[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Hjem, kære hjem

Stuen taber terræn, mens køkkenet er hjemmets hjerte. Måden vi bruger vores hjem på er i forandring, og den udvikling vil fortsætte, spår trendforsker Mads Arlien-Søborg.

1. Hvad kendetegner moderne skandinaviske hjem i dag?
– I Skandinavien har vores hjem stadig rødder i den skandinaviske stil, hvor enkelthed, funktion, æstetik og lys er de vigtigste elementer. Men vi er også blevet mere personlige i vores indretning og samtidig mindre ensidige. Vores hjem skal først og fremmest udtrykke, hvem vi er som mennesker.  

2. Adskiller vi os fra andre europæere i den måde, vi bor på?
– Vi bor helt sikkert mere lyst og enkelt end i resten af Europa, igen med en tydelig reference til den klassiske skandinaviske designtradition. Vi elsker de lyse træsorter, som ask, birk, eg og fyr, og samtidig har hele vores kunsthåndværkstradition fået en markant plads i den måde, vi indretter på. 

3. Har rummene og rummenes funktion ændret sig?
– Ja, og udviklingen ser ud til at fortsætte. For eksempel får stuen mindre betydning. Tidligere var dette boligens vigtigste rum – og et samlingssted for familien. Men da vi nu bruger nye medieplatforme som tablets og pc’ere til at se tv – når og hvor vi har lyst – har vi ikke længere brug for stuen som fællesrum. Den nye teknologi ændrer slet og ret den måde, vi bruger vores hjem på. 

4. Er det køkkenet, som nu er husets hjerte?
– Ja, det er det faktisk. Det har overtaget stuens rolle. I 90’erne forsøgte man at skabe såkaldte samtalekøkkener, der skulle være hjemmets samlingspunkt. Men tiden var ikke med dette projekt. Vi havde for travlt med at pleje vores ego, med at dyrke vores karrierer osv. Alt fokuset på de nære værdier og fællesskabet havde ingen effekt. Men det har det nu. Efter de sidste syv år med økonomisk krise har vi lært at værdsætte fællesskabet, og vi synes, at «slow» er bedre end «fast», at traditioner og rødder skal værdsættes og dyrkes. Så nu er vi parate til samtalekøkkenet! Tyve år efter at det blev lanceret. Er det ikke komisk? Hvordan kunne man ramme så galt den gang?

Ny teknologi ændrer simpelthen
den måde, vi bruger vores hjem på. 
Mads Arlien-Søborg


5. Trendeksperter hævder gerne, at vores boliger er blevet en præstationsarena. Enig?

– Overhovedet ikke – snarere tværtimod. Det var nok mere i 90’erne og i 00’erne. Det giver ingen status i dag at have et «præstationshjem». Det der giver status er din egen evne til at indrette personligt, anderledes og kreativt.
  Godt design er blevet vigtigt for os. Vi er generelt mere hjemme, end vi var tidligere. Godt design er jo heller ikke ensbetydende med, at det kun kan være dyrt design – i dag er design i princippet tilgængeligt for alle. 

6. I din nye TV-serie opsøger du folk, som bor helt anderledes. Hvad kan vi lære?
– I Vesten bor 99 procent af alle mennesker enten i hus eller i lejlighed. Vi bor med andre ord meget ens – også selv om vi synes, vi er unikke og forsøger at indrette os på en personlig og speciel måde. I programserien «De vilde huse» som, udover i Danmark, også er vist i Sverige, Norge, Finland og Island, forsøger vi at vise folk, at der findes alternative boligformer. Vi er interesseret i at finde ud af, hvorfor nogle få mennesker fravælger den traditionelle boligform. Serien har haft stor succes i Danmark, hvilket jeg tror skyldes, at man kan give sig hen til drømmen om at bo alternativt. Samtidig er der også meget inspiration at hente, både i husene og hos de mennesker, der bor i dem. Jeg tror, at kombinationen af et bolig-og livsstilsprogram appellerer til folk.

7. Hvad handler den såkaldt nye nordiske stil om?
– Den handler om at tolke den klassiske skandinaviske stil på en ny måde. Kort fortalt, så indebærer det at bruge de samme værdier og elementer, og egentlig også mange af de samme materialer, men at opdatere selve formsproget til nutid, suppleret med en bæredygtig vinkel. 

8. Hvilke materialer vil vi gerne have i vores hjem nu?
– Træ – masser af nordisk træ! Det er uden tvivl det vigtigste materiale. Snedkerens håndværk er i fokus, vi har en raffineret tilgang og er optaget af detaljer og en flot finish. Dette er helt klart en kontrast til den lavteknologiske stil, der har domineret i mange år.
  I interiøret vil vi også have metaller som kobber, sølv og messing. Marmor er også blevet trendy, og i år kommer vi til at se meget af den jade-grønne marmor.

9. Hvad er skandinavisk arkitektur i dine øjne?
– Godt spørgsmål! Her er der både et positivt og et negativt svar. Det positive er, at vi har en tradition, som vi kan bygge videre på. Vi har ikke skullet opfinde hjulet, men har i stedet kunnet føje nye lag til det eksisterende samt opdatere og raffinere stilen mv. Vi har nogle helt klare elementer, der er til stede, og som ganske enkelt kendetegner det, vi forstår ved skandinavisk arkitektur. 

10. Du mener, at den eksisterende stil begrænser os?
– Det negative svar er, at det samtidig godt kan opleves som en ramme, der er vanskelig at bryde ud af. I et globalt perspektiv er der ikke noget specielt ved skandinavisk design. Mange kulturer har en mere sprudlende, kreativ og livsbekræftende tilgang til design og arkitektur. Set i det lys kan skandinavisk design virke både kønsløst og forudsigeligt. 

11. Det er på tide at rette blikket udad?
– I stedet for at kigge indad i vores egen kultur, tror jeg, vi skal lade os inspirere af det eksotiske og fremmede og ikke være bange for at integrere det i vores egen kultur og designkultur. Den nye nordiske stil indenfor mad og design nyder stor opmærksomhed i hele verden. Verden kikker på os, men vi bør også kikke på verden i højere grad.