[Missing text /a11n/skiptocontent for da]
Ingeniørkunst: Sætter verdensrekord Under vinter-OL i Lillehammer blev Rune Abrahamsen inspireret til at sætte verdensrekorder med træ som byggemateriale. 24 år senere står han i spidsen for trækonstruktionen i verdens højeste rendyrkede træhus.


Ingeniørkunst: Sætter verdensrekord

Under vinter-OL i Lillehammer blev Rune Abrahamsen inspireret til at sætte verdensrekorder med træ som byggemateriale. 24 år senere står han i spidsen for trækonstruktionen i verdens højeste rendyrkede træhus.

Da den norske skøjtestjerne Johan Olav Koss vandt olympisk guld og satte ny verdensrekord den 20. februar 1994, var Rune Abrahamsen (47) den eneste tilskuer, der kiggede lige så meget op i loftet som på skøjtebanen. I loftet i den skøjtehal, der kaldes Vikingeskibet, så han verdens største limtræsdragere. Abrahamsen havde i forbindelse med OL taget fri fra studiet. Han læste konstruktionsteknik ved Norges tekniske højskole (NTH) og havde udviklet en fascination for trækonstruktioner.

Trækonstruktioner som livsopgave
Året efter var Abrahamsen den ene af to studerende ud af i alt 250  i bygningsingeniørafdelingen, der valgte at lave en afhandling om træ som byggemateriale. Langt de fleste valgte at fokusere på stål og beton. Synet af limtræsdragerne i Vikingeskibet havde inspireret Abrahamsen til at gøre øget brug af træ i bærende konstruktioner til en livsopgave.

To verdensrekorder på fire år
24 år efter OL i Lillehammer og dobbelt så gammel står Abrahamsen 35 meter oppe i Mjøstårnet i den lille by Brumunddal, som ligger halvanden time nordøst for Oslo. Når højhuset står færdigt i marts 2019, vil det rage 81 meter op og opnå status som verdens højeste træhus.

VIDEO: Verdens højeste træhus, Mjøstårnet, er ingeniørkunst i verdensklasse

Abrahamsen har fuldført sin livsopgave fra 1994 om øget brug af træ i bærende konstruktioner.  I 2015 var han ansvarlig for den bærende konstruktion i boligblokken Treet (Træet) i Bergen, som med sine 51 meter er indehaver af den gældende verdensrekord for højeste træhus. I 2016 blev Abrahamsen direktør for Moelven Limtre AS, som har leveret limtræsdragerne til Treet, og som nu leverer limtræsdragerne til det 81 meter høje Mjøstårnet.

Bygger videre på traditionerne
Norske vikingeskibe og stavkirker var verdensførende ingeniørkunst i træ i den tidlige middelalder. Limtræsdragerne i Vikingeskibet fra vinter-OL i 1994 skabte en renæssance for træbaseret ingeniørvidenskab i Norge. Frem til 1985 havde Moelven Limtre leveret limtræskonstruktioner, som kunne spænde frit over 60 meter ved at sætte to limtræsbuer mod hinanden. Denne spændvidde skulle fordobles for at levere de bærende konstruktioner til de forskellige OL-haller til skøjteløb, kunstskøjteløb og ishockey. Løsningen var at sammenføje bjælker for at gøre limtræsbuerne længere, og Moelven Limtre udviklede knudepunktsteknologien.

I 1996 fulgte Moelven Limtre op med prisbelønnede bærende konstruktioner til Norges nye hovedlufthavn. Det var træbroer, der skulle skabe et kommercielt gennembrud, deriblandt verdens dengang (2003) længste træbro på 196 meter over floden Glomma. Det er først i nyere tid, at kombinationen af menneskeskabt global opvarmning og urbanisering har skabt en verdensomspændende interesse for højhuse i træ.

– Indtil for få år siden var lokale fornyelige naturressourcer, æstetik, traditionel norsk bygningskunst og lette byggematerialer de primære incitamenter for at lave bærende konstruktioner i træ. Det er først i de senere år, at træmaterialets vedvarende og CO2-lagrende egenskaber er blevet vigtige drivkræfter. Klimaaftalerne har været med til at sætte større fokus på materialevalg og byggehøjde og dermed skabt prestigekamp om at bygge verdens højeste træhus, siger Abrahamsen.

Mjøstårnet er en oprejst træbro
Abrahamsen kigger op mod den foreløbige top på det 52 meter høje Mjøstårnet. Han siger, at for Moelven Limtre er Mjøstårnet i teknologisk forstand en oprejst træbro. Abrahamsen står sammen med de rådgivende ingeniører Magne Aanstad Bjertnæs og Alvdis Hardeng fra samarbejdspartneren Sweco.

