[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Nyt liv i laden

Bag ladens røde facade gemmer sig en sjælfuld, men topmoderne lejlighed, med 180 graders udsigt over Norges største sø.

Sælge gården – eller tænke helt nyt? Parret som ejer den idylliske grund ved bredden af Mjøsa var i tvivl. Efter at begge sønner var fløjet fra reden, var Eivor Oswold Bjørnstad og Asbjørn Bjørnstad selv flyttet til en gård i nærheden. Nu var de midt i 60’erne og følte, at der var meget at holde. Men tilknytningen til stedet var stærk, og udsigten var smuk, så det lå fjernt at sætte stedet til salg. Men hvad hvis de nu solgte huset til den søn, der havde etableret sig med familie og havde brug for en større bolig, og så kunne de selv bygge en lejlighed i laden? Den blev dengang brugt til opbevaring – og rummede desuden et rustikt festlokale med bar, som drengene fik indrettet, da de var teenagere. Så ville de have en fin feriebolig om sommeren, med kort afstand til både Mjøsa og børnebørn og en moderne og nem pensionistbolig.
  De fortæller, at de ønskede, at nogen af børnene skulle overtage, og gøre det så tidligt, at børnebørnene ville få stedet som deres barndomshjem. Dermed bestemte de sig for at forfølge tanken og finde ud af, om det i det hele taget kunne blive til noget. Et år senere var alle tilladelser på plads, og de kunne gå i gang med projektet. Det skulle dog vise sig at blive omfattende.
  – Man kan roligt sige, at vejen blev skabt, mens vi gik, fortæller Asbjørn Bjørnstad.

Lokale leverandører. Et af parrets ønsker var, at laden skulle bygges op igen med gamle udluftningsåbninger og med kopier af de gamle yderdøre og dermed se ud som en lade fra området. Facaden er derfor bibeholdt, og der er ikke sat vinduer ind. Ud over de rent visuelle hensyn var de to generationer  – som har et godt forhold  til hinanden – også enige om, at det var fint, hvis de ikke kunne kikke direkte ind til hinanden. Men beklædningen er ny, fra Moelven, som jo er en hjørnesten blandt erhvervsvirksomheder i området.
  – Vi bruger så vidt muligt norske materialer og lokale leverandører til alle varer og services, fortæller de.
Flere, der hørte om planerne, anbefalede at rive laden, der var fra 1940, ned og så bygge fra bunden. Det ville helt klart have været mere effektivt og økonomisk, men så følte de, at bygningens sjæl ville gå tabt. Så hørte parret om arkitekt Patrik Skjærstad.
  – Heldigvis. For efter at vi havde snakket med ham, var vi ikke i tvivl om, at han var den rette til projektet. Han var enig i, at ladens særpræg og charme ville gå tabt, hvis den skulle bygges fra bunden og forstod med det samme vores ønsker. Gennem hele projektet har han været en dygtig og lyttende samarbejdspartner, fastslår de to.

Væggene er ikke beklædt med paneler, men gulvbrædder fra Moelven. De har en stivhed, der bidrager til væggenes stabilitet.
Ladebeboer Asbjørn Bjørnstad

Godt samarbejde. De var altså enige om at lade konstruktionen stå, og hellere renovere og ombygge. De valgte en lokal bygmester, hvilket skulle vise sig at være et heldigt valg. Han forstod hurtigt, hvad parret var optaget af og havde også mange konstruktive diskussioner med arkitekten, som er tidligere tømrer. Det blev et vældig godt samarbejde, som også involverede parrets faste snedker. 
Lejligheden strækker sig over to etager med gæsteværelse og kontor, bad, gang og garderobe i stueetagen, og loftsstue med køkken, soveværelse og bad på anden. Eftersom parret var optaget af at undgå vinduer mod gårdspladsen, ønskede de desto større glasflade i gavlen ud mod søen og i husets anden langside. Der kommer derfor lys ind fra gulv til  øverst oppe i gavlen. Udenfor har de anlagt en rummelig balkon med balustrader i glas, så de ikke stjæler lyset.
  Også på langsiden er der en stor glasflade, der strækker sig fra gulvet i første etage til loftet på anden, så entreen og hele trappegangen er badet i dagslys. Parret er meget tilfredse med, at de valgte at høre arkitektens forslag. På samme langside har de også fået bygget en lille balkon.
  – Det var mit ønske. Den er helt perfekt til at drikke kaffe i morgensol, fortæller Eivor Oswold Bjørnstad.

