[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Hjem, kære hjem

Eget hus med åbent køkken. Det er det moderne skandinaviske hjem. Vi tog på besøg i et af de nyeste bud på et skandinavisk parcelhus, som ligger i Herfølge.

HENRIK OG KARINA FLYTTEDE, fordi de tidligere boede lige op ad en trafikeret vej, og fordi de gerne ville bo i et område, hvor husene er billigere, og folk derfor skal arbejde mindre og har mere tid sammen. I Herfølge syd for København ligger Fremtidens Parcelhuse. Nogle af de ca. 50 bygninger er klassiske parcelhuse, men i et af de mere utraditionelle bor Henrik Lind Jensen, hans kone Karina og deres fire drenge. Meget af tiden derhjemme bruger familien i husets store, åbne køkken, som ligger på første sal i tilknytning til spiseplads og dagligstue.
  – Vi kan rigtig godt lide husets design, og så har vi udsigtud over et fredet område, siger 35-årige Henrik, mens han ser ud over markerne fra den ene af husets terrasser.

Vi kan rigtig godt lide husets design, og så har vi udsigt ud over et fredet område.
Husejer Henrik Lind Jensen

ÅBNE KØKKENER er en af de meget markante forandringer i skandinavernes boligindretning inden for de senere år, siger Bjørn Erik Øye, partner i det norske Prognosesenteret, der også har et svensk kontor.
  – I alle tre skandinaviske lande har folk fået større køkkener. Hvor de tidligere var lukkede, er de i dag åbnet op og fungerer som en del af stuen. Også badeværelserne har forandret sig meget og er blevet til en slags velværerum, fortæller han. Den danske antropolog og forsker Mark Vacher, der er tilknyttet Center for Bolig og Velfærd, peger ligeledes på, at vores forhold til køkkener og madlavning har ændret sig:
  – I gamle dage var køkkenet hemmeligt. I dag er det at lave mad en event. Jeg kunne dog godt forestille mig, at vi også på et tidspunkt bliver træt af den tendens og får lukkede køkkener igen.

Danskernes stil vil jeg til gengæld kalde klassisk. De er meget begejstrede for deres designklassikere.
Partner i det norske Prognosesenteret, Bjørn Erik Øye

SELV OM INDRETNINGEN ÆNDRER sig, er parcelhuset eller villaen stadig det mest almindelige hjem i Skandinavien. I Norge bor omkring 60 procent af befolkningen i eget hus, fortæller Bjørn Erik Øye:
  – En af de store forskelle på de skandinaviske lande er, at der i Norge stort set ikke er nogle lejeboliger sammenlignet med Sverige og Danmark. Men der er også forskel i måden, vi indretter os på: Generelt er svenskerne meget moderne i deres stil, mens jeg vil sige, at nordmændene er mere bonderomantiske. Vores stil er konservativ, og vi bygger med flere karnapper og buer. Danskernes stil vil jeg til gengæld kalde klassisk. De er meget begejstrede for deres designklassikere, og Arne Jacobsens Syveren-stole står i mange hjem.
  Ikke bare indretningen, men også hjemmets betydning er forskellig fra land til land. I Danmark er hjemmet stedet, hvor man er mest ægte, siger Mark Vacher: – Det specielle ved Danmark er, at det sande er derhjemme. Her er hverdagslivet i centrum, mens man i Norge nok nærmere søger ud i naturen for at finde ægthed.
  Det er Bjørn Erik Øye enig i: – I Norge er man meget orienteret mod natur, og det vigtigste er udsigt og nærhed til det, der er udenfor. I både Danmark og Sverige har man i højere grad en urbanitetskultur, hvor man accepterer, at man faktisk bor i en by. Nordmænd vil helst se på træer, siger han.
  Ifølge Mark Vacher kan man se danskernes søgen efter det ægte derhjemme i deres trang til hele tiden at bygge om. – Vi er konstant i gang med at indrette vores hjem og bygge om og har det, jeg kalder en Gori-kultur, siger han med henvisning til Gori træbeskyttelse.

Det specielle ved Danmark er, at det sande er derhjemme. Her er hverdagslivet i centrum, mens man i Norge nok nærmere søger ud i naturen
for at finde ægthed.
Mark Vacher

I HERFØLGE SAVNER HENRIK dog ikke at lave gør-detselv arbejde. – Vi har selvfølgelig projekter i haven, men huset skal vi ikke rigtig lave noget på. Med fire børn savner vi det nu heller ikke, siger Henrik, der dog trods alt lige har bygget et skur og er ved at lægge sidste hånd på en carport.
  Indenfor er Henrik og Karinas hjem enkelt indrettet. Et par billeder af børnene og nogle få nipsting, men ellers ikke så meget andet end borde, stole, sofa og fjernsyn.
  – Danskerne er generelt mindre pyntesyge end tidligere, når det kommer til boligindretning, siger Mark Vacher. Vi har ikke så mange nipsting. Hjemmet er en brugsgenstand – det skal bruges og laves om. Det kan man bl.a. se ved, at hvor malerier i gamle dage hang på den samme plads i stuen i en menneskealder, så flyttes de i dag rundt i huset eller skiftes ud.
  Henrik og Karinas hus har to etager, og ovenpå kan de tre børneværelser åbnes mod gangen, som kan bruges til opholdsrum for hele familien. Som noget unikt har Henrik og Karinas hus hele tre børneværelser. Det er praktisk med de fire drenge på 9, 7, 4 og 2 år, men faktisk bor skandinaverne ifølge Bjørn Erik Øye generelt på mindre plads end tidligere:
  – Flere og flere bliver boende i byerne, når de får børn, og vi bor tættere og tættere på hinanden. Samtidig ændrer familiestrukturen sig. Folk bliver oftere skilt, og derfor flytter børn ind og ud af hjemmene, og der er brug for mere fleksible løsninger. Samtidig flytter folk også oftere.

