[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Havnefruen

Det er ikke almindeligt at mene, at kraner i solnedgang er sexet.
Men det synes havnedirektøren i oslo, Anne sigrid Hamran.

1. Hvad er sexet ved en kran?
– Når jeg kommer til en ny by, ser jeg efter byggekraner, uanset om det er i Norge eller i udlandet. Det er en god og hurtig måde at registrere konjunkturerne og byens liv på - ikke mindst under finanskrisen var det let at se, hvordan det stod til rundt om i verden ved at kigge efter byggekraner. Havnekraner repræsenterer det samme: Sker der noget her, er der liv i byen? Kraner er en stor og synlig infrastruktur, som viser hvor potent byen er!

2. Hvor kommer interessen for tung infrastruktur fra?
– Jeg er fascineret af det, der ligger bag de ting, vi forbrugere møder til daglig, og jeg synes, det er meget sjovere at finde ud af, hvordan benzinen kommer hen på benzintanken, end hvad den kan bruges til. Jeg mener, at vi er afstumpede i forhold til samfundets blodårer og nødvendige strukturer. Vi har en udfordring, når det gælder om at beslutte, hvor infrastruktur skal placeres, og jeg mener også, at miljødebatten bliver afsporet, når talen falder på pænt eller grimt. Havne er støjende og, i enkeltes øjne grimme, men vi har brug for dem, netop i miljøets tjeneste.

3. Verdens mest arealeffektive havn bliver nu skabt uden for Oslos centrum. Hvor stor kapacitet vil den få?
– Den nye containerterminal på Sjursøya får en kapacitet på 450.000 TEUs, når den står færdig. TEU er et mål for containertransportkapacitet (Twenty-foot equivalent unit), og det er netop TEUs, som havnecheferne praler af, når vi mødes. Men nok så vigtigt er det, at Oslo havn modtager over 25 procent af den fyringsolie og benzin, Norge har brug for. Placeringen betyder også, at vi får sand, cement og korn ind midt i Østlandsområdet. Andre havne med mere areal har plads til lager og opbevaring, men vi effektiviser ved at flytte alle de aktiviteter ud, som ikke handler om gods over kaj. Vi må effektivisere ekstremt, når vi forlanger at få strandgrunde midt inde i byen.

4. Hvor vigtig er havnen for byudviklingen?
– Oslo Havn KF har to roller i byudviklingen. Den ene er selve havnevirksomheden, som skal være en levende og flot del af byens havnefront og have et effektivt transportsystem. Den anden er, at Oslo Havn KF fraflytter store attraktive arealer, og at vi selv er både ejendomsudvikler og byudvikler. Det medfører et stort ansvar for, at denne byudvikling slet og ret bliver god, fordi den vil udgøre borgernes miljø i mange generationer.




5. Har æstetikken været vigtig i udviklingen af havnen, for eksempel ved at bruge byggematerialer af træ?

– I min tidligere stilling som udviklingschef hos vejkontoret i Oslo, arbejdede jeg tæt sammen med vejkontorerne i Hedmark og Oppland, og jeg fulgte udviklingen af træbroer. Her gik arkitektur og funktionalitet hånd i hånd. Dette har jeg taget med mig til havnen, og her mødte jeg en byggeleder, som var lige så optaget af æstetik og arkitektur som jeg. Nu bygges der ikke et transportrør, uden at der er tænkt på æstetikken. Vi har ikke været optaget af træ som byggemateriale i havnen, men vi har lavet et rygeskur for vores medarbejdere i træ. Det er tegnet af vores egen arkitekt, Mari Igesund.

6. Du er tidligere byplanlægger i Oslo. Hvordan skal god byplanlægning foregå?
– Den største udfordring er at få beboerne og befolkningen med, når beslutningerne skal træffes, men det er faktisk det vigtigste. Her gælder det om at visualisere med modeller og tegninger. Og så må man aldrig lyve. Der er utrolig mange fancy skitser, som viser badestrande, skøjtebaner, skove og flotte udsigter, som faktisk ikke kan realiseres. Jeg har svoret, at der ikke skal komme en tegning eller skitse fra Oslo Havn KF, som ikke kan føres ud i livet ud fra realistiske forudsætninger.

7. Hvad kan vi lære om byplanlægning fra Danmark og Sverige?
– Etableringen af Copenhagen Malmö Port, CMP, er et nærliggende eksempel. Organisering og lokalisering af tung, regional og national infrastruktur bør ikke blive besluttet i en kommunal bygge- og planlovproces, som er beregnet på garager. CMP er en stor fælles havn for Malmø og København, som er anlagt uden for de sårbare, centrale områder.

8. Dit drømmeprojekt – hvad er det?
– Sydhavnen! Hurra, den er under opførelse og bliver så flot, at bilisterne på Mosseveien vil holde i kø for at kigge på den.

9. Hvilken bygning ville du gerne rive ned?
– Vi rider på en bølge af sikkerhedstænkning som gør, at vi er i færd med at grave 150 millioner kroner ned i kollisionsværn ved Sørenga i Bjørvika - bare fordi nogen har regnet ud, at for hvert 10.000 år kan et skib komme ud af kurs og støde på bebyggelsen. Dette er vanvid - dette byggeri under vand kunne jeg godt tænke mig at fjerne.

10. Hvis du fik 100 millioner kroner til et byudviklingstiltag, hvad skulle pengene så gå til?
– Havnebyggeri, det er det bedste miljøprojekt, man kan forestille sig.

Fakta: Anne Sigrid Hamran

Anne Sigrid Hamran er havnedirektør i Oslo. Hun er uddannet civilarkitekt fra NTH i Trondheim, med diplomopgave inden for fagområdet By- og Regionsplanlægning. Hun har tidligere arbejdet som udviklingschef ved vejkontoret i Oslo. Det kommunale selskab, Oslo Havn KF, spiller en central rolle i den storstilede udbygning af Oslos havneområde.