[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Med ydmygheden i centrum

Arkitekter skal være mere optaget af at skabe bygninger, som glider ind i deres omgivelser, mener adm. dir. i LINK arkitektur, Siri Legernes. Der bygges for mange signalbyggerier, og resultatet er, at hver bygning står og råber.

1. Hvad kendetegner den måde, vi bygger og bor på i Skandinavien? 
– Det er vores leg med lyset. Vi er meget optaget af få meget lys ind i vores bygninger på grund af det klima, vi har, og vi bruger meget tid indendørs. I de arabiske lande bygger de med tagudhæng for at skærme mod solen og lyset.Heroppe tænker vi modsat, og formmæssigt kan man se, at vi er optaget af at få mest muligt lys. Vi har også nogle klimaudfordringer.Vi har brug for isolering mod kulden, og det præger den måde, vi bygger på.

2. Hvilke trends ser vi inden for skandinavisk arkitektur med hensyn til bygge-metoder, materialevalg og kravene til miljø og energi?
– Vi er præget af, at vi har økonomi til at investere i teknologier, der opfylder de strenge miljøkrav, og det er jo meget positivt. Der er ved at være kamp inden for branchen, alle skal være mere energieffektive. Vi foretrækker de leverandører, der har produktdokumentationen på plads, så er vi trygge, vi har et ansvar for at vide, hvad vi gør. Vi er afhængige af bygherrer med ambitioner, som engagerer sig i miljørigtige byggerier.

3. Er der sket ændringer i de seneste år?  
– Helt sikkert. Vi har set en stor ændring bare de sidste 3-4 år. Nu snakker vi om BREEAM og LEED-certificering, der er kommet en fælles branchestandard, en klassificering, der gør, at vi har andre diskussioner, end vi havde før. I USA er der for eksempel kortere byggesagsbehandling, hvis man bygger certificeret. Dette bør indføres i Norge også. Heldigvis er det sådan, at vi har flere store og professionelle ejendomsudviklere som sætter standarden og trækker markedet med sig.

4. Hvad tror du kommer til at præge skandinavisk arkitektur i fremtiden?
– Vi har længe skilt os ud med vores brug af træ og sten, vi har haft en småskala-arkitektur. Det har vi ikke længere, vi bliver mere og mere globale i vores udtryk. Jeg tror, vi vil se en fortsættelse af det globale formsprog en tid endnu. Desværre vil vi se for mange signalbyggerier i en periode, og så vil der komme en modreaktion. Alt for mange bygherrer ønsker at opføre deres eget signalbyggeri, og dette er noget som får konsekvenser for helheden. Når der ikke er noget, der underordner sig, så bliver helheden rodet. Bygningerne bliver stående og råber, og det skaber et meget trættende visuelt indtryk for os mennesker, der skal bevæge os rundt mellem dem.

5. Hvad er god byggeskik i dag?
– God byggeskik vil altid være, at man forholder sig til sine omgivelser. Her har jeg lyst til at fremhæve Kristin Jarmund arkitekter. De har blandt andet skabt et fantastisk kontorbyggeri ved Stortinget. Byggeriet placerer sig ydmygt ind sammen med bygningerne rundt om, men har samtidig sin egen identitet. Det er også god byggeskik at være samtidig og nyskabende, og ikke bare kopiere historien.

 


6. Hvordan tror du, balancen mellem byggeri på pladsen og industrielt byggeri vil være om ti år? 
– Industrielt byggeri, uden tvivl. Dette har noget at gøre med omkostninger og effektivitet.

7. Du har også været koncerndirektør for blandt andet Skanska og adm. dir. i Rådgivende Ingeniørers Forening. Er dette en fordel i det job, du har nu?
– Absolut! Jeg har haft flere forskellige roller og har set opgaverne/processerne og projekterne fra flere sider.Dette mener jeg er en fordel, både eksternt og internt. Desuden har jeg lært meget om både store og små organisationer og om udfordringer i ledelsen. Alt dette er vigtigt i det job, jeg har nu. Og jeg må også sige, at det er sjovt at komme tilbage til faget, jeg er jo egentlig arkitekt. Nu har jeg et drømmejob!

Vi bygger så mange lejligheder, hvor det på forhånd er bestemt, hvor sofaen, bogreolen og sengen skal stå. Det er en strenghed i det, jeg ikke kan lide.
Siri Legernes

8. Hvad er boligkvalitet for dig? 
– Fleksibilitet og lys. Jeg oplever, at den fastlåsthed, der breder sig er af det onde. Vi bygger så mange lejligheder, hvor det på forhånd er bestemt, hvor sofaen, bogreolen og sengen skal stå. Det er en strenghed i det, jeg ikke kan lide. Vi er forskellige, og vi har brug for en fleksibilitet, det giver os frihed.Vi skal have mulighed for at fylde rummet med det, vi har behov for. Når det handler om uderum, er jeg optaget af, at vi mennesker skal have et sted at gøre af os selv. Jeg er bekymret over, at den måde, vi bygger på i dag, efterlader så mange mellemrum uden værdi. Vi bygger højt og smalt. Det medfører, at vinden får fart, og menneskene må bare haste videre mellem bygningerne. Det er ikke godt.

9. Hvad gør arkitektur som fag 
spændende i dag? 
– Arkitektur vil ALTID være spændende, fordi vores omgivelser i høj grad påvirker os. Arkitekturen styrer, hvordan vi agerer, og hvordan vi har det. Bygningers indre påvirker samarbejdsprocesser, vi kan skabe barrierer, eller vi kan åbne døre. Dette vil aldrig holde op med at være interessant.

10. Hvad er den fineste bygning, du kender?
– I Norge har vi et enfamiliehus, der gør mig blød i knæene.Det er en Geir Grung-villa, der ligger i Bergen. Jeg får gåsehud hver gang, jeg ser den og er i den. Udover det, så har jeg lyst til at fremhæve Louisiana, museet for moderne kunst uden for København. Det er altid et vidunderligt sted at komme. Byggeriet forholder sig til naturen, og det viser essensen af skandinavisk design.

Fakta: Siri Legernes

Siri Legernes er administrerende direktør i LINK Arkitektur, som er en af Skandinaviens førende arkitektfirmaer med i alt 270 ansatte. Legernes tiltrådte stillingen i 2010 efter  at have været blandt andet koncerndirektør i Skanska og adm. dir. i Rådgivende Ingeniørers Forening. Hun har også bred erfaring fra flere konsulent- og analysemiljøer, fra Statens vejvæsen og som udøvende arkitekt.

Outlaw-arkitekten
Foto: Jan Lillehamre
Beboerne skal deltage langt mere i byggeprocesserne end i dag. Det vil give -bedre boliger, mener arkitekt Benny Jepsen, der også opfordrer både bygherrer og forbrugere til at stille langt større krav til leverandører af byggematerialer.
City-manden
Foto: Jan Lillehamre
Det er med dårlig arkitektur som med doping, mener arkitekt, forsker og samfundsdebattør Erling Dokk Holm. Hvis tærsklen for at vælge billige løsninger er lav, vil nogle foretage de forkerte valg.