I fremtiden vil vi søge efter det unikke, det autentiske og de ægte kvaliteter i den måde, vi bor på.
Trendanalytikeren Jens Lanvin

HENRIK OG KARINA ER VILDE MED træfacaden på deres hus, hvor taget hælder lidt, så det ikke kan ses fra nogle af husets sider. Deres træhus minder om flere af nabohusene, der også er i træ og anderledes designet end det traditionelle parcelhus, som der dog også er eksempler på i området. Men faktisk er det lidt usædvanligt, at danskere bor i huse beklædt med træ, siger Mark Vacher:
  – Vi bygger mest i sten og synes, at mursten er det bedste. Selv om træ er billigt, så hopper vi ikke rigtig på det i Danmark. Sommerhuse må gerne være i træ, men ikke vores hjem. Det er helt anderledes i Sverige og Norge.
  Parcelhuset i Herfølge er måske nok utraditionelt og en smule udansk. Men det er alligevel et eksempel på en ny type parcelhuse, hvor isoleringen og det digitale system til styring af lys og varme gør, at man har et rigtig godt indeklima.
  – Vi bruger meget få penge på varme. Sidste år var det 2.500 kroner – det troede elselskabet først ikke på, da vi indberettede, hvad vi havde brugt, siger Henrik.

UDTALELSER: HVAD BETYDER ET HJEM FOR DIG?

KJERSTI WIKSTRØM
Projektleder og kurator, Dansk Arkitektur Center, København
– Jeg kan godt lide, når alt er muligt og lidt tilfældigt, og det overfører jeg til mit eget hjem. Jeg leder efter rum, der bevæger sig i grænselandet med anonymitet. Selvfølgelig har jeg nogle ting, som jeg forbinder med min egen identitet. Jeg har mine bøger, lp-plader og en bestemt stol, som jeg flytter med fra sted til sted, men jeg har for eksempel endnu aldrig ejet en sofa. For mig ligger hjemmet dermed ikke så meget i konteksten, men i summen og historierne, der bor i de få ting, som altid er i mit hjem.

TOM ROSSAU
Designer, København
– Hjem for mig er det rum, hvor jeg ikke skal retfærdiggøre mig selv over for nogen. Mine hjem har dog altid været meget anderledes. Jeg rejste først i mange år, og så boede jeg nærmest på produktionslinjen i min designvirksomhed i ti år. Dengang var mit hjem en fysisk forlængelse af mit sind, der stod en seng og så en masse materialer og et arbejdsbord. I dag er det det modsatte. Nu har jeg fri, når jeg kommer hjem. Jeg har stadig ikke særlig mange ting, som jeg er knyttet til, men jeg elsker film, og jeg har en projektor, der er fulgt med hele vejen.

STEPHANIE DUMONT
Designer og illustrator, Oslo
– For mig er hjem et sted, der minder mig om min fortid. Et sted, der er vidne til mit liv. Og vigtigst af alt et sted med mennesker, jeg elsker.

Fakta:

Parcelhus på Svanelunden 67 i Herfølge

Beboere: Henrik og Carina Lind Jensen og deres fire sønner

Arkitekt: REFORM Arkitekter

Størrelse: 170 m2

Fremtidens Parcelhus e er et nyt parcelhuskvarter syd for København. Husene er lavenergihuse, og cirka 50 af de 86 byggegrunde er i dag bebygget. De fleste bygninger er svanemærkede, og derfor indgår “svane” som oftest i gadenavnene. Agenda 21-udvalget og Det Grønne Hus i Køge står bag initiativet til byggeprojektet, som støttes økonomisk af Realdania og Nykredits Fond samt fagligt af Energitjenesten. Moelven har leveret rækkehuse med svanemærket ThermoWood-facadebeklædning samt et parcelhus med canadisk cedertræ.

Et temmelig lavt energiforbrug
Større nøjagtighed på byggepladsen, innovation i byggevareindustrien og kompakte, funkisprægede huse med et godt indeklima. De nye, lovpligtige energikrav har mange konsekvenser for, hvordan vi bygger og bor.
Rum til forundring
Foto: Torben Nielsen
Otte kilometer træ og 30.000 søm skulle der til for at opføre det meget specielle hus, som familien Varan har bygget i Odder syd for Århus. Et trelænget hus, der overalt er beklædt med lister af cedertræ, som klæder den naturskønne grund.