[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Polarbarak

Moelvenbarakken, som blev sat op i Ny-Ålesund i 1959,
står der stadig. den trænger bare til en ny dør.

DE HAVDE HÅBET på at kunne lave en arktisk flyveplads. Brødrene Einar, Gunnar og Bjørn S. Pedersen startede Norsk Polar Navigasjon AS for at forberede en landingsbane i Ny-Ålesund. I sommeren 1959 fragtede de en Moelvenbarak ud til Kvadehuksletten for at lave geologiske undersøgelser der. Men lige før de godkendte flyvepladsplaner skulle føres ud i livet, blev de standset, blandt andet efter protester fra Sovjetunionen.
  Men Pedersen-brødrenes undersøgelser var ikke helt forgæves. De så, at geologien på Svalbard gav muligheder for at finde olie og gas. De sikrede sig store områder til olieeftersøgning og i 1961 begyndte de at bore efter olie på Svalbard.
  I dag er det hovedsageligt arktisk forskning, der foregår i Ny-Ålesund. Det meste af ruinerne efter minedriften er fredet. Også den mere end 50 år gamle barak på Kvadehuksletten. Den står tilbage som et lille monument over flyvepladsen, der aldrig blev til noget. Og den er ovre levetiden for et Moelven "Hus på hjul" type F. I dag er det Kings Bay A/S, der ejer barakken. Nu fungerer den som velfærdshytte for alle, der bor i Ny-Ålesund. Folk tager dertil på ski eller smutter derud med snescooter på 20 minutter. - Barakken er i overraskende god stand, bortset fra, at døren er blevet lidt slidt. Den ligger jo stormomsust midt på sletten med hav og vind hele vejen rundt, siger Bendik Halgunset, som er velfærdsleder i Kings Bay AS.
  Når du læser dette, er en ny dør blevet håndlavet på Moelven for at passe til den originale barak. Den får de gratis af Moelven. – Vi får ofte spørgsmål om levetiden for vores barakker, siger salgschef Per Vold i Moelven.
  – Nogle træbarakker er jo ubrugelige allerede efter et halvt år, mens andre kan ses på kulturmindemuseet Maihaugen. Det kommer an på, hvad den bruges til, vejret og vedligeholdelsen. Der er kun lidt fugtighed i polare egne, og den barak er sikkert lavet af imprægneret træ. Men det er jo et under, at den fortsat står der, og det er god reklame for vores barakker.