[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Marokkanske terninger

70’ernes kassebyggerier blev udskældt og misforstået. Men andelsbyggeriet
Sankthansfjell i Oslo er mere moderne end nogensinde.

ARKITEKTERNE HAVDE VÆRET på studietur til Marokko og set de terningformede huse, som ligger stablet oven på hinanden langs bjergsiderne. Princippet egnede sig perfekt til rationel masseproduktion. Det gav Per Cappelen og Torbjørn Rodahl idéen til at tegne klynger af kubiske, retvinklede huse og placere dem helt tæt op ad hinanden på en norsk, fyrreklædt bakke. Boligerne blev opført i slutningen af 1960’erne.
  Andelsbyggeriet Sankthansfjellet på Haugerud uden for Oslo har gangstier mellem træbevoksningen og kassehusene. Men du kan ikke kigge ind til dem, der bor der. Husene ligger ganske vist tæt, men de vender ud mod en lille, privat gårdhave i den lukkede atriumgård, hvor indgangen også befinder sig. Husene har desuden en tilbagetrukket tagterrasse samt en forhave, som ligger ud mod fællesarealerne.
  – De private gårdrum og det begrænsede indkig giver nok en større tolerance over for naboerne, siger arkitekt Siv Larsson, som selv bor i andelsbyggeriet, der har beklædning og materialer fra Moelven.
  – Husene giver plads til individualitet og personlige præferencer. Når man er udendørs, kan man vælge, om man vil være privat eller social. Og i det lukkede gårdrum kan man have byggematerialer eller rod liggende, uden at det generer naboen.
  De bilfrie områder inde i andelsbyggeriet kombineret med de afvekslende nærområder gør det meget børnevenligt. – Her bor vi naturskønt og alligevel tæt på byen, siger Siv Larsson om andelsbyggeriet, som blev planlagt før norsk lovgivnings bestemmelser om handicapegnet udformning og derfor egner sig bedst til yngre, adrætte mennesker.

70’ERNES BYGGERIER af denne type er ofte blevet udskældt for deres enkle kasse-på-kasse-design. Men nu er det på tide at overvinde den slags fordomme, mener ph.d.-studerende ved Arkitektur og Designhøjskolen i Oslo, Anne-Kristine Kronborg.
  – Sankthansfjellet holder stadig, trods tidens tand. Samtidig har det potentiale til at blive værdsat af en ny generation, som ikke har aversion mod kassearkitektur fra 70’erne, siger hun.
  Anne-Kristine Kronborg tror, at de boligkøbere, som værdsætter det rene formsprog og "funkisstilen", vil fatte interesse for kassehusene. Men det forudsætter, at andelsboligforeningen drager omsorg for arkitekturen og rendyrker dens særlige præg.

Byggeriet har potentiale til at blive værdsat af en ny generation, som ikke har aversion mod kassearkitektur fra 70’erne.

  Alle husene i Sankthansfjellet var som udgangspunkt ens. Men de blev sat sammen i forskellige grupperinger, og deres placeringer i det kuperede terræn varierer meget. Enkelte tilbygninger og nye vinduer har sneget sig ind, men nu har andelsboligforeningen udarbejdet en plan for fremtidige, allerede godkendte ændringer. Og for et par år siden blev facaderne malet i tre forskellige nuancer af brunt. Hvert hus fik sin egen farve, som var forskellig fra nabohusets, samtidig med at farverne giver området et samlet udtryk.
  – På en måde har tiden arbejdet for Sankthansfjellet. Før blev husene omtalt som "barakker" med en flot beliggenhed, men nu er de igen blevet moderne med deres rene, kubiske udtryk. Og de har stadig en flot beliggenhed, siger Siv Larsson.

Fakta: Andelsboligforeningen Sankthansfjellet

Består af 183 atriumsrækkehuse i to etager. 183 rækkeboliger på Haugerud uden for Oslo.

Opført: 1969-71

Arkitekter: Tegnet af Cappelen og Rodahl Arkitekter A/S i 1965

Bygherre: OBOS

Materialer/beklædning: Moelven