[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Historiske dokumenter i nutidige lokaler

Nøjagtigt 100 år efter, at Landsarkivet i Göteborg åbnede i 1911, flyttede institutionen til nye, moderne lokaler – placeret på samme grund!

LANDSARKIVETS PERSONALE er flyttet ind i lækre lokaler med attraktive kontorlokaler, tiltalende møderum og velindrettede forskningslokaler og auditorier. Der er gennemgående valgt synlige naturmaterialer: mursten, glas, træbjælker, præfabrikeret beton – og Studiopanel – den interiørbeklædningsplade som i dette tilfælde består af umalet fyrretræsfinér leveret af Moelven Wood AB.
  – Vi ville tilføre en oplevelse af varme i det organiske materiale, understreger Ulla Antonsson hos White arkitekter, som er ansvarlig for byggeriets form og udtryk.
  – Studiopanelet har et smukt og karakteristisk, lidt flammende mønster som er meget tiltalende. Det er brandimprægneret, uden at det går ud over særpræget, og det gør, at vi kan bruge det på store flader i offentlige bygninger. I auditoriet er det perforeret og tilpasset for at skabe den rigtige akustik, siger hun.
  Samme materiale er brugt i vindueskarme og bogreoler, som udgør en naturlig del af interiøret.

På nogle vægge er det limet fast og andre steder er det skruet fast på 21 mm lægter. Panelet har været let at arbejde med, og vi har ikke haft nogen problemer.
Pladschef hos Wäst-Bygg, Åke Johannesson

RUSTIKT UDTRYK. Monteringen af panelet er foretaget på forskellige måder afhængigt af hvilket lokale, det er placeret i, fortæller Åke Johannesson, som er pladschef hos entreprenøren Wäst-Bygg.
  – På nogle vægge er det limet fast og andre steder er det skruet fast på 21 mm lægter. Panelet har været let at arbejde med, og vi har ikke haft nogen problemer, siger han.
  Synlige beton- og træflader, synlige mursten og synlige Kerto som støtter glasfacaden, giver bygningen et rustikt udtryk.
Landsarkivar Ulf Andersson synes, at det blev flot.
  – Men det er selvfølgelig smag og behag. Vi ser, at mange yngre tændte på det med det samme. For min part hensatte materialevalget mig først til barndommen. Jeg fornemmer, at andre fra 40’er generationen også var lidt skeptiske i starten. Men i dag tror jeg, de allerfleste er glade, siger Ulf Andersson.

Studiopanelet har et smukt og karakteristisk, lidt flammende mønster som er meget tiltalende
Arkitekt Ulla Antonsson

SPECIALUDFORMET EFTER ARKITEKTENS ØNSKE. Landsarkivet i Göteborg forvalter over 90.000 hyldemeter med dokumenter, som viser regionens udvikling, og som er tilgængelige for forskere på alle niveauer. De besøger arkivet og bruger forskningssalen i jagten på historiske informationer. Med 10.000 besøgende om året kan der af og til være mange mennesker. Derfor er det vigtigt, at akustikken fungerer, så man så vidt muligt undgår lyd som forplanter sig eller forstærkes i lokalet.
  – Vi har udviklet Studiopanelet i samarbejde med Moelven Danmark A/S. Her har det været anvendt i mange projekter, og interessen er stigende, fortæller Peter Johnson, produktchef i Moelven Wood AB.
  – Umalet fyr til vægbeklædning er en trend, som er kommet tilbage. Netop Studiopanelet i dette projekt er også specielt på den måde, at vi brugte finér med tværgående fiberretning, og det er vældig flot. Det er specielt interessant, fordi det egner sig godt til lokaler, hvor der er brug for god akustik.
Moelvens Studiopanel er et projektprodukt, som bliver udformet arkitekternes ønske for konkrete projekter, og det er derfor ikke en lagervare.
  – Studio er et koncept for løsninger til interiørbeklædning. Foruden fyr kan panelfladen for eksempel bestå af ask eller eg – vi tilpasser os kundens behov, fortæller Peter Johnson.

Fakta: Landsarkivet i Göteborg

▸ 
Landsarkivet forvalter over 
4.400 kvadratmeter

▸ 
Har desuden to depoter med arkiv-materiale  

▸ 
Landsarkivet er en del af Rigsarkivet  

▸ 
Landsarkivet i Göteborg har 45 med-arbejdere   

▸ 
10.000 besøgende om året  

▸ 
20.000 forskningshenvendelser 
per brev/e-mail  

▸ 
90.000 hyldemeter med arkivmateriale 

Studio - Akustisk træbeklædning
Studio - Akustisk træbeklædning
Indvendige panel- og lamelløsninger til loft og væg.
En bygning for alle
Allerede i receptionen, ser man at det er en logisk og intuitiv bygning. Foto: Martin Schubert
I Handicaporganisationernes Hus i Danmark kan alle komme frem, og alle kan finde sig til rette. Processen med at udvikle verdens mest tilgængelige bygning fik arkitekter og leverandører til at se på verden med nye øjne.
Et levende hus
Fra ydersiden kan det ikke ses, at Vestas nye byggeri er sjældent bæredygtigt.\nFoto: Vestas Wind System AS
Hos vindmøllegiganten Vestas har man på forbilledlig vis flettet sin egen bæredygtige forretningsidé ind i formgivning, æstetik og interiør i virksomhedens nye hovedkvarter uden for Århus.