Unikt miljø. På overetagen er der mere end den smukke udsigt til Mjøsa, som fanger opmærksomheden. Her har ejerne med stor omhu skabt et helt unikt miljø.
Væggene er ikke beklædt med paneler, men gulvbrædder fra Moelven. Disse har de behandlet med Tyrilin interiørbejdse, som trækker ind i træet og bliver mat, så træets struktur og egenart bevares. Der er valgt en bruntoning, for at væggen skal harmonere bedst muligt med de originale tagbjælker. Men det er ikke kun på grund af gulvbræddernes udseende, at de blev valgt til væggene.  Gulvbræddernes stivhed bidrager også til at gøre væggene stabile.
  I loftet valgte de at lægge gulvbrædder i forskellige bredder. For at opnå en kontrast mod væggene, er brædderne afrundede. Det gjorde de selv på gården hjemme i påsken. Også bejdsningen, malingen og grundingen har de selv taget hånd om.  Ja, også store dele af nedrivningen og forskellige jordarbejder.
  – Vi kan jo lide det, fastslår parret, som fortæller, at det er blevet til en del projekter gennem årene.
 Gulvet, også det  fra Moelven, er børstet og olieret.
  – For os er det vigtigt at bevare træets egen glans, understreger de.
  Der er også brugt limtræ til laden i form af spær og til afstivning. Konstruktionen skulle nemlig forstærkes. Laden er renoveret efter den såkaldte TEK 10, som er de nyeste byggetekniske forskrifter i Norge. De synlige bjælker har ikke længere nogen funktion, men er bevaret, fordi de er en vigtig del af særpræget i loftet, forklarer ejerne. De understreger, at det ikke er materialevalgene, der har trukket omkostningerne i vejret, men lønomkostninger og krav i henhold til TEK 10, som for eksempel kræver en styret ventilation.

Pensionistbolig. Parret fortæller, at de har planlagt lejligheden med henblik på pensionisttilværelsen. Hvis det skulle blive nødvendigt, kan de nøjes med at bo på anden etage, som de har forberedt med alt fra vaskemaskine til adgang med rullestol via en gangbro.
  Som bolig har lejligheden i laden al tænkelig komfort, blandt andet vandbaseret gulvvarme. Køkkenet er også topmoderne og er integreret i stuen. Ægteparret ønskede, at det skulle tage så lidt opmærksomhed som muligt. De valgte derfor en gråbrun farve, som harmonerer med de øvrige naturfarver i loftet, og køleskab og fryser er på diskret vis indbygget i væggen i gangen.  Selv bordpladen er valgt med omhu; en tynd plade, så indretningen ikke bliver dominerende.
  Eivor Oswold Bjørnstad har lagt en masse tanker i at finde farver i samme skala i brun, træhvid, æggehvid og grå. Arbejdet med interiøret er en løbende proces, og de er optaget af, at ingen dele af interiøret alene stjæler meget opmærksomhed.
  – Jeg har kombineret nye ting med ting, vi havde i forvejen, og processen fortsætter, fordi jeg prøver mig lidt frem. Der er også vigtigt for os, at her ikke er for mange ting. Udsigten er jo en del af oplevelsen indenfor, pointerer hun.

