[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Nytt trægulv i Grieghallen

I Grieghallen i Bergen foregår der alle tænkelige arrangementer i løbet af året. Bygningen gennemgår
nu en omfattende renovering, og blandt andet skal gulvet foran orkestergraven udskiftes.

GRIEGHALLEN ER TEGNET af den danske arkitekt Knud Munk, og åbnede i 1978. Hallen indeholder en række koncert-, banket- og kongressale, og den største, Griegsalen, har mere end 1.500 siddepladser. Grieghallen er en af Norges mest markante kulturbyggerier, og efter en ombygning af dele af bygningen i 1996 er den også blevet flittigt brugt som kongrescenter.
  – Grieghallen bruges ganske enkelt til alle former for arrangementer, fra symfonikoncerter og rockkoncerter til opera og ballet og så videre. Vi har til og med belagt scenen med is i forbindelse med en forestilling, fortæller arrangements-ansvarlig Rolf Skogstrand.
  I 2010 blev der afholdt 479 arrangementer i Grieghallen, og så meget aktivitet slider naturligvis på interiøret. Gennem de 36 år bygningen har eksisteret, har der ikke været væsentlige renoveringer, og derfor er der nu startet et omfattende renoveringsprojekt. Scenen er et af de områder, der skal opgraderes.
  – Alder og slid gør, at scenegulvet er modent til en udskiftning, sidste gang det skete var for omkring 15 år siden. Indtil videre er det kun gulvet foran orkestergraven, der er nyt, men vi har planer om, at også selve scenegulvet skal udskiftes, enten i år eller til næste år, siger Skogstrand.
  Det nye gulv foran orkestergraven er leveret af Moelven Træinteriør AS, der er Moelven Woods gulvfabrik i Norge.
  – Gulvet er massive trægulve i fyr på 45x70 millimeter. Det er en eksklusiv sortering med et lille indslag af knaster, fortæller driftschef John Magnar Skjeltorp.
  Det nye gulv er nu lagt, og det fungerer godt, ifølge Skogstrand.
  – Det er et stabilt trægulv, der tåler at blive brugt, siger han.
  Renoveringen og ombygningen af Grieghallen blev færdiggjort i september.