[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Naturlige rum

Lyset, beliggenheden og naturens egne materialer. De spiller alle en rolle i den skandinaviske byggetradition. På et hospice bliver naturen ekstra vigtig.

Det er, som om naturen kommer ind til mig; jeg behøver ikke engang at gå ud i den.
Patient på Hospice Djursland

PÅ ET ENGAREAL uden for Rønde på Djursland ligger et buet hus beklædt med træ og kobber. Hospice Djursland tager imod uhelbredeligt syge og døende patienter, som tilbringer deres sidste, svære dage eller uger i patientværelser med udsigt til engene og havet. Husets ene ydervæg buer så meget, at alle 15 værelser har en fantastisk havudsigt. Store vinduer sørger for, at beboerne kan ligge i deres senge og følge naturens gang uden for vinduet.
  Hvert af de 30 kvadratmeter store værelser har udgang til den lange træterrasse, som følger hele husets længde og fører direkte ud til de græsklædte enge. Her kommer rådyrene tit ud fra skoven om morgenen for at spise. – Vores patienter bliver overvældet af omgivelserne og udsigten. En af dem sagde til mig: "Det er, som om naturen kommer ind til mig; jeg behøver ikke engang at gå ud i den", fortæller lederen af hospicet, Dorit Simonsen.

Denne grund har en fantastisk udsigt, og vi har ønsket at bringe masser af lys og mange indtryk fra omgivelserne ind i huset.
Arkitekt Klavs Hyttel

  En af grundene til, at patienterne ikke behøver at gå udendørs for at opleve naturen, er, at værelserne er udstyret med ovenlysvinduer. Mange af vores patienter ligger i sengen stort set hele tiden, og tagvinduerne gør, at de kan ligge og kigge op på solen, skyerne, månen og stjernerne, siger Simonsen. Arkitekt Klavs Hyttel fra arkitektfirmaet C.F. Møller udtrykker det på denne måde: – Arkitekter vil jo egentlig helst forstyrre naturen og omgivelserne mindst muligt. Naturen er det element, som huset først og fremmest forsøger at opnå forbindelse med. Denne grund har en fantastisk udsigt, og vi har ønsket at bringe masser af lys og mange indtryk fra omgivelserne ind i huset.
  Den buede ydervæg betyder, at de lange gange, som løber gennem huset, også er buede. Gulvene er belagt med lyst egetræsparket, som refererer til egelamellerne på husets facade.
  – Eg og kobber hører til de materialer, som ældes på den flotteste måde, og derfor har vi brugt dem som gennemgående materialer. Træet bliver slidt i forskellig grad på facaden. Vejr og vind tærer mere på træet nogle steder end andre, siger Klavs Hyttel og viser rundt i haven, som ligger på højde med trætoppene i skoven ved siden af.
  Naturen spiller en stor rolle i hverdagen på Hospice Djursland. Også inde i huset. Atrier med haver er placeret midt i huset og giver både lys og mulighed for at nyde naturen indendørs. Når patienterne så kommer ud, kan de blandt andet opleve "sansehaven" fra deres senge.
  – Vi har lavet stierne så brede, at patienterne kan køres ud i sengene. Og vi har anlagt blomsterbedene sådan, at nogle af dem er høje nok til, at man kan snuse til blomsterne fra liggende stilling, siger Hyttel.

Huset har været nødt til at fungere på naturens præmisser. Her er det så at sige naturen, der bestemmer over arkitekturen.
Arkitekt Ulla Alberts.

