[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Mod det mest muligt færdige produkt

Markedet for overfladebehandlede produkter vokser hurtigt, både til interiør og eksteriør. En vigtig grund er, at tiden på byggepladsen bliver mere effektiv.

BEKLÆDNING, DER LEVERES færdiggrundet eller påført mellem- og topstrygning. Paneler, der leveres i ønsket længde færdigmalet i den ønskede farve. Færdigimprægnerede og behandlede terrassebrædder eller tagbrædder. Trenden er klar – nu vil kunderne have produkter, som giver den hurtigste monteringstid.
  – Vi oplever en stor markedsmæssig ændring med stigende efterspørgsel efter produkter med en stadigt højere behandlingsgrad, bekræfter divisonschef Bjarne Hønningstad i Wood.
  Han fortæller, at selskabet i løbet af de sidste år blandt andet har fordoblet salget af overfladebehandlede interiørprodukter.
  – Væksten har været allerstærkest i Sverige, hvor andelen er steget fra 25 til 75 procent. I Norge er andelen steget fra 10 til 40 procent, fastslår han.

SPARER TID OG PENGE. Hønningstad tror, der er en enkel forklaring: Selv om behandlede produkter koster noget mere end ubehandlede produkter, er det alligevel dyrere at betale nogen for at udføre arbejdet med behandling på byggepladsen eller i hjemmene.
  – Det kan ganske enkelt betale sig at vælge færdigbehandlet. For de fleste mennesker er tiden knap, og der er andre ting, man heller vil bruge tiden på. Dermed ønsker kunden at købe færdigbehandlede produkter, som betyder, at et soveværelse kan være renoveret på en weekend, i stedet for at være et projekt over længere tid, konstaterer han.
  Hønningstad påpeger, at væksten også delvist skyldes, at vi renoverer og skifter stil i hjem og sommerhuse i et helt andet tempo end før.
  – Så er det vigtigt at kunne tilbyde hurtige og nemme løsninger.
  I dag kan Moelven levere interiørprodukter i netop den dimension, mængde og farve, som kunden ønsker.
  – Det er helt klart, at nu vil folk have farver derhjemme, snarere end ubehandlede fyrretræspaneler. Alt tyder på, at det er lykkedes os at ramme det trendskifte i markedet med et godt produkt, konstaterer han. 

BLIVER STANDARDVARE. Også salget af behandlet beklædning har haft en kraftig vækst. Det første skridt blev taget for fem år siden, da Moelven lancerede færdiggrundet beklædning. Behandlingen gør, at beklædningen er beskyttet mod svamp, råd og vejrliget, når den monteres på væggen. Så, sidste år, lancerede Moelven Heftig beklædning med en ny overflade, som giver endnu bedre beskyttelse og en overflade, der gør det lettere at påføre maling. Samtidig forbedrede vi kapaciteten for at kunne levere kunderne beklædningen enten grundet eller påført mellem- og topstrygning direkte fra fabrikken.
  – Dette produkt vokser stille og roligt. Totalt set har vi i løbet af årets otte første uger haft en fremgang i salget af behandlet beklædning på 10 procent i forhold til sidste år. Nu er over 70 procent af den beklædning, vi sælger, behandlet på en eller anden måde, siger Hønningstad, som tror, at grundet beklædning vil erstatte ubehandlet beklædning som standardvare i byggevarebranchen.
  Trenden er den samme for andre eksteriørprodukter. Kunden efterspørger det, der er færdigbehandlet.
  – Når det for eksempel handler om terrassebrædder og andre eksteriørprodukter, er udvalget inden for træsorter, dimensioner og prisklasser også blevet meget stort til glæde for kunderne.

KUNDETILPASNING. Nu er division Wood i offensiven for at blive en endnu bedre leverandør af tilpassede løsninger, som yderligere kan effektivisere tiden på byggepladsen.
  – Vi ser på alle variationer, og pointen er at bidrage til at forkorte tiden på byggepladsen med kundetilpassede kvalitetsprodukter.