[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Hotellet i naturen

Naturen udgør en stor del at attraktionen, når folk fra hele verden bor på hotel i Skandinavien. I København kan du bo midt i byen og samtidig tæt på vandet, og på Sveriges ældste fjeldhotel kommer man tæt på både naturen og sig selv.

SKANDINAVIEN ER TRYGT og hjemligt for os nordmænd, svenskere og danskere. Men for andre nationaliteter er de skandinaviske lande eksotiske og til dels ukendt territorium. Selv om landene er indbyrdes forskellige, er der alligevel en fælles ting, som de allerfleste turister søger, når de rejser til Skandinavien: Mulighederne for at komme helt tæt på naturen.
  Der mangler heller ikke overnatningssteder, som byder på netop nærheden til naturen - hverken i Norge, Sverige eller Danmark. Ishoteller, nedlagte fyr, landlige herregårde og naturhoteller midt i vildmarken. Alt er muligt i Skandinavien.

Vi sidder i et rum med glasvægge hele vejen rundt, oppe på hotellets tagterrasse, og udsigten over havnen er helt unik.
Medejer i CPH Living, Henrik Smith

VAND OVERALT. Når du overnatter på CPH Living, er vandet det første du ser, når du vågner. CPH Living er slet og ret et flydende hotel, en ombygget pram, som ligger midt i havnen i København.
  Medejer Henrik Smith fortæller, at de fleste gæster er par fra USA eller de store byer i Europa. Han mener, at hotellets gæster er specielt tiltrukket af den særegne mulighed for at opleve alt vandet i København på nært hold. – For mange er det en stor oplevelse at komme til Skandinavien, hvor naturen kan udfylde meget af feriens oplevelser. Mange af vores gæster er ude efter noget unikt, fortæller Smith.
  Tanken om, at vandet skal spille en helt central rolle, er videreført helt ind på gæsternes badeværelser. Her kan du tage et brusebad, mens du kigger ud på vandet, og håndvasken er gennemsigtig, ja, selv døren er halvt gennemsigtig.

De nyeste huse har moderne arkitektur, og tanken har været, at de skulle spille sammen med de gamle huse, snarere end at kopiere dem, men alle er
bygget i træ.
Henrik Bertmar




ABSTRAKT SKIB.
 Det er arkitekt Jonathan Baker, der har tegnet det flydende hotel.
  – Vi ville gerne skabe referencer til havet, samtidig med, at hotellet skulle skille sig ud fra et almindeligt skib, siger han. Ud over de gennemsigtige, blå materialer på badeværelserne, er der gennemgående brugt meget træ på hotellet. Gulvet i receptionen har parket i merbau, og træværket fortsætter op langs væggen i det 6 meter høje rum.
  – Væggen kunne også have været beklædt med stål, men det var vigtigt, at den blev udført i træ for at vise, at den vender ind mod skibets indre. Og så giver det en helt speciel, varm fornemmelse, når lyset falder på mahognitræet, siger Jonathan Baker.

Træværket understreger
forbindelsen til naturen.
Direktør på Fjällnäs, Henrik Bertmar

OTTE ÅRSTIDER. På Sveriges ældste fjeldhotel, Fjällnäs, lever de godt af deres placering midt ude i naturens omskiftelighed. Faktisk reklamerer de med otte årstider: isnende midvinter, snedækket vår, tø, evig sol, høstsæson, farverigt efterår, sort is og juletid. Henrik Bertmar, direktør på Fjällnäs, kalder hotellet for arktisk og eksotisk. Det har været i drift siden 1882 og byder på både spa og mange muligheder for udendørs oplevelser som ski- og vandreture, og rejsemagasinet Condé Nast placerede det i 2009 på listen over verdens hotteste hoteller. Fjällnäs består dels af de gamle træhuse og dels flere nye bygninger.
  – De nyeste huse har moderne arkitektur, og ideen har været, at de skulle spille sammen med de gamle huse snarere end at kopiere dem, men alle er bygget i træ. Træværket understreger forbindelsen til naturen, fortæller Bertmar.

PLADS TIL SJÆLEN. Et af de nyeste huse er Aula Capella, som stod færdigt i 2008. Bygningen er tænkt som et særligt sted til sjælen, forklarer Henrik Bertmar.
  – Bygningen kan for eksempel benyttes til alle former for religiøse ceremonier, og også til meditation, yoga, musik eller møder. Huset er opført som en stålkonstruktion, men de fleste af de synlige materialer er træ. Indvendigt er det store rum domineret af eg på gulvet, i loftet og på bagvæggen. Udvendigt er træet sorttjæret.
  – Fjällnäs’ gæster kommer fra hele verden, og de fleste er par mellem 30 og 60 år. De kommer for at vandre i fjeldet, arrangere bryllup, stå på ski eller nyde en spa-oplevelse. Flere og flere grupper kommer også for at nyde isolationen og stilheden. Det kan for eksempel være en ledergruppe. Fælles for alle vores gæster er, at de stiller strenge krav til kvalitet i alle aspekter – samtidig med, at de søger stilheden og den smukke natur, fortæller Henrik Bertmar.

NATURLIG TURSIME. Spørger du repræsentanter for de tre turistorganisationer i Norge, Sverige og Danmark om,
hvad der trækker turister til Skandinavien, er konklusionen entydig: naturen.

MONICA SVENDSMARK HANSEN
Pressechef, VisitDenmark
– Det er især den danske livsstil, turisterne tiltrækkes af i Danmark. En følelse af frihed. Frihed til at tage en tur ud til de langstrakte strande, frihed til at cykle ud i det blå, friheden til bare at være sig selv. Naturen er helt klart hovedmotivationen for at rejse hertil. Mange danskere er ikke klar over det, men det er faktisk helt unikt, at hovedparten af den 7.300 kilometer lange kystlinje er frit tilgængelig.

ANNA KRON BOYSEN
PR Manager, VisitSweden
– Det er den smukke natur, der trækker turister til Sverige. For mange danskere og nordmænd er Sverige også en kombination af det trygge og kendte og det lidt eksotiske. Det eksotiske ligger i alle de små forskelle, som tilfører oplevelsen lige det ekstra. På designområdet har Småland meget at byde på, med lange traditioner for møbel- og glaskunst. Den største gruppe turister, som kommer til Sverige, er børnefamilier som tager på aktivferie, både sommer og vinter. Der er også mange i den ældre målgruppe, som er ude efter hotel-, spa- og herregårdsoplevelser.

PER-ARNE TUFTIN
Turismedirektør, Innovasjon Norge
– Hovedparten af de turister, som kommer til Norge om sommeren, kommer for at opleve vores flotte fjorde. En anden vigtig grund til, at turister vælger Norge som ferieland, er fjeldene og den natur, landet kan byde på. Vi ser, at flere og flere turister, der kommer til Norge, ønsker at opleve aktiviteter i vores natur. Dette kan være alt fra vandring i naturen og fjeldene over cykling og fiskeri til mere actionfyldte aktiviteter som kajaksejlads og dykning. Andre turister har bare lyst til at slappe af og nyde den storslåede natur.