 

 

RESTAURANT TUSEN på Ramundbjerget i Sverige ser fuldstændig anderledes ud end Hospice Djursland. Den er et radikalt eksempel på arkitektur i naturen. Restauranten ligger i et skiområde så afsides, at det kun er muligt at komme dertil på ski eller til fods. Madvarer og materialer bliver kørt op med snescooter eller løjpemaskine.
  – Vi har beklædt restauranten med birkestammer for at forbinde den med naturen. Sneen lægger sig på stammerne, sådan at facaden falder meget naturligt ind i omgivelserne, fortæller arkitekt Ulla Alberts fra arkitektfirmaet Murman Arkitekter, som har tegnet restauranten.
  – Huset er inspireret af et traditionelt samisk telt, og det virkede naturligt, at det skulle være cirkelrundt, fordi det giver god udsigt til alle sider, siger hun.
  Ulla Alberts fortæller også, at for at kunne tegne huset bedst muligt har arkitektkontorets medarbejdere stået på ski i området om vinteren og vandret der om sommeren, så de kunne få indtryk af stedets natur.
  – Vi lagde bygningen så højt oppe som muligt, men stadig med forbindelse til trætoppene. Højere oppe på fjeldet er der ingen træer, siger hun.
  Træet går også igen inde i huset, hvor man har brugt fyr på gulv, vægge og tag.
  – Vi byggede med præfabrikerede elementer og brugte birkebark til at dække sammenføjningerne, siger Ulla Alberts.
  Da restaurant Tusen skulle bygges, var det en stor udfordring at få materialerne frem til byggegrunden midt i naturen. Der blev anlagt en midlertidig vej om sommeren, men da sneen kom i oktober, måtte alt fragtes op med løjpemaskinen. En anden udfordring var vand og afløb. Det ville blive for dyrt, hvis spildevandet skulle fragtes ned til nærmeste bygd, så derfor byggede man en separat installation lige ved huset, som renser vandet og sender det tilbage til naturen.
  – Huset har på mange måder været nødt til at fungere på naturens præmisser. Her er det så at sige naturen, der bestemmer over arkitekturen, siger Ulla Alberts.

Hele idéen er at flytte huset derhen, hvor udsigten er.
Jan Olav Jensen, arkitektfirmaet Jensen & Skodvin

OGSÅ JUVET LANDS KAPSHOTEL i Alstad i Norge er bygget midt i naturen. Hvert af hotellets værelser er et hus i sig selv, og alle husene, som ligger spredt på grunden, er forskellige.
  – Hele idéen er at flytte huset derhen, hvor udsigten er, siger Jan Olav Jensen fra arkitektfirmaet Jensen & Skodvin, som står bag landskabshotellet.
  – Grundens topografi er meget varieret, og omgivelserne ændrer sig døgnet rundt, fortæller han.
  For at gæsterne skal kunne opleve det, er husene formgivet sådan, at mindst én ydervæg i hvert værelse er af glas. Derefter er de andre vægge malet sorte, så der ikke kommer refleksioner på indersiden af glasset. På den måde føles det, som om der slet ikke er noget glas, men at du simpelthen befinder dig midt i naturen.
  Hotellets huse er opbygget med stålstænger som fundament, men ellers er konstruktionen af fyrretræ.
  – Arkitektonisk har vi set på, hvordan hvert enkelt hus kunne hænge sammen med terrænet og naturen. På den måde er den lokale topografi blevet afgørende for formgivningen. Idéen var, at gæsterne her skulle opleve den norske natur på en ny måde, siger Jan Olav Jensen.

ARKITEKTER ARBEJDER HÅRDT for at få arkitekturen og naturen til at smelte så godt sammen som muligt. Og i arkitektens værktøjskasse ligger et af naturens stærkeste elementer, nemlig dagslyset, allerøverst, mener Klavs Hyttel:
  – Dagslyset er et af de vigtigste redskaber, vi har som arkitekter. Og i dag ved vi, hvor afgørende dagslyset er for folks velbefindende, siger han.
  På Hospice Djursland ønsker arkitekterne, at patienterne skal opleve lyset i alle dets nuancer, efterhånden som de bevæger sig rundt i huset, både på værelserne og i den buede korridor.
  – Når arkitektur er allerbedst, fremhæver den de kvaliteter, der findes på det sted, hvor man bygger, gennem bevidst brug af materialer og dagslys, siger Klavs Hyttel.

