[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Skal løfte byggebranchen

Byggebranchen har ikke gjort sig bemærket ved et godt samarbejde i værdikæden, mener tidligere Skanska-direktør Petter Eiken. Nu er han formand for initiativet Bygg21, som skal forberede et vidensløft i byggebranchen.

1. Hvad er baggrunden for Bygg21?
  – Udgangspunktet er Stortingsmelding 28, «Gode Bygg for eit betre samfunn», hvor regeringen har varslet, at de ønsker at invitere byggebranchen til et samarbejde om et vidensløft i branchen. Dette initiativ har fået navnet Bygg21. Tallet står for det 21. århundrede, og der findes en række tilsvarende 21-projekter, blandt andet Maritim21, Energi21 og så videre. Projektet har et temmelig langsigtet perspektiv, og vi skal foretage en evaluering i 2020, men perspektivet rækker sandsynligvis endnu længere.

2. Hvad er din «diagnose» på byggebranchen i Norge i dag?
  – Byggebranchen er den største branche her i landet. Hvis vi medregner hele kæden fra sagsbehandlere i kommunerne til håndværkerne på byggepladserne, er der i alt beskæftiget 300.000 mennesker i denne branche. Der er en stor og fragmenteret værdikæde fra bygherre til byggevareproducent, og branchen har hidtil ikke udmærket sig ved et godt samarbejde i værdikæden. Samarbejdet er også vanskeligt, fordi branchen er så fragmenteret.

3. Hvad er de største udfordringer for den norske byggebranche efter din mening?
  – Svaret er todelt. For det første har byggebranchen en atypisk udvikling i omkostningerne – mens omkostningerne ellers går ned i forhold til familieindkomsten, for eksempel når det gælder priser på biler og elektronik, så stiger omkostningerne for byggeri og anlæg. Den anden store udfordring er globaliseringen. Her går vi meget hurtigt fra et lokalt mesterskab til europamesterskab, og det ser vi mest tydeligt på anlægssiden. Norsk økonomi er som fluepapir for resten af Europa. Det er blevet lettere at rejse, og kommunikationsløsningerne bliver stadig bedre. Verden kommer til os, og vi kan ikke lukke grænserne.

4. Er der nogen professioner, der skiller sig ud i positiv eller negativ retning?
  – Dem der er hårdest ramt i forhold til globaliseringen er måske håndværksdelen af branchen. Det er fagligt dygtige folk, som ikke helt ved, hvordan de skal løse globaliseringsudfordringen, og som af og til klynger sig til den eksisterende kultur. Men måden at møde udfordringerne på er at tilpasse sig virkeligheden, ikke at bede om beskyttelse. Samtidig har vi også miljøer, som er internationalt konkurrencedygtige. Det er både de norske arkitekter og ingeniører eksempler på.

5. Hvordan vil Bygg21 tage fat på disse udfordringer?
  – Løsningen går ad to spor. Det første er kommunikation med branchen. Det andet er, at vi må få vigtige bygherrer med, som for eksempel Statsbygg og andre som kan gennemføre demonstrationsprojekter. Da Bygg21 mødte branchen i foråret, kom det frem, at 90 procent indså, at projekterne skal færdigprojekteres, før byggeriet starter. I dag findes der knap nok eksempler på, at dette sker. Der er en bred erkendelse af, at andre måder at gennemføre byggeprocessen på vil skabe væsentligt større værdi for samfundet, men det sker ikke uden, at de store bygherrer sætter andre præmisser for projekterne.

6. Hvad vil være den vigtigste succesfaktor for at opnå et kompetenceløft?
 – Det er, at bygherren ændrer adfærd. Og herudover er det vigtigt, at uddannelsen synkroniseres bedre. I dag er der kun lidt kommunikation mellem de forskellige skoler og universiteterne, og både ledelsen ved skolerne og Undervisningsministeriet ønsker et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne. En tredje faktor er at forbedre byggebranchens renommé, så de bedst kvalificerede mennesker ønsker at starte deres karriere i bygge- og anlægsbranchen. Her skal vi først og fremmest gøre en indsats mod den kriminalitet, der findes i dele af branchen. Regeringen har sagt, at de vil komme med tiltag, der gør det mere fordelagtigt at efterspørge hvidt arbejde. Desuden må vi vise samfundet de positive resultater fra de bedste projekter.

7. Hvorfor er produktiviteten så lav i denne branche?
  – Jeg er ikke helt enig i problemstillingen, for produktiviteten varierer kolossalt fra projekt til projekt. Min erfaring fra Skanska er, at i de bedste projekter er produktiviteten dobbelt så høj som i de dårligste. Altfor mange projektledere ser deres rolle som problemløsere, men i stedet burde de bruge tiden på at undgå problemer. Vi lavede en undersøgelse i Skanska, som viste, at 26 procent af projektlederne stod for 80 procent af resultaterne. Men heltene var de resterende 74 procent, som fik al opmærksomheden, fordi de havde løst så mange problemer.

8. I hvilken grad kan industrielt byggeri være svar på nogle af udfordringerne?
– Vi er nødt til at udvikle branchen til en industri. Det kan vi gøre ved:
    - at planlægge projekterne helt færdigt, før vi begynder at bygge
    - i højere grad at bruge standardiserede løsninger
    - at inspirere aktørerne til at operere med lange tidshorisonter
Byggepladsen skal i højere grad være monteringssteder, hvor præfabrikerede moduler sættes sammen. Også blandt arkitekter og ingeniører skal der gå sport i at tænke kreativt i forhold til standardiserede løsninger.

9. Hvilken plads får træ som materiale i fremtidens byggeri?
  – Træ er et byggemateriale, som altid har været der, og udbuddet af materialet er mere end rigeligt. Træ har jo et positivt CO2-aftryk, og jeg håber, at traditionen med træhuse i Norge fortsat vil udvikle sig. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke bliver religiøse i valget af materialer. Vi må til enhver tid vælge det materiale, der er mest hensigtsmæssigt.

10. Hvordan ser du den norske byggebranche i et tiårsperspektiv?
  – Vores samarbejdskultur er helt unik for Norge. Vi har et involverende arbejdsliv og en egalitær kultur, hvor det er helt naturligt for en direktør og en håndværker at snakke sammen. I andre lande har man et helt andet hierarki i arbejdslivet. Jeg tror, at den egalitære kultur kan bidrage til at byggeprocessen bliver mere effektiv, men her er det afgørende, at de store bygherrer fungerer som katalysatorer – vi har brug for dem til at sætte dagsordenen.