[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Sammen er de stærke

Mange sammenlimede paneler bærer tunge løft og store byggerier.

DEN SÆREGNE DUFT af nysavet træ strømmer imod os, når vi træder ind i produktionsanlægget ved Moelven Töreboda. I den store fabrikshal ligger limtræ, som skal færdigbehandles. Et møde mellem industriel produktion og håndværkets finpudsning; her udføres detaljerne i hånden: Spånerne fyger i luften, når de skarpe kanter afrundes og spor til sammenføjninger saves eller fræses op. Når limtræet er færdigbearbejdet, pakkes bjælkerne i plast og lægges på lager eller går direkte til levering.
  – Dette er rent håndværk. Træ er et levende materiale, og det gør det rart at arbejde med, siger Claes Nilsson.
  Han har arbejdet med reparationer i ti år. Værktøjerne han bruger er en håndfræser og en almindelig høvl.
  For at kunne arbejde rationelt, er der lavet træstykker i standardiserede størrelser og forme, som er tilpasset samme format. Hvis der er en skade på limtræsbjælken, fræser han området ud rundt om den, og limer et reparationsstykke på. Derefter høvler han det ned med håndhøvlen, så overfladen bliver jævn og glat.

Dette er rent håndværk. Træ er et levende materiale, og det gør det rart at arbejde med.
Claes Nilsson 

RIDEHALLER OG STALDBYGNINGER, industrilokaler, offentlige lokaler og boliger. Og broer. Du finder limtræsbjælker overalt. Det er stærkt og miljøvenligt, et naturprodukt, som bærer vægge og tag i små og store bygninger. Nogle gange er bjælken skjult, men ofte er den synlig og udnyttes som en naturlig del af bygningens udformning.
  Limtræ er et produkt med lange traditioner. I industriel skala har det været fremstillet i over 100 år, men længe før dette fandt husbyggerne ud af, at limede trækonstruktioner er stærkere end én enkelt, massiv træbjælke. I dag er produktionsmetoderne raffineret og effektiviseret, og producenterne tilbyder et bredt standardsortiment af limtræsbjælker. Men en stor del af produktionen er skræddersyet til bestemte projekter.
  Moelven Töreboda blev etableret allerede i 1919 og har i årenes løb leveret limtræ, som mange af os møder i hverdagen uden at tænke over det: Den store centralstationshal i Stockholm holdes oppe af specialproducerede limtræsbuer, og taget over mange perroner på jernbanestationerne rundt omkring i Sverige har limtræskonstruktioner. Kungliga Tennishallen i Stockholm, Delfinariet i Kolmården dyrepark, Universitetet i Göteborg og netop opførte Göranssons arena i Sandviken står støt takket være limtræets styrke.
  Også nye broer bygges stadig oftere i træ, og her er netop limtræ en afgørende komponent. Træbroer har mange store fordele. De fremstilles på fabrik i kontrollerede omgivelser og løftes på plads. Det betyder, at montagetiden ude på vejene er begrænset, og trafikken forstyrres minimalt.

LIMTRÆ ER STÆRKT. Det er ikke så blødt som stål, og ikke så tungt som beton. Desuden er det sikrere, hvis der skulle opstå brand. Men det er vigtigt at vælge rigtig kvalitet på emnet, lime lamellerne sammen på den rigtige måde, og ikke svække søjler og bjælker ved at bearbejde dem på uheldige måder.
  Moelven Töreboda bruger udelukkende gran i produktionen. Materialet hentes først og fremmest fra det vestlige område af Midtsverige og Sydøstnorge, hvor Moelven har sin hovedvirksomhed. En del leverancer sker også fra Nordsverige – men ikke fra Sydsverige.
  – Skoven vokser hurtigere der og giver derfor ikke den kvalitet, som kræves ved fremstilling af limtræsbjælker, siger markedschef Thomas Kling i Moelven Töreboda AB. Stadig mere produktion bliver automatiseret.
  Moelven Töreboda sætter i løbet af foråret et helt nyt anlæg i gang, som øger kapaciteten, giver bedre arbejdsmiljø og gør det muligt at producere længere bjælker. I dag kan fabrikken tage længder på maksimalt 30 meter. I den nye fabrik bliver maksgrænsen 50 meter. God bæreevne ved lange spændvidder er en af limtræets store fordele. Selvom processen bliver stadig mere automatiseret, er der stadig stadier, der forbliver manuelle. Det drejer sig både om bearbejdning og inspektion af de færdige bjælker.
  Per Birgersson, som arbejder med inspektion, fortæller, at der ved fuld produktion kommer en jævn strøm af bjælker, og at det er vigtigt at være opmærksom på små detaljer. Arbejdet kræver nøjagtighed og koncentration. Derfor har man arbejdsrotation og skifter mellem inspektion, skæring og emballering.
  Når den nye fabrik bliver taget i brug, sker der en vigtig ændring i produktionen af bueformet limtræ. Det vil fremover blive bøjet ved hjælp af datastyring og hydraulik. Det giver bedre arbejdsmiljø og mærkbart kortere produktionstid. Der er planlagt yderligere investeringer, og målet er, at fabrikken i Töreboda skal være Europas mest moderne limtræsfabrik i 2013.

