[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Norske byggeklodser

Produceret på samlebånd og transporteret ud til byggepladsen sektion for sektion. I 70’erne og 80’erne ville folk have færdighuse fra Moelven Bruk.

– Moelvenhuset, jeg bor i, er opført i 1968. Der laves ikke bedre huse, alt er præget af solidt og godt håndværk. Moelven gik i front med et godt eksempel på kvaliteten, fortæller en tidligere ansat ved indkøbskontoret på Moelven Bruk, nu pensionist, Leif Peder Østmo.
  Boligen er på 120 kvadratmeter, hvilket svarer til fem sektioner. Der er lavet et par praktiske justeringer, men i store træk er huset bevaret, som da det oprindeligt blev monteret. Huset rummer det hele i ét plan, men vi har bygget en pejsestue i kælderen.
  – Det er ingen grund til at forandre noget, der allerede er godt. Huset passer til tusinder af mennesker, og opfylder dagens krav til en planløsning. Den gode isolering gør også huset økonomisk at varme op. Min kone og jeg trives her i vores Moelvenhus – og det har vi gjort i alle årene, fortæller Østmo.

FLADT TAG. Da det i 1973 blev besluttet, at sektionshusene skulle produceres med en ny tagkonstruktion, fik Østmo, efter at der blev trukket lod, lov til at købe et af de sidste huse billigt med fladt tag. Han måtte af med 67.300 kroner, inklusive monteringen.
  – Moelvenhuset kunne fås i forskellige udgaver og størrelser. Grundmodulet var 3x8 meter. En såkaldt minibolig bestod af to sektioner på tilsammen 48 kvadratmeter. Herefter kunne man bygge til, sektion for sektion. De mest almindelige huslån var til huse på 96 kvadratmeter, og hovedvægten af salget befandt sig i dette segment, siger Østmo.
  Sektionerne blev leveret tapetseret med Moelven grå nr. 10. Standard var en grå gulvbelægning, men det var muligt at bestille parketgulv, hvis man havde lidt penge i overskud. 

UNIKT PROJEKT. Det første sektionshus blev lanceret på Ekebergudstillingen i 1959 og vakte stor opsigt. Ideen om at præfabrikere huse i sektioner for herefter at transportere dem derhen, hvor de skulle stå, var helt ny i Europa. Moelvenhuset blev hurtigt et begreb over hele landet, og i enkelte tilfælde bebyggede Moelven hele områder ad gangen.
  – Det var hurtigt at sætte sektionerne sammen på byggepladsen. Det eneste, der manglede, var opmuring af skorsten og tilkobling af vand, kloak og el. I løbet af en uge var huset klart til indflytning.
  Men det var ikke nemt det hele. Husejerne skulle selv lave fundament, og når det var gjort, skulle man have repræsentanter fra Moelvens montageafdeling ud for tjekke arbejdet.
  – En gang havde en husejer lavet fundamentet så stort, at huset ville være endt i kælderen. Her var man nødt til at mure om, klukler Østmo.