[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Lys, luft og åbenhed

Allerhuset på Hasle er landets bedst tilrettelagte byggeri for medie­virksomhed. Her fremstiller medarbejdere i Aller Media aviser, magasiner og internetartikler i de lyse og åbne lokaler – og de stortrives!

ALLERHUSET ligger på den gamle grund, der tilhørte Vinmonopolets tapperi- og distributionsanlæg på Hasle i Oslo, og var færdigt i december 2014. Aller Media flyttede ind i foråret med sine virksomheder, der blandt andet omfatter Dagbladet og magasiner som Allers, KK, Henne og Se og Hør.

Moelven Modus har leveret lofter og indvendige glasvægge til byggeriet i tæt dialog med LOF Arkitekter, interiørarkitekt Anne Ruth Flåte, repræsentanter fra Aller og bygherre Höegh Eiendom samt entreprenør AF Bygg Oslo. 

Udgangspunktet for interiørarkitekt Anne Ruth Flåtes arbejde var at optimere de muligheder, der ligger i bygningen arkitektur.

 – Jeg kom tidligt ind som rådgiver for Aller Media og var aktiv deltager i byggeprojektet. Jeg var med til at påvirke­ strukturen i byggeriet, blandt andet storrummet på første­salen, terrasserne, placeringen af kantinen, designet af receptionen og den buede spejlvæg. Storrummet skal udfylde mange funktioner, både fællesmøder, arrangementer, kantine og skal også danne ramme om uformelle møder og så videre, fortæller hun.

WOW-EFFEKT. Fra ydersiden fremstår Allerhuset som stramt, nøgternt og behersket.

 – Men når man kommer ind, skal man have en wow-oplevelse! Sammen med Aller udviklede vi nogle værdier for projektet: Lyst, farverigt, pulserende, personligt, åbent og med en tydelig identitet. Først skulle vi analysere behovene­ og planlægge de forskellige zoner i bygningen, såsom arbejdszoner, sociale zoner, gangzoner og så videre, siger Flåte. Hun mener, at et vellykket resultat afhænger af et godt greb om tingene, og at ideer bliver implementeret fra første færd.

 – Aller ønskede lys, luft og åbenhed, og her udgør ­Moelven Modus’ glasvægge med limede hjørner et flot bidrag. Aller ønskede også, at der skulle være kontakt ­mellem afdelinger, en bevidsthed om fællesskabet,­fleksible arbejdspladser og store og små redaktioner, siger hun.

Alle kontoretagerne er lige og vender ud mod det ­centrale atrium. Hver etage har fået sin egen farve.

 – Som udgangspunkt er alle overflader neutrale – sorte, hvide, grå og relativt lyse. Tillægssfarverne på hver etage er kraftige, men i små portioner. Møblerne har et moderne og tidløst udtryk, og vi har forsøgt at begrænse variationen, så de kan indgå andre steder. Møbelstofferne er neutrale, så det løse inventar kan «vandre» rundt i huset uafhængigt af etagernes farver.

Kunsten i bygningen er selve ‘prikken over i’et’. Anne Ruth Flåte

TÆT SAMARBEJDE. Allerhuset vækker begejstring blandt både ejere og brugere. Også Anne Ruth Flåte er tilfreds med resultatet. – Jeg er meget tilfreds! Succesen er resultatet af en tillidsfuld proces med Aller, der bød på begejstring, entusiasme, modstand og pålidelighed. Hele projektgruppen har taget ejerskab i processen og har været engageret fra start til slut.

Alle de indvendige glasvægge i mødelokaler, stillerum og kontorer er leveret af Moelven Modus. Disse rumtyper findes i flere størrelser på alle etager, samt på en særlig etage med mødelokaler øverst i bygningen. I den ene fløj omkranser mødelokalerne et åbent og stilfuldt fællesareal med både siddegrupper, bogreoler, pejs – og en masse dagslys.

 – Bygherren har foretaget meget bevidste valg hele vejen, og alle, der har været involveret i byggeriet, har måttet integrere sig dybt i processen. Anders Rinde­bakken, Moelven Modus

 – Det har været vores rolle at foreslå og tilpasse vores produkter efter arkitektens, Allers og bygherrens ønsker. Resultatet er blevet meget flot, og huset ligger i et spændende område med stor udvikling, tilføjer han.Moelven Modus’ entreprise gik gennem AF Bygg Oslo, der har stået for byggeriet.

 – De har også bygget en del af de pladsbyggede skillevægge, mens vi har leveret alle glasvæggene og lofterne, siger han.

Ellen Arnstad, forlagsredaktør hos Aller Media, fortæller, at bygningen repræsenterer en ny æra for Aller.

 – Vi elsker vores mediehus på Hasle! Det indbyder til fælles handlinger og samarbejde. Der foregår uformelle møder mellem medarbejderne i de buede gange. Kunstværket i atriet diskuteres dagligt, og alle har forskellige tolkninger af de forskellige figurer. Selv om det er et åbent kontorlandskab, er der vældig god støjdæmpning. Og kantinen roses af alle. I huset på Hasle skal der skabes mange nye og spændende ting, siger hun.

KOMMER I GODT HUMØR. Dagbladets chefredaktør, John Arne Markussen, er også meget glad for redaktionens nye arbejdssted.

 – Huset er fantastisk! Dette er landets bedst planlagte bygning for moderne medievirksomhed, og for os som multimedievirksomhed er det dejligt at få lov at arbejde her. Der sker noget med folk, når de kommer ind i så flotte lokaler. Alle er optaget af at holde rent og rydde op omkring sig, fordi huset inviterer til, at man passer på det, siger han.

Myten om rodede journalistborde, der flyder med papirer og halvtomme kaffekopper er dermed effektivt aflivet på Hasle.

 – Jeg synes også, der har været arbejdet godt med interiøret. Bygningen har en fin æstetik, og samspillet mellem selve bygningen og elementerne med kunst og kultur fungerer perfekt. Dagbladet er jo en institution, der snart fylder 150 år, og vi føler, at vi har fået vores historie med herover, siger Markussen, der ikke har hørt et eneste negativt ord om det nye Allerhus fra sine medarbejdere.

 – Desuden sker der noget spændende, når man flytter. Det gør noget ved kulturen – man får nye ritualer og impulser, og i det nye Allerhus påvirkes vi på en positiv måde. Alle, der har lyst til at se en bygning, hvor det er godt at drive medievirksomhed, burde komme herud! siger Markussen.