[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Godt klædd på

Beklædningen giver huset identitet. Men det vigtigste er stadig, at den holder vind og vejr ude.

DET ER MED HUSE som med mennesker. Det er yderbeklædningen, der bestemmer, hvor godt man modstår vejrliget, og hvor godt man tager sig ud. Det, du beskytter dit hus med, er også det, der har allerstørst betydning for dets udseende.
  Siden begyndelsen af 1600-tallet har man brugt træ som beklædningsmateriale i store dele af Skandinavien. I starten lod man som oftest træet stå ubehandlet. Men med tiden gik man over til at male, tjære eller bejdse. Nye typer beklædning og overfladebehandling bliver til stadighed udviklet og testet. På tværs af alle faggrænser og i samarbejde med Jotun har et team fra Moelven nu genopfundet træbeklædningen.

Vi tester alle produkter i minimum tre sæsoner. De fleste produkter testes i fire år eller længere for at få de relevante forskelle til at træde frem.
Ansvarshavende for Jotuns teststationer,
Morten Eliasen

DET LIGNER EN hvilken som helst ydervæg. En hvidmalet trævæg. Men hvis du går tættere på, kan du se, at der er høvlet ganske fine riller i brædderne.
  – Vi satte væggen op for at afprøve, om man blev svimmel af at se på rillerne. Her har den så stået i halvandet år, siger Knut Skatvedt, som er direktør for Moelven Eidsvold Værk A/S.
  – Vi var jo ikke interesserede i, at det skulle ligne plastik, siger hans medarbejder, Roy Andersen.
  – Det skal jo stadig være et træmateriale, siger Geir Hoelsæter, som er driftsleder for videreforarbejdning.
  De tre mænd har deltaget i det team, som har udviklet en ny type beklædning for Moelven Wood A/S. Det begyndte med møder, hvor alle de afdelinger, som høvler beklædningsbrædder, bidrog til at indkredse det svageste punkt i den almindelige yderbeklædning.
Det viste sig at være den skråhøvlede dobbeltfals. Den savskårne yderside af brættet suger godt med maling til sig, men på den glatte skråkant fæstner malingen ikke ordentligt, og derfor skaller den lettere af. Den svage del måtte altså høvles på en sådan måde, at malingen kunne hænge bedre ved. Og grundingen måtte forbedres med et stærkt svampedræbende middel.
Det norske byggeforskningsinstitut bidrog med en accelereret vejrægthedstest, mens Jotuns forskningsafdeling gik i gang med at finde en specialtilpasset grunding i stedet for det standardprodukt, Moelven tidligere har brugt.

I GAMLE DAGE fungerede beklædningen også som vindspærre i træhuse. I dag har de fleste huse to lag tætning: Inderst en vindspærre, yderst en fugtspærre og et luftrum mellem dem. Den yderste beklædning skal enten kunne tåle at blive fugtig, kunne tørre hurtigt, være imprægneret eller være tætnet med maling mod regnen. Hvis beklædningen i en periode optager mere end 30 procent fugt, kan den rådne.
  Derfor er det nødvendigt enten at overfladebehandle brædderne, så de ikke optager vand, eller lade dem få mulighed for at tørre hurtigt, hvis de er blevet våde. Det kan for eksempel sikres ved hjælp af tagudhæng, god gennemluftning eller bejdse, som tillader fugten at trænge hurtigt ind og lige så hurtigt ud af træet igen. Træbeklædningens rådbestandighed hænger som regel direkte sammen med evnen til (ikke) at optage fugtighed ved vejreksponering.
  Norges største udendørs teststation for maling drives af Jotun i Sandefjord. Her tester man året rundt cirka 5.000 paneler, som får påstrøget forskellige typer maling, bejdse, træbeskyttelse og olie. Testpanelerne står udendørs i en vinkel på 45 grader. På den måde får de maksimal påvirkning af fugt, svampesporer og ikke mindst UV-stråler, som er malingens værste fjende. Den skrå vinkel betyder, at malingen nedbrydes to-tre gange hurtigere end ved normal eksponering.
  – Vi tester alle produkter i minimum tre sæsoner. De fleste produkter testes i fire år eller længere for at få de relevante forskelle til at træde frem. Testperioden svarer til otte til ti år på en almindelig væg, fortæller Morten Eliassen, som er ansvarlig for Jotuns teststationer.

Hvis vi vil være med fremover, er vi nødt til at udvikle os. Der er jo virksomheder nok, som gerne vil levere stålplader, gips, plast og beton til at beklæde husene med.
Direktør for Moelven Eidsvold Værk A/S,Knut Skatvedt

MÅLET FOR MOELVENS beklædningsteam var at finde den bedst mulige metode til at tætne mod væden ved hjælp af grunding og maling. De forsøgte først med v-formede riller. Men hvis rillerne var for spidse, blev malingen hurtigt slidt af. Hvis de buede, blev de for brede og visuelt forstyrrende. Desuden begyndte malingen at "koge" nede i rillerne. Så teamet endte med riller formet som mågevinger, det vil sige buede foroven og spidse forneden.
  På forsøgsvæggen hos Eidsvold har de eksperimenteret med rilleafstande på 0,5 mm, 1 mm og 1,5 mm. Mest for at afprøve, hvordan det tager sig ud – så de kunne sikre sig, at man ikke/hverken bliver svimmel af synet, eller at beklædningen ikke vil se kunstig ud.
  Teamet valgte den mellemste afstand af æstetiske grunde. Og nu ligger de første pakker klar på lageret. Nydeligt indpakket beklædning med rillet kant, grundet med det nye produkt, Jotun Industri Visir, som indeholder kraftigt virkende midler mod rådsvamp. Pakkerne er alle mærket med en etiket med teksten "Jotun + Moelven = sandhed". Den nye, færdiggrundede beklædning med rillet kant er allerede til salg i alle store byggemarkeder.
  – Hvis vi vil være med fremover, er vi nødt til at udvikle os. Der er jo virksomheder nok, som gerne vil levere stålplader, gips, plast og beton til at beklæde husene med, siger Skatvedt.