[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Hvordan gør vi huset passivt?

Det går én vej inden for europæisk husbyggeri: Mod nul. Ideelt skal en bygning ikke belaste miljøet i det hele taget. Derfor stiller hver ny byggeteknisk forskrift strengere klimakrav end den forrige. I Norge er der for nylig blevet indført en ny byggeforskrift.

I PRAKSIS INDEBÆRER den sidste nye byggeforskrift, i den norske byggebranche kendt som TEK 09, at enhver bygning skal have et endnu bedre klimaregnskab end det, den forrige forskrift krævede. Det vil sige bedre proces, bedre isolering, sikrere beregningsgrundlag og – som altid – bedre byggemetoder.
  Entreprenør Henning Eskeland hos Henning Bygg AS ønsker forskriften velkommen og tror, at passivhuse hurtigt kan blive det næste forskriftskrav. – Jeg er levende optaget af det, der sker i min branche, og synes, det er godt med høje krav. Der kræves samtidig meget af dem, der bygger husene. Man skal oplære branchen i at bruge de nye produkter. Der er en vis risiko forbundet med at bygge energivenligt. Jo tykkere isolering, jo højere er kravene til udførelsen under byggeriet. Udtørring, og ikke mindst ventilation betyder meget. Jo tættere husene bliver, jo vigtigere er det med et godt vedligeholdt ventilationssystem. De nye forskrifter kræver ikke bare mere af os, der bygger. De kræver også meget mere af brugerne.
  – I den grad, at folk måske bør have udleveret en brugsanvisning til deres hus?
  – Brugsanvisningerne er lavet. De fleste bygninger leveres i dag med en brugsanvisning. Men når jeg er på efterbesigtigelse, har folk tit glemt, at de har fået dem. En anden side af sagen er jo, at nybyggeri kun repræsenterer en lille procentdel af den totale bygningsmasse. Det er nemmest at lægge ansvaret på os, der skal bygge nyt. Men den virkelig store miljøgevinst kommer først, når vi får gjort mere ved den eksisterende bygningsmasse. Der skal ikke særlig store tilskud til for at få en husejer til at investere mere i energieffektive tiltag. Jeg savner en tilskudsordning til at tætne konstruktioner og samtidig ventilere dem rigtig, siger Henning Eskeland.

Iso3 kommer med en del af lØsningen pÅ morgendagens udfordringer i forbindelse med energieffektivitet
Sven Egil Holmsen, Moelven Iso3 AS

BYGNINGSDELE SKAL TILPASSES. Markedet har i længere tid været bekendt med, at indførelse af de nye forskrifter betyder, at vægge skal bygges med en isoleringstykkelse på 20 cm mod tidligere 15. Eller at man skal gøre noget ved andre bygningsdele – for eksempel sætte trelagsglas i eller isolere loftet bedre.
  Sven Egil Holmsen, daglig leder hos Moelven Iso3 AS, er spændt på, hvordan den videre udvikling bliver. Moelven har sammen med MjøsCon AS udviklet Iso3-stolpen som en specialtilpasning til de nye byggeforskrifter. Den nye træstolpe kom på markedet i efteråret og har en indbygget kuldebrofjerner i polyuretan. Polyuretan er det bedste af de almindelige isoleringsmaterialer. Når kuldebroerne i skelettet fjernes, øges varmemodstanden i væggen betragteligt. Derfor er Iso3 er et miljøprodukt, der bidrager positivt til en bygnings klimaregnskab.
  – Iso3 giver en del af løsningen på morgendagens udfordringer i forbindelse med energieffektivitet, siger Holmsen og fortsætter: – Som den foreløbig eneste kendte skeletløsning gør Iso3 det muligt at bygge med en isoleringstykkelse på 20 cm uden at skulle kompensere med fordyrende tiltag i andre bygningsdele.
  Holmsen fortæller, at det også er muligt at tænke alternativt med Iso3. Han påpeger, at man med en isoleringstykkelse på 250 mm og Iso3 i skelettet kommet ned på en U-værdi for væggen på 0,14.
  – Så kan en tilbygning for eksempel tillade, at man øger vinduesarealet med seks kvadratmeter i et almindeligt hus.