Træet bøjes langsomt, og bjælken får den form, som er tegnet op.

DER LUGTER IKKE AF LIM I TÖREBODA. Arbejdet med produktion af buede limtræsbjælker foregår på samme måde, som det har gjort i næsten hundrede år: Bueformen tegnes op på gulvet, og træet lægges i specielle spændingsindretninger, som strammes til, omtrent som i en skruetvinge. Træet bøjes langsomt, og bjælken får den form, som er tegnet op.
  Bjælkerne ligger i et døgn, til limen er hærdet. Her afviger produktionen af bueformet limtræ fra de lige bjælker, som ikke har brug for nogen lang tørreproces. Lige bjælker køres derfor igennem en højfrekvenspresse, hvor limen tørrer på nogle minutter.
  Overskudslimen, som drypper fra buerne, når de presse sammen, laver spor på gulv og udstyr. Men miljømæssigt er det ufarligt: Fabrikken har et tæt samarbejde med Casco, som leverer limen. Langvarig produktudvikling har resulteret i en stærk, vandbaseret og helt lugtfri lim.

LIMTRÆETS KRITISKE PUNKT. Broer og andre konstruktioner med op til 100 meters spændvidde er muligt ved hjælp af moderne knudepunktsteknologi. Norge og Moelven Limtre AS er helt i front i verden, når det gælder denne teknik. Men hvad er knudepunktsteknologi?
  – Det handler om de punkter, hvor to eller flere limtræsbjælker mødes og skal sammenføjes. Måden hvorpå store kræfter bliver overført er det afgørende, siger Åge Holmstad, direktør i Moelven limtre As.
  Tidligere blev stålplader boltet fast på ydersiden af limtræet, men i dag bliver stålbeslagene fræset ind med mellem 40 og 80 millimeters mellemrum. Det giver en meget bedre kraftoverføring fra en bjælke til en anden og gør det muligt at lave lange stræk. – Teknisk er det muligt at levere 150 meter, men det er der kun lille efterspørgsel på. Og det ville også blive temmeligt dyrt, siger Holmestad.
  OL-arenaen Vikingskipet på lillehammer er stadig det længste Moelven har leveret, med en spændvidde på 96,4 meter.

TRÆ8 ER FREMTIDEN. Moelven regner med stor stigning i efterspørgselen efter limtræ. Dels fordi konjunkturen stiger langsomt, og dels fordi fabrikken tror på et gennembrud for sin konstruktion: Træ8, et søjle-/ bjælkesystem baseret på limtræsbjælker og krydsfinermaterialet Kerto Q.
  – Det er et system, som er meget konkurrencedygtigt sammenlignet med stål og beton til byggerier på op til fire etager. Der er bygget en bolig i Töreboda baseret på dette system, og vi arbejder nu med et projekt, hvor der opføres et byggeri med Træ8-systemet for universitetet i Växjö, siger Moelven Törebodas salgschef, Thomas Kling.
  Træ8 er et egenudviklet system, og Moelven Töreboda har stor kapacitet og kompetence, når det gælder projektering og dimensionsberegning af søjler og bjælker. Virksomhedens ingeniører foretager beregninger efter anvisning fra bygmestre i hele landet.
  – Vi er med i processen i flere stadier. Det er en fordel at komme ind tidligst muligt. Så kan vi give de bedste råd om, hvordan vores produkter passer ind i et planlagt byggeri. Der kan også opstå situationer, hvor limtræ ikke er det bedst egnede materiale. Hvis vi er med fra starten og kan klarlægge, hvad der er muligt, sparer det meget tid i projektet, påpeger Thomas Kling.

Fakta: Limtræ

▸ Til produktion af 1 m3 limtræ bruges der 1,3 m3 træ.

De færdige limtræsbjælker kan overfladebehandles med vandbaseret lak og olie.

Moelven Töreboda bruger 300 tons vandbaseret lim på et år.

Ved fuld produktion fremstilles mellem 800 og 900 limtræsbjælker per døgn på fabrikken.

længste spændvidde, som er fremstillet her, er 97 meter fordelt på fire længder.

En almindelig enkeltbolig indeholder i gennemsnit 3 m3 limtræ.

limtræ kan med fordel anvendes hvor der stilles brandkrav til konstruktionen.

industrien begyndte at bruge limtræ i 50'erne. i 80'erne og 90'erne blev der bygget mange tennis- og badeanlæg med limtræ.

Komfort for køer
Der er højt til loftet på Tommy Gustafssons gård. Foto: Sören Håkanlind
At køerne skulle have det godt, var udgangspunktet, da Tommy Gustafsson og hans familie ville bygge en ny stald.
Mænd af stål, tag af træ
Foto: Niklas Bernstone
Den ærværdige bandyklub Sandvikens AIK i stålbyen Sandviken, kan endelig spille under tag. For »stålmændene« indebærer det en helt ny tilværelse at slippe for kulde, blæst og regn, mens erhvervsliv, kultur og idræt med Sveriges største sports- og kulturarena – Göransson Arena – har fået et helt nyt forsamlingssted.