UDTALELSER: HVORDAN BØR VI BYGGE I FORHOLD TIL NATUREN?

LARS HALTBREKKEN
leder, Naturvernforbundet, Norge
– Det vigtigste er at bygge huse, som bruger mindst mulig energi. På den måde skåner man naturen. Det er meget vigtigt for biodiversiteten i den norske natur, at arkitekter tegner energieffektive huse, så naturen ikke bliver udnyttet mere, end det allerede er tilfældet. Norske arkitekter har generelt været alt for lidt bevidste i forhold til at bygge energieffektivt. Et bevis på dét er, at visse kontorbygninger fra 1990'erne bruger mere energi end byggeri fra 1930'erne.

MICHAEL LETH JESS
afdelingsleder, Danmarks Naturfredningsforening, Danmark
– Den danske natur er fragmenteret, og der er for lidt af den. Arkitekter skal derfor undgå at lade sig friste til at bruge naturen som kulisse for "grønne boligmiljøer" i naturskønne dele af landet. I stedet bør udfordringen være at invitere naturen ind i fortætningsprojekter og byfornyelser i de mange forsømte bymiljøer. Tanken om "grønne punkter", som det for eksempel er blevet praktiseret i Västra Hamnen i Malmø, er helt rigtig. Et byfornyelsesprojekt bør give et konkret løft til natur og biodiversitet og ikke være et grønt postulat. Nej til byggeri i naturen – ja til natur i byggeriet.

LENA JARLÖV
arkitekt og tidligere medlem af bestyrelsen for Naturskyddsföreningen, Sverige
– Det vigtigste er at sørge for helhedstænkning i forhold til, hvordan mennesker kan leve mere enkelt og energirigtigt. I Sverige vil folk gerne bo så tæt på vandet som muligt, og man bygger nærmest i strandkanten. Her mener jeg, at arkitekter bør udvise moralsk mod ved at gå imod denne tendens og arbejde for, at der ikke bliver bygget alt for tæt på hav og sø, men at disse områder i stedet bliver beskyttet og holdes åbne, så offentligheden kan få adgang til dem.

FAKTA

HOSPICE DJURSLAND
Bueformet hjem for døende mennesker.

Sted: Følle Strand, Djursland, Danmark
Bygherre: Den Selvejende Institution Ejendommen Hospice Djursland
Arkitekt: Arkitektfirmaet C. F. Møller
Entrepenør: CC Contractor
Størrelse: 1900 m2
Opført: 2007

RESTAURANT TUSEN
Skirestaurant med plads til 125 personer

Sted: 1000 meter over havet p. Ramundberget i Sverige
Bygherre: Ramundberget Alpina AB
Arkitekt: Murman Arkitekter AB v/Ulla Alberts og Hans Murman.
Entrepenør: Öhmans Bygg AB
Størrelse: 340 m2 Opført: 2009

Vandt kategorien for rejseliv under World Architecture Fair 2009 i Barcelona

JUVET HOTEL
Syv fritliggende hotelv.relser, spa-anl.g og serveringsterrasse.

Sted: Valldal i Møre og Romsdal, Norge.
Bygherre: Knut Slinning.
Arkitekt: Jensen & Skodvin – Jan Olav Jensen, Børre Skodvin, Torunn Goldberg, Helge Lunder, Torstein Koch, Thomas Knigge.
Landskabsarkitekt: Jensen & Skodvin, Knut Wold.
Opført: 2009
Areal: 800 m2

Hotellet i naturen
Foto: Ivan Brodey
Naturen udgør en stor del at attraktionen, når folk fra hele verden bor på hotel i Skandinavien. I København kan du bo midt i byen og samtidig tæt på vandet, og på Sveriges ældste fjeldhotel kommer man tæt på både naturen og sig selv.