[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Outlaw-arkitekten

Beboerne skal deltage langt mere i byggeprocesserne end i dag. Det vil give -bedre boliger, mener arkitekt Benny Jepsen, der også opfordrer både bygherrer og forbrugere til at stille langt større krav til leverandører af byggematerialer.

1. Du bevæger dig i grænselandet mellem kunst og arkitektur. Hvordan hænger det sammen?
– I arkitekturens praksis i dag er der ikke meget plads til kunst – der hvor arkitekturen i sig selv er kunsten – fordi arkitekturen er blevet for professionel. Derfor puster jeg til ilden. Gerne sammen med andre outlaw-arkitekter, som vi kalder os. Jeg mener, at vi som arkitekter ikke kun skal vente på opgaverne, men som kunstnere bare gå i gang med at tegne. Vores opgave er at få den frie streg tilbage i arkitekturen. Der bør ikke være nogen grund til at give arkitektopgaver til kunstnere, sådan som vi i stigende grad ser det.

2. Hvordan opfatter du arkitekturens rolle i det offentlige rum?
– Ud over at huse liv handler arkitektur over alt og til hver en tid om at eksperimentere og inspirere. Arkitekturen skal pege i nye retninger. For både vi og verden ændrer sig. For eksempel oplever vi lige nu en voldsom teknologisk udvikling kombineret med en større forståelse for miljøet. Og det skal vi som arkitekter forholde os til på nye måder.

Vores opgave er at få den frie streg tilbage i arkitekturen. Der bør ikke være nogen grund til at give arkitekt-opgaver til kunstnere, sådan som vi i
stigende grad ser det.
Benny Jepsen 

3. Hvad vil du gerne opnå med din måde at praktisere arkitektur på?
– Bedre boliger for eksempel. Og så kunne jeg godt tænke mig, at hr. og fru Danmark blev bedre håndværkere – i stedet for at vi betaler os fra det hele, bliver endimensionelle og skaber unødigt forbrug. Netop derfor bør folk fungere mere som arkitekter og deltage i byggeprocessen. Det vil betyde bedre huse – som vi alle selv kan reparere og tilpasse behovene til. Og det må man så indrette byggelovgivningen på.

4. Hvad er du mest stolt af at have tegnet?
– Der er ikke et bestemt projekt, men jeg er meget fascineret af domen, vi har opført på Roskilde. Den har en fantastisk struktur, som du kan lave så mange ting med. Vi har fået interessante ting ud af vores eksperimenter. Formen/strukturen er stærkere end alle andre og samtidig materialebesparende. Det betyder, at man kan spænde over et maksimalt område med minimalt materialeforbrug. På Bornholm skal Kristoffer Tejlgaard og jeg forhåbentligt i gang med at opføre vores første permanente dome, som forventes at være færdigbygget næste sommer. Og jeg ser den som starten på en debat om fremtidens boligbyggeri.

5. Hvad synes du om de produkter, der bruges i arkitekturen i dag?
– Jeg synes, at produkter som ikke er bæredygtige, bør fjernes fra markedet. Det er pinligt, at nogle af de største leverandører af byggekomponenter og -materialer ikke producerer genanvendelige eller biologisk nedbrydelige produkter, når det er muligt. Vi HAR alternativer. Og dem skal vi bruge. Derfor appellerer jeg stærkt til forbrugere og ikke mindst bygherrer om at stille strenge krav. Kun på den måde når vi målet. Det viser eksemplet fra maling med opløsningsmidler, som efterhånden er forsvundet fra markedet.

6. Hvad er det bedste ved den skandinaviske arkitektur?
– Det bedste ved arkitekturen er, at den er forgængelig og forsvinder. For det giver plads for noget nyt. Og jeg er stærk tilhænger af mangfoldighed, for det er det, der giver liv – at verden er forskellig og også ser sådan ud. Det bedste ved den skandinaviske arkitektur er brugen af materialerne. At vi forholder os til vores lokale råstoffer og derfor bruger meget træ og beton.

7. Og hvad er så det værste?
– Helt klart vores generelle angst for at eksperimentere. Denne angst har gjort meget byggeri identisk. Som om der er en nordisk standard. Men det er der ikke. Derfor skal vi se at få hevet standard-formgivningen ud af vores arbejde og i stedet få skabt en legeplads af materialer, så vi kan starte fra begyndelsen igen.

8. Er der materialer, du bedre kan lide at arbejde med, end andre?
– Træ. Jeg elsker træ, fordi man kan alt med det. Det rummer det, jeg søger i arkitekturen: At det kan bearbejdes af alle, hvis du har de færdigheder, det kræver. Og for hver gang jeg bruger et træ, kan jeg gå ud og plante et nyt. Vi kommer til at se meget mere arkitektur i træ. Derfor kunne jeg godt tænke mig at se et bæredygtigt lim-produkt. Også for at få brugt alt affaldstræet. Desuden bør vi udnytte teknologiens udvikling til at bearbejde træet mere og skabe nye, spændende produkter. En del krydsfiner, som Moelvens, er temmeligt bæredygtigt, men det er ikke alt krydsfiner, der er det. Hvis jeg for eksempel kunne CNC-fræse i en bæredygtig krydsfinér uden store mængder formaldehyd, ville min verden virkelig rykke sig på bygge­fronten.

9. Involverer den udvikling ikke også leverandørerne?
– Jo da. For eksempel kunne CNC-fræsningen udvikles i samarbejde med Moelven. Jeg kunne godt tænke mig, at man flyttede fræsningen ud ­på byggepladsen, så vi kom væk fra det præfabrikerede og i høj grad kunne udvikle og eksperimentere med både materialer, bearbejdning og proces på selve pladsen. Det ville gøre den til en rigtig byggeplads frem for som i dag en samleplads. Og resultatet ville blive mere spændende og forskellig arkitektur.

10. Hvad kan Moelven gøre?
– Det bedste, de og andre leverandører kan gøre, er at lukke op for materialedatabaserne. Altså give os arkitekter nogle materialer, som vi kan eksperimentere med – og her er ingen regler andet end bæredygtige produkter. På den måde kan vi vise nye måder at tænke og bruge materialer på og få skabt noget ordentligt arkitektur. Og god arkitektur kan jo også sælge produkter.