[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Gyldne tider

Det er ved at være på tide at renovere den svenske stats boligsatsning fra
60’erne og 70’erne, millionprogrammet. En svimlende udgift, men med staten
som drivkraft vil tidens store renoveringsprojekt give vækst i samfundet,
mener makroøkonom og journalist Pekka Kääntä.

1. Hvorfor passer det så godt med en satsning på millionprogrammet netop nu?
– Sverige har brug for nye vækstmotorer nu. Den økonomiske situation i verden gør, at vi ikke længere kan basere os på eksporten. Her kan staten gå ind og bidrage til at skabe en vækstmotor inden for et område, hvor der er stort behov for handling. 

2. Hvad er det største problem i denne sammenhæng?
– Set fra et økonomisk synspunkt er det, at ejerne ikke har sat midler af til renovering i det omfang, der er behov for. Og så må de låne penge, og resultatet er forhøjet husleje. Det skaber problemer for husstande, der allerede har meget gæld. Staten har mulighed for at låne penge billigt. Disse penge kan den låne ud til ejendomsselskaberne. Dermed kan staten agere som en økonomisk motor, uden at den selv må stå for omkostningerne. 

3. Hvor omfattende en indsats snakker vi om? 
– Vi må være realistiske. Det er for eksempel ikke aktuelt at renovere alle lejligheder i millionprogrammet. Der hvor der er stor fraflytning, og hvor der ikke er efterspørgsel efter boliger, kan der i stedet være tale om nedrivning. 

4. Hvordan kan man bedst sikre, at renoveringen giver varige resultater?
– Det er vigtigt, at samfundet giver ejerne et incitament til at gøre boligerne miljø- og energieffektive. Hvis man vil undgå, at der bliver behov for yderligere arbejde inden for en periode på måske ti år, er den bedste løsning at foretage en gennemgribende renovering baseret på gode materialer. Især omkring de store byer har det herudover også stor værdi at højne den status, som boligerne i millionprogrammet har. Det kan lokke folk til at blive boende. 

5. En satsning på hele millionprogrammet handler om mange penge. Hvor mange?
– I de beregninger som SABO, Boverket og Energimyndigheten, har lavet, ligger det på mellem 50 og 1.000 milliarder svenske kroner. Det afgørende er naturligvis, hvor mange boliger der renoveres, og hvor meget der bliver gjort for at tilpasse leilighederne til den aktuelle standard. Men et rimeligt bud er en samlet pris på omkring 300 milliarder svenske kroner. 

6. Hvor lang tid tager det at renovere hele millionprogrammet?
– Man må regne med en tidshorisont på mindst ti år. Der har været tale om fem år, men det er alt for kort tid. Det ville få meget negative konsekvenser for nybyggeriet, og det ville ikke være samfundsøkonomisk effektivt. 

7. Bør en opgradering af boligerne i millionprogrammet også have en æstetisk dimension?
– Det er først og fremmest et spørgsmål til arkitekter og designere. Men jeg synes, det er vigtigt, at man ser på, hvad der kan forbedres i områder, der ikke er attraktive. Når man klatrer op ad karrierestigen, klatrer man tit også op ad boligstigen ved at flytte hen til mere attraktive områder. Det vil have stor værdi, hvis flere vælger at blive boende. Derfor bør renoveringen resultere i boliger, der varierer mere i størrelse – både små og store lejligheder, med alt fra et til fem værelser. 

8. Skulle man måske rive nogle boligblokke ned og erstatte dem med rækkehuse eller dobbelthuse for at få en mere varieret bebyggelse?
– Det ville være en stor ændring, men det ville nok være en fordel med hensyn til at få et bredere befolkningsutsnit.

9. Hvilke samfundsøkonomiske gevinster opnår man ved at renovere netop nu?
– Først og fremmest får Sverige hævet standarden på mange boliger ganske betragteligt, men derudover vil disse tiltag skabe arbejdspladser. Samfundsøkonomisk er det en god løsning – hvis man ikke bidrager til en forbedring, vil det medføre omkostninger i andre dele af samfundet. 

10. Vil et statsligt engagement skabe mange følgevirkninger ifølge din model?
– Ja, når byggebranchen er beskæftiget, følger der meget andet med. Ikke mindst vil en storsatsning på millionprogrammet skabe fordele for byggevarebranchen. Men også andre sektorer vil nyde godt af det, for eksempel transporterhvervene. ▪


Fakta: Pekka Kääntä

Pekka Kääntä er journalist og økonom og har arbejdet for flere svenske erhvervsmagasiner. Han har også arbejdet på Konjunkturinstituttet og været makrostrateg på Länsförsäkringar. Rapporten «Renoveringen av miljonprogrammet -  ett gyllene läge», som blev udgivet i foråret 2013, blev skrevet for Svensk Byggtjänst.  

Millionprogrammet er den folkelige betegnelse for den svenske stats mål om at bygge 1 million nye boliger mellom 1965 og 1975. En tredjedel af boligerne blev bygget som store boligblokke. En tredjedel udgøres af tæt/lavt byggeri. En tredjedel af boligerne er mindre huse. 25 procent af svenskerne bor i en bolig, der er opført under millionprogrammet. 80 procent af boligerne trænger i dag til en omfattende renovering.