Rune Abrahamsen fra Moelven Limtre og Magne Aanstad Bjertnæs og Alvdis Hardeng fra Sweco mener, at der kan bygges træhuse, som er meget højere end de 81 meter, der er den kommende verdensrekord. Foto: Øystein Krogsrud

Ingeniørtrioen står på 9. etage, som er en af fire etager, der er afsat til hotel. På de øverste syv etager skal der være lejligheder, mens de lavere etager skal bruges til kontorer. Med lejligheder på toppen stilles der ekstra strenge krav til bygningens svingninger. Høje træhuse svajer i udgangspunktet lidt mere end stål og beton på grund af den langt lavere vægt.

– Det gælder særligt for en smal bygning som Mjøstårnet, der er 16 meter bredt. Derfor bruger vi etageadskillelse af beton til de syv øverste etager. Svajningen ved vindstød er beregnet til at være omkring 14 centimeter på toppen. Udslagene er de samme med eller uden etageadskillelse i beton, men med større tyngde mod toppen vil svingningerne være langsommere, og således undgår, man, at beboerne bliver "søsyge", siger Abrahamsen.

Teknologiske kvantespring
De omtalte beregninger af bygningens svajning og brandsikkerhed er de to store teknologiske kvantespring i forbindelse med Mjøstårnet. Magne Aanstad Bjertnæs fra Sweco er hovedmanden bag beregningerne, som skal forhindre, at vindstød skaber uønsket svajning for de fremtidige beboere.  

Det er individuelt, hvordan man oplever svingninger, ligesom nogle har lettere ved at blive køresyge end andre. Den internationale standard for bygningssvingninger fra vindstød anbefaler, at kun to procent skal mærke bevægelser, når der er storm. Vores kvantespring består i, at vi har brugt gruppens erfaringer til at øge højden. Mjøstårnet er 60 procent højere og 25 procent smallere end vores nuværende verdensrekord fra højhuset Treet i Bergen, siger Bjertnæs.

VIDEO: Verdens højeste træhus, Mjøstårnet, er ingeniørkunst i verdensklasse

Brandsikkert
Brandsikkerhed har traditionelt været det største ankepunkt mod højhuse i træ. Gennem processen med Mjøstårnet er det dokumenteret, at dette problem er elimineret. 
Kravet har været, at bygningen stadig skal stå, efter at en eventuel brand er brændt ud af sig selv – også selvom sprinkleranlægget ikke fungerer, og uden slukningsarbejde. En uafhængig brandtest har dokumenteret, at de kraftige limtræskonstruktioner stadig vil holde bygningen oppe, efter at en brand er gået ud af sig selv. Vi har beregnet placeringen af limtræsdragerne, så de ikke påvirker hinanden indbyrdes i tilfælde af en brand. Mængden af brændbart materiale hvert sted er så lille, at en brand vil gå ud af sig selv, siger Abrahamsen fra Moelven Limtre.

Træbygninger på over 100 meter
Med en bredere bygning mener Abrahamsen, at der kan sprænges flere grænser med hensyn til højden af træhuse.

– Det er hovedsageligt bredden, der afgør, hvor højt man kan bygge et træhus. Større bredde betyder, at bygningen svajer mindre. Hvis bygningen er bredere, vil det ikke være noget problem at gøre den over 100 meter høj, måske endda 150 meter, og muligvis endnu højere.

Global kamp om verdensrekorden
Mange aktører ønsker sig verdensrekorden for det højeste træhus, og der er behov for en nærmere definition af højhuse i træ. Der foreligger allerede tilsvarende definitioner for forskellige varianter af højhuse i stål og beton.

– På opdrag fra Council on Tall Buildings and Urban Habitat (CTBUH) har englænderen dr. Robert Foster fremsat et forslag om, at huse med afstivede betonkerner defineres som træ-beton-hybridhuse. Vi har grund til at tro, at dette forslag vil blive vedtaget i første halvdel af 2018. Ifølge de forventede regler vil HoHo Tower i Wien og Brock Commons i Vancouver blive defineret som træ-beton-hybridhuse og ikke som højhuse i træ. Begge disse projekter er under alle omstændigheder fremragende eksempler på, hvordan man kan opnå en stor reduktion i udledningen af drivhusgasser ved at kombinere forskellige materialer, siger Abrahamsen.

Videndeling
Abrahamsen siger, at hans forkærlighed for træ som byggemateriale og hans bekymring om jordens klima er større end hans ønske om verdensrekorder.

– Mjøstårnet bygges i et område, som er førende inden for skov- og vinterturisme. Bygherren er født og opvokset her, Moelven Limtre har hovedkvarter her, og et lokalt andelsselskab af skovejere er hovedejer. Vi deler gerne vores erfaringer og beregninger med alle dem, der ønsker at bygge højere træhuse end os. Vi sætter jordens klima og vores efterkommeres skiture i skoven højere end vores egne verdensrekorder.

VIDEO: Verdens højeste træhus, Mjøstårnet, er ingeniørkunst i verdensklasse