[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Ikonmageren

Grundlæggeren af den norske tegnestue Snøhetta, Kjetil Trædal Thorsen (52), er glad for, at de nu har tegnet et udkigspunkt til det fjeld, som virksomheden er opkaldt efter.

1. Hvordan definerer du et godt offentligt rum?
Det er tre ting som spiller en stor rolle: Det må være tilgjengelig, det må være sosialt og det må være uten overvåkning.

2. Hva skjer med arkitekturen når et sted er så berømt som Times Square og Ground Zero?
Der er tale om steder i verdens fokus; steder, som tilhører alle. Vi ønsker jo ikke at ødelægge berømmelsen. Det oplevede vi også med biblioteket i Alexandria. Alle havde et billede i hovedet af dét sted. Men målet for arkitekturen er at spille på samme hold som de kræfter. At få myterne til at bevæge og uddybe berømmelsen.

3. Hvad kan Snøhetta tilføre Ground Zero?
Dér handler det om at reducere den fart og stress, som man finder på Manhattan i øvrigt. De fysiske omgivelser skal opfordre til en roligere puls og mere eftertanke.

4. Og Times Square?
Dér er det næsten omvendt. Dér handler det om ikke at lægge hindringer i vejen, så alle kan bevæge sig frit uanset funktionsniveau eller tid på døgnet.

5. Hvilke forventninger har omverdenen fået til Snøhetta, nu hvor I er blevet kendte for ikonbyggerier som Den Norske Opera og Ballet og Alexandria?
Vores forventninger til os selv er nok højere end opgavestillernes. Vi oplever ikke, at der er nogen, der vil have en bestemt stil. Men der vises jo tillid til os, og den tillid kan jo kun opretholdes, hvis projektet går godt.  

 

 

 

 

Englænderne har jo overbevist hele Golfområdet om, at alle gulve absolut skal have tæpper på.
Kjetil Trædal Thorsen

6. Hvor finder man det skandinaviske i Snøhettas arkitektur?
Der findes en del særtræk i de forskellige lande. Det sindige og pragmatiske Sverige og det lidt mere udadvendte Norge, for eksempel. Desuden er der en håndværkstradition i Danmark, Norge og Finland, som ikke findes på samme måde i Sverige. Helt generelt er der vel en større tendens til at vælge naturmaterialer i Skandinavien end i andre lande.

7. Og da vælger vi ofte træ?
Da vi foreslog egetræsgulve i Alexandria, var der flere dernede, som spurgte, om man virkelig kunne det. Englænderne har jo overbevist hele Golfområdet om, at alle gulve absolut skal have tæpper på. Så træ bliver nok opfattet som en nordisk og en japansk tradition.

8. Som samtidig er inspireret af naturen?
Ja, her hos Snøhetta arbejder vi hele tiden på at integrere landskab, kunst og natur i alle vores projekter.

9. Hvordan gik årets tur til toppen af jeres navnesøster, fjeldet Snøhetta?
I år var det lidt specielt. Vi skal i gang med at bygge en lille pavillon og informationshytte i forbindelse med centeret for vildrener. Hytten, som skal ligge på Tværfjeldet, har en skulpturel og organisk trækerne, der ser ud, som om den er eroderet af is, vind og vejr. Den er skåret ud ved hjælp af moderne teknologi, men der bruges lokale materialer. Det er ikke alle og enhver, der har en hytte, de selv har tegnet, med flot udsigt til det fjeld, de er opkaldt efter.

10. Den årlige tur hænger altså tæt sammen med Snøhettas filosofi?
Turen er ikke obligatorisk. Men det er dejligt, at traditionen holdes ved lige. Arkitektur er så kompleks i dag. Det er umuligt at lave signaturarkitektur og sige, at noget er "mit hus". Derfor ønskede vi helt fra starten, at Snøhetta skulle være et team. Og netop det er turen et godt symbol på.

Fakta: Kjetil Trædal Thorsen

Kjetil Trædal Thorsen er en norsk arkitekt, som der født i Karmøy i 1958 og uddannet i Graz i Østrig. I 1989 etablerede han Snøhetta sammen med partnerne Craig Dykers og Christoph Kapeller, efter at de vandt konkurrencen om at tegne et nyt bibliotek i Alexandria i Egypten.
I 2000 blev Snøhetta tildelt opgaven med at tegne Den Norske Operas nye bygning i Bjørvika. Siden har de blandt andet tegnet Lillehammer Kunstmuseum og Sandvika Kulturhus i Norge samt Norges nye ambassade i Berlin.
Snøhettas New York-kontor, som ledes af Dykers, har tegnet det nye National September 11 Memorial and Museum ved Ground Zero, og de er i gang med moderniseringen af Times Square på Manhattan.

Arkitekten
Foto: Hans Fredrik Asbjørnsen
Spørger du manden på gaden, om han kan nævne navnet på en kendt, nulevende norsk arkitekt, er chancen for, at svaret bliver Niels Torp, stor. Hvad driver den mand, der har været en stærk stemme i norsk arkitektur i en menneskealder?
Outlaw-arkitekten
Foto: Jan Lillehamre
Beboerne skal deltage langt mere i byggeprocesserne end i dag. Det vil give -bedre boliger, mener arkitekt Benny Jepsen, der også opfordrer både bygherrer og forbrugere til at stille langt større krav til leverandører af byggematerialer.