[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Limtræ: Sognefjellets smykkeskrin

På Sognefjellshytta er der nok for øjnene at kigge på. Vælg mellem hvide gletchere og berømte tinder – eller unik arkitektur i verdensklasse.

PÅ NORD-EUROPAS HØJESTE BJERGPAS, i det smukke Jotunheimen, ligger Sognefjellshytta 1.400 meter over havet. Den traditionsrige turisthytte har med sin fantastiske beliggenhed huset fjeldvandrere gennem mere end 60 år. Det er måske ikke så underligt med snesevis af bjergtoppe på omkring 2.000 meter inden for rækkevidde og en række andre populære turisthytter en dagsmarch derfra. Overnatningsstedet bliver også flittigt brugt af skiløbere.
  Før i tiden var det mest naturen, fjeldene og sneen, der var trækplastret. Med den nye tilbygning har hytten fået en ny attraktion: Et storslået mødested med en særegen arkitektur. En unik konstruktion i limtræ binder nemlig de to eksisterende bygninger sammen.
  – Vi ønskede at forbinde de to bygninger til en ny helhed, ud fra den laveste fællesnævner. Vi tog udgangspunkt i hver gavl, og lod trekanterne være retningsgivende for formen. Det er blevet til et møde mellem limtræ og disse trekanter, siger arkitekt Jan Olav Jensen fra Jensen & Skodvin.
  I tagkonstruktionen slipper de indfældede trekanter i glas også højfjeldets skiftende vejr ind og får lyset til at skifte i rummet.
  – Tagkonstruktionen er en abstraktion af vejret på Sognefjellet. Den skaber sin egen stemning i rummet, hvor lys og skygge skifter hurtigt efter hinanden, forklarer han. 

Tagkonstruktionen er en abstraktion af vejret på Sognefjellet. Konstruktionen skaber sin egen stemning i rummet, hvor lys og skygge hurtigt skifter efter hinanden.
Jan Olav Jensen, arkitekt

ET FJELDVÆRKSTED. At forbinde en eksisterende bygning med en tilbygning bliver ikke uden videre vellykket, argumenterer arkitekten og sammenligner det med et kor, hvor medlemmerne synger forskellige sange. Udgangspunktet med bygninger fra forskellige byggefaser, med døre i forskellige højder og mange niveauforskelle, kunne hurtigt være blevet en kakofoni.
  – Vi ønskede at skabe et lidt groft og råt rum, en slags fjeldværksted. Derfor har vi valgt at lægge grus på gulvet. Det er anderledes og giver både en god stemning og en god akustik. Desuden optager det niveauforskellene og bidrager til at skabe en helhed uden knaster, pointerer Jensen.
  Arkitekten, som også har været involveret i udviklingen og udsmykningen af National turistveg, fortæller, at han er meget glad for resultatet. Ikke mindst samarbejdet med bygherre, entreprenør og Moelven, som leverede limtræs-konstruktionerne.
  – Det er spændende med Moelven, som er friske og med på nye tanker. Skal vi skabe nogle nye historier, hvilket alle kulturer bør gøre, så er vi helt afhængige af aktører som Moelven, der har investeret i udstyr, har erfaring med bruge dette og er villige til at gøre noget andet, end man gjorde sidste år. 

KOMPLICERET KONSTRUKTION. I Moelven Limtre AS tager man mod den slags opgaver med åbne arme.
  – Vi er meget glade for, at vi får lov til at arbejde med den slags specielle projekter, så vi kan vise, hvor velegnet limtræ er, især når det handler om unik arkitektur, siger projektingeniør Rolf Evensen fra Moelven Limtre AS.
  Han tror ikke, at arkitektur som dette ville have været muligt uden brug af limtræ og CAD. Det er nemlig en kompliceret konstruktion med mange vinkler og limtræ, der mødes i samme knudepunkt.
  – Med det udstyr vi har, er opgaven ikke svær at løse for os, men jeg må tage hatten af for entreprenøren, Stokk & Stein i Lom. De har udført et kæmpe arbejde og lavet håndværk i topklasse, siger Evensen. 

KORT SÆSON. Tømrer Halvor Dalen fra Stokk & Stein fortæller, at projektet har været usædvanligt.
  – På arkitekttegningen fremgik kun koordinaterne på bygningsdelene i konstruktionen. Arbejdet kunne ikke løses med vaterpas og tommestok – vi har haft en ingeniør med, der har brugt måleinstrumenter, fortæller han.
  Udover at dette ikke er hverdagskost, var det mest vejret og den korte byggesæson, der gav udfordringer i projektet.
  – Byggepladsen var kraftigt eksponeret for vejr og vind og ikke mindst regn. Udover dette påvirker det jo bygge-tiden, når man kun kan bygge om sommeren i 1.400 -meters højde, hvor denne begrænser sig til perioden fra juni til august, fastslår Dalen, som ellers synes, det har vært sjovt at være med til et så specielt projekt.
  – Der har været en god kommunikation mellem alle parterne, og det er nok grunden til, at det er gået så godt. Resultatet blev flot, synes jeg. 

Det er mindre krævende at drive én bygning, samtidig med, at det er mere bekvemt for gæsterne at slippe for at gå ud og gå hen over pladsen for at lægge sig i en anden bygning.
Bygherre Råmund Mundhjeld

VÆKKER INTERESSE. Bygherren er værten på Sognefjellshytta, Råmund Mundhjeld, der har drevet hytten i 15 år.
  – Jeg har hele tiden tænkt mig, at bygningerne skulle bygges sammen. Den proces har trukket ud, siger Mundhjeld, som fortæller, at den daglige drift og komfort er vigtige grunde til, at han har ønsket én samlet bygning: Det er mindre krævende at drive én bygning samtidig med, at det er mere bekvemt for gæsterne at slippe for at gå ud og hen over pladsen for at lægge sig i en anden bygning. Desuden oplever han generelt, at kravene til standarden stiger, og han så derfor et behov for at gøre hytten mere attraktiv.
  – Det har ikke mindst været vigtigt at løfte stedet rent arkitektonisk. Det, vi nu har gjort, kommer til at betyde meget for Sognefjellshytta i fremtiden, pointerer han.
  Han tog tidligt kontakt til National Turistveg for at sikre sig, at de ønskede at indlemme Sognefjellshytta i deres projekt og henvendte sig derefter direkte til arkitekt Jan Olav Jensen. Nu, her i sommeren 2015, er udbygningen endelig færdig.
  Stedet har fået et betydeligt løft, og det bliver bemærket både nationalt og internationalt.
  – Jeg er super tilfreds med resultatet og er overbevist om, at hytten nu får endnu flere besøgende! 

Sognefjellshytta

▸ Sognefjellshytta er et overnatningssted, som ligger midt mellem Øst- og Vestnorge på Nord-Europas højeste bjergpas. 

Turisthytten havde to hovedbygninger, der skulle bindes sammen via et nyt opholdsrum.

Bygherre: Sognefjellshytta, med støtte fra National Turistveg.

Arkitekt: Jan Olav Jensen, Jensen og Skodvin Arkitekter

Entreprenør: Stokk & Stein, Lom

Leverance: En unik konstruktion i limtræ, leveret som afskårne længder fra Moelven Limtre AS.

Færdig: Juni 2015