[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Moderne byggeri

Stadig flere studieboliger, ældreboliger og andre boliger er modulbyggerier.
Gør det arkitekturen grim, trist og kedelig?

SELV OM DET INDUSTRIELLE BYGGERI er i fremmarch, får modulbyggede huse stadig mange knubs med på vejen og kan skabe hede diskussioner – senest da tegningerne af de nye studieboliger på Kringsjå i Oslo blev præsenteret i lokalpressen og i byggebranchens egne organer. Arkitekt Kurt Singstad tweetede spørgsmålet: «Koncentrationslejr for studerende eller bare crap-arkitektur?» Flere koblede sig på, og det syntes ikke at gøre sagen bedre, da det kom frem, at studieboligerne er midlertidige bygninger, der er inden for rammerne for statslig støtte – og bidrager til at løse de studerendes boligkrise. 
  – Jeg synes generelt, det er meget uheldigt, at der vælges midlertidige løsninger frem for permanente byggerier. Der er desværre en klar tendens til, at det, der rejses, bliver stående meget længere end planlagt, fortæller Kurt Singstad. Hans næste indvending handler om arkitektonisk kvalitet og går specifikt på det aktuelle studieboligprojekt.
  – Jeg har intet mod industrielt byggeri, men jeg synes, det skal udføres med et minimum af raffinement. I dette tilfælde synes jeg, det er gjort på den nemmeste og mest kedelige måde, fastslår arkitekten, som hævder, at det ikke ville føre til øgede omkostninger at løfte den arkitektoniske kvalitet et hak. 
  – Hvis for eksempel hver enhed var blevet drejet 5 grader, ville det straks have set mere spændende ud. Eller hvis der havde været to forskellige moduler, der var blevet gentaget, så havde det også hjulpet. Pointen er, at når man skal gentage et element mange gange, skal dette ene element være godt. Og det skal gentages på en sådan måde, at helheden bliver endnu bedre end det enkelte modul. Her føler jeg, man har gjort det modsatte, fastslår han. 
  – Hvorfor ikke gå til de studerende selv? Udskriv en konkurrence for de arkitektstuderende, så vil de garanteret komme med spændende løsninger for modulbyggede studieboliger!

Der er desværre en klar tendens til, at det der rejses, bliver stående meget længere end planlagt. 
Arkitekt Kurt Singstad 

LØSER BOLIGKRISEN. For bygherren derimod, Studentersamfundet i Oslo (SiO), er de modulbyggede studieboliger en god løsning på krisen her og nu. Den aktuelle grund skal godkendes af kommunen, før der kan opføres permanente boliger.
  – Det modulbyggede hus gør det muligt at udnytte arealet og samtidig skaffe omkostningseffektive studie-erboliger. Boligkrisen er her og nu, kommenterer Magnus Nystrand, formand i SiO. 
  – Vi har normalt et temmeligt langt perspektiv, når vi bygger. Jeg ser det som en ekstra værdi, at vi kan udnytte en byggetomt og komme med en løsning, som hjælper de studerende med det samme. At de kan genbruges senere øger kun værdien yderligere efter min mening.
  Han er enig i, at arkitekturen er uspændende, men mener, det vil være forkert for studiesamfundene at sætte barren for højt. 
  – Det er en luksus, vi ikke kan tillade os. Behovet for studieboligerne er enormt, og vi er meget glade for, at vi nu opfører praktiske og funktionelle boliger, hvor vi er sikre på, at de studerende vil trives. I den situation, som de studerende befinder sig i, med få økonomiske midler er arkitektonisk raffinement ikke det vigtigste. Når det er sagt, så vil studiesamfundene indramme boligerne på en god måde og lave et hyggeligt nærmiljø, så man oplever det som et godt sted at bo, siger Nystrand. 
  Salgschef Tormod Kvisler fra Moelven Byggmodul AS i Norge påpeger, at det visuelle udtryk afhænger af, hvor meget kunden vil gøre ud af det. 
  – Enkelte af vores kunder synes, det er forkert at bruge mange ressourcer på det visuelle i et byggeri, der er midlertidigt. Det skal jo fjernes igen efter en periode. Men vi har mange eksempler på projekter, hvor vi har lige så flotte og spændende facader som huse bygget på stedet, fortæller Kvisler, der ønsker at minde arkitekterne om, hvor meget en flot facadebeklædning i træ kan gøre rent visuelt. 
  – Vi kan levere det, som arkitekten måtte ønske mht. facadebeklædning. Er der et produkt, vi ikke producerer selv, monterer vi på byggepladsen, understreger han. 

Vi har mange eksempler på projekter, hvor vi har lige så flotte og spændende facader som pladsbyggede huse
Salgschef Tormod Kvisler

KONTROLLERET PRODUKTIONSMILJØ. Et studierboligprojekt, der har fået god kritik, er Campus Bakketeigen i Horten. De permanente, modulbyggede hybelhuse stod klar ved studiestarten sidste år, og arkitekterne har hidtil kun fået ros for såvel arkitekturen som funktionaliteten. 
  – At de studerende er glade er det vigtigste tegn på succes, siger Ola Spangen fra Aursand og Spangen arkitekter. Firmaet har også tidligere tegnet byggerier, der var tilrettelagt til brug med både moduler og elementer. 
  – Erfaringerne er overordnet set gode med et kontrolleret produktionsmiljø, reduceret byggetid og en konkurrencedygtig pris. Brugen af moduler er gunstig i enkelte typologier, men andre typer af huse kan have forudsætninger, som kræver andre vurderinger. Valget af byggeprincip skal ses i lyset af dette, siger Spangen, som ikke vil begynde at beskrive, hvad der er god arkitektur. 
  – Det er et kæmpe spørgsmål, som kræver utrolige mængder spalte-plads at besvare. Men et af de ældste skrevne værker om arkitektur, De Architectura libri decem af Vitruvius, holder fortsat: «Firmatis, utilitas og venustatis». Det betyder Solidt, funktionelt og smukt. Bygningen skal stå længe og holde vind og vejr ude, den skal opfylde sin funktion og gerne udtrykke denne, og den skal være tiltalende, hænge sammen med landskabet og på sin egen måde være til inspiration, opsummerer han. 
  Er der noget i vejen for at nå dette via industrielt byggeri?
  – Som udgangspunkt nej, men viljen til innovation kunne have været større i denne del af branchen. Et sæt af «regler» i produktionen sætter en stopper for en del løsninger med potentielt høje arkitektoniske kvaliteter. I samme åndedrag er det passende at nævne, at det ofte er tidspres og en ekstremt stram økonomi, der er medvirkende årsag til, at resultatet kun bliver middelmådigt, konstaterer han. 
  Selv har de haft en vigtig rettesnor for facadernes udformning, når de har tegnet modulbyggeri. 
  – Vi har været optaget af enten at «camouflere» eller understrege modulerne i facaden. Enten skal facaden fremstå som en helhed og som en indpakning, eller også gør man en dyd ud af, at den er sat sammen af flere «byggeklodser», understreger han.