FEM ALTA-VÆRKER SPARET. Det er det norske Kommunal- og regionaldepartementet, der fastsætter nye energikrav i byggeforskrifterne til plan- og bygningsloven. Det, der tilsyneladende er små tal for den enkelte bygning, løber op i enorme besparelser, når potentialerne lægges sammen.
  Tallene fra departementet viser, at bolig- og byggesektoren står for hele 40 procent af energiforbruget i samfundet. En skærpelse af energikravene vil føre til, at det årlige energibehov i nybyggeri reduceres med 400-450 millioner kilowatt- timer (kWh). Det svarer til det årlige energiforbrug for cirka 20.000 boliger, bare det første år. Efter ti år udgør besparelsen årligt 4-4,5 terrawatttimer (tWh). Det svarer til fem Alta-kraftværker.
  De nye forskrifter indebærer blandt andet krav om bedre isolering i gulve, vægge og tage og bedre vinduer. Husene skal være tættere, men med et godt indeklima. En væsentlig del af varmebehovet skal dækkes af alternative energikilder. Nye enfamiliehuse må ikke kun have elpaneler til opvarmning. Der skal installeres brændeovn, pillefyr eller en anden varmekilde, der ikke bruger strøm eller fossile brændstoffer.

OG REGLERNE BLIVER ENDNU SKRAPPERE. Boligproducenter kan roligt regne med strengere krav, mener Sven Egil Holmsen.
  – Nye produktvarianter af Iso3 vil betyde, at vi kan leve op til myndighedernes varslede opstramninger, også ved næste ændring af de tekniske forskrifter. Iso3 i større dimensioner er en af mulighederne for at opfylde kravene. Det er vi nu i gang med at se på, også til de nuværende lavenergihuse og passivhuse, afslutter han.

Fakta: Dette er TEK

Alle, der bygger i Norge, støder før eller senere på begrebet TEK. Det handler om «Forskrift om krav til byggerier og produkter til byggerier». Forskriften er baseret på underliggende målsætninger fra EU -/EØF-direktiverne. TE K kom i 1997, og TE K 07 er den seneste forskrift. Den siger noget om alle områder inden for byggeri. Det mest interessante i revisionerne af dokumentet er udviklingen på miljøsiden. Her er intentionen, at alle nye bygninger skal bygges på en sådan måde, at det fremmer et lavt energibehov. Bygninger skal lokaliseres, placeres og udformes således, at de tager størst muligt hensyn til energieffektivitet, afhængigt af de lokale forhold. Ifølge TEK skal alle bygninger være så energieffektive, at de enten lever op til de krav, der er angivet vedrørende energitiltag, eller kan overholde rammekravene for det samlede nettoenergibehov. TE K fastsætter mindstekrav, der under ingen omstændigheder må overskrides. Og de bliver strengere og strengere for hver revision. Det samme direktiv er retningsgivende for Sverige og Danmark, men her er der imidlertid ikke mindstekrav knyttet til de enkelte bygningsdele, sådan som i Norge. Her er det det totale energibehov for bygningen, der lægges til grund, og så længedette er i henhold til kravene, blander myndighederne sig ikke i U-værdien i for eksempel en ydermur. Det langsigtede mål er passivhuse, også i Sverige og Danmark. I direktivet står, at landene skal have helhedsenergikrav, men det siger dog ikke noget om niveauet, siger teknisk chef Lars Myhre hos Boligprodusentene. Kravene i Norge er derfor ikke direkte sammenligneligemed nabolandenes. I Norge beregner vi et normeret nettoenergibehov, beregnet ud fra klimaet i Oslo. I S verige skal man derimod verificere det faktiske energibehov, efter at bygningen er opstillet. 

▸ Læs hele forskriften på www.lovdata.no