[Missing text /a11n/skiptocontent for da]
Godt alternativ Cedertræ med knaster er den nye stjerne på den skandinaviske terrassehimmel. Ideen til produktet kommer fra Moelvens skandinaviske projektafdelinger, og nu er det lanceret som et pilotprodukt.


Godt alternativ

Cedertræ med knaster er den nye stjerne på den skandinaviske terrassehimmel. Ideen til produktet kommer fra Moelvens skandinaviske projektafdelinger, og nu er det lanceret som et pilotprodukt.

CEDERTRÆ ER KRAVLET OP som manges favorit, både som terrasseplanker og facadebeklædning. Hidtil har det været solgt uden knaster, men nu er der kommet en ny variant ind på det skandinaviske marked.

 – Cedertræ med knaster kommer fra samme træ som det knastfrie, men prisen er væsentligt lavere. Det er et godt alternativ som lyse terrasseplanker, fortæller produkt- og projektchef for udvendig beklædning, Thomas Lindner Nielsen fra Moelven Danmark.Det nye produkt er udviklet i samarbejde mellem produktcheferne i Moelvens projekt-afdelinger i Danmark, Sverige og Norge.

 – Vi havde et møde for to år siden, hvor vi definerede den kvalitet, vi mente ville være brugbar for det skandinaviske marked, og så har jeg fået vores canadiske leverandør til at begynde at producere det. Foreløbig sælges cedertræ med knaster kun i Skandinavien. Leverandøren vil se, om vi får succes, før de eventuelt går ud i resten af verden, fortæller Nielsen.

De sidste år har vi set en stigende interesse for også at bruge cedertræ på store træfacader – mange kunder ønsker samme cedertræ på facaden som på terrassen. Råvaren importeres fra Canada og høvles i Danmark.

 – I Danmark har vi cedertræ med knaster – det indgår i projekter, og vi har det på lager. Vi har en stor tro på cedertræ med knaster og forventer en solid stigning i salget i 2017, siger Nielsen.

Kontakt projektafdelingen.