være lidt enklere, gerne med en del smarte løsninger. Køkken og opholdsrum smelter sammen, og man vil have mere fleksibilitet i sommerboligen. Indtil for ganske nylig var placeringen af fjernsynet bestemmende for en stor del af sommerhusets udformning, og mange ville gerne have et ekstra fjernsynsstik ude på verandaen.
I dag er det vigtigere at kunne oplade den bærbare, siger Gert Wingårdh, som fortæller om en anden trend:
  – Nærheden til naturen og ønsket om at værne om nærmiljøet kommer til udtryk ved, at stadig flere ser på muligheden for at producere deres egen energi, og det er tydeligt, at det både handler om naturbeskyttelse og et ønske om at være selvforsynende.