Vi fortryder ikke et øjeblik. Vi har fået det lige, som vi ønskede os!
Lykkelige ladebeboere

Beholdt særpræget. Etter at lejligheden blev færdig i sensommeren, har gæsterne ladet sig begejstre – og da især over loftstuen. Også sønnerne synes, at forældrenes kommende pensionistbolig er blevet flot.
  – De anerkender vores gåpåmod, for det har jo været et stort arbejde, erkender parret.
  Apropos sønner; hvordan gik det med festlokalet, som de havde bygget i laden? Det eksisterer stadigvæk, om end kraftigt reduceret. Til gengæld har det fået ny beklædning, det vil sige gammel beklædning. Her er brugt den gamle udvendige beklædning med den rå inderside udad og malingen indad.
Selve lejligheden er cirka 125 kvadratmeter, og det er væsentligt mere, end de først havde tænkt sig. Oprindeligt havde de nemlig forestillet sig en lejlighed, der som en selvstændig enhed skulle stå inde i laden. I stedet blev laden til lejligheden. De medgiver, at de nok tænkte sig om en ekstra gang, før de satte et så omfattende projekt i gang.
  – Men vi fortryder ikke et øjeblik. Vi har fået det, lige som vi ønskede os!

---

Arkitekten: - Specielt samarbejde

At forene det oprindelige udtryk med moderne komfort og tekniske krav er en vanskelig øvelse – noget som arkitekt Patrik Skjærstad finder meget spændende.
  – Der har været  mange udfordringer undervejs, men projektet har været en fantastisk oplevelse. Familien har været meget positiv og nysgerrig i forhold til arkitekturfaget, og samarbejdet med entreprenør og håndværkere vil jeg aldrig glemme, siger Skjærstad.
  Han har specialiseret sig i kulturbygninger i det norske landskab, og under hans uddannelse bestod hovedopgaven i at transformere en lade til et pilgrimscenter. I sin fritid ombygger han en hytte, han ejer på fjeldet. 
  – At familien havde dette stærke ønske om at beskytte laden, gjorde projektet meget spændende for mig – og udfordrende for håndværkerne, fortæller han. At bygge en topmoderne lejlighed, der tilfredsstiller de tekniske byggeforskrifter (TEK 10) i en gammel lade, er nemlig ikke nogen nem sag.
  – Laden er en bygning med en stærk karakter, den er stor, rummelig og med meget konstruktion i forskellige retninger. Men med indlevelse og forståelse for laden som et rum, vil dette ikke være nogen hindring – tværtimod giver alle gamle bygninger noget unikt at arbejde med. Laden materaler er levende grundet konstruktionens åbenhed. Den tørrer om vinteren og suger fugt til sig om sommeren. En moderne bygning kræver et lukket volumen, uden bevægelse. I løbet af byggeperioden opdagede vi en forskydning i konstruktionen på 8 cm grundet alder og spændinger i årenes løb. Dette blev der taget højde for, og det blev indlemmet i det arkitektoniske udtryk. Alt skal ikke rettes op, når det drejer sig om eksisterende bygninger, konstaterer han. Arkitekten fortæller, at bygningen blev strippet helt ned til grunden, og bygget op igen af særdeles dygtige håndværkere.
  – Der blev valgt materialer undervejs, og de blev valgt i ladens ånd, understreger Skjærstad.
  Valget af gulvbrædder til vægge og loft bidrog til, at bygningen blev mere stabil. Alle døre og vinduer er opmålt på stedet og fremstillet, efter at laden igen var opbygget. Det meste er lavet i skala en til en.
  – Vi tegnede i takt med, at laden viste os, hvordan den ville blive – det var udformning i samspil, forklarer han.
  Når man ser på resultatet, så synes han, at helheden er blevet meget vellykket.
  – Laden har fået sin dualitet, hvor den fremstår som lade mod nord og ser ud som en moderne bygning mod syd.
  – Og indvendigt findes en landlig loftslejlighed fyldt med ladens varme. Jeg tror, vi kommer til at se mange flere renoveringsprojekter som dette i fremtiden.