[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Fra granit til guld

Skandinavien kaster sig over trends fra verdens metropoler som Berlin og New York, når der pustes nyt liv i gamle, centrale industriområder. Vulkan er Norges pragteksempel på en glemt byggetomt, der nu forvandles til en perle.

OMRÅDET, som i folkemunde tidligere er blevet kaldt «Dumpa», på dansk «Hullet», er en tomt, hvor der ikke er nogen, der før har set muligheder. Her ved Akerselvens vestbred har der været industri i mere end 100 år – og området har de sidste år haft et negativt omdømme. Det har haft ry for at være et mørkt, skummelt og utrygt sted, og det var en udfordring, da udviklerne af tomten arrangerede en arkitektkonkurrence for seks - syv år siden.
  – Vi så tidligt i processen, at vi var nødt til at udvikle noget til gavn for byen, lave noget helt specielt, skabe aktiviteter og oplevelser, som Oslo ikke havde i forvejen. Vi har hele tiden været optaget af det anderledes – og nye tanker kræver nye rum, fortæller Stage manager i Vulkan Eiendom, Randi Kvissel Haugen.

Vi så tidligt i processen, at vi var nødt til at udvikle noget til gavn for byen, lave noget helt specielt, skabe aktiviteter og oplevelser, som Oslo ikke
havde i forvejen.
Randi Kvissel Haugen, stage manager i Vulkan Eiendom

IKKE TILFÆLDIGT. Da arkitekturfestivalen løb af stabelen i september, foregik det netop på Vulkan. Temaet for Arkitekturens år er nemlig Ændringsrum.
  – Vulkan er et eksempel på en vellykket helhedsmæssig satsning på at skabe bæredygtig arkitektur. Byggeriet er et forbillede med hensyn til miljøvenlighed og energieffektivitet, og det er specielt dejligt al den stund, at grunden i sin tid fik navnet Vulkan, fordi den var et af de mest forurenende områder i byen. Her er der sket en total forandring – og vi er glade for at være en af de første, der bruger denne hal. Vulkan er desuden et godt eksempel på, hvordan man kan få spændende ting ud af ældre industriarkitektur, siger projektleder Espen Røyseland. Han fortæller, at formålet med at knytte Arkitekturens år til temaet Ændringsrum, er todelt:
  – Vi ønsker at sætte fokus på ændringerne i samfundet, og hvordan disse forandrer arkitekturens rolle. Samtidig ønsker vi også, at året i sig selv skal være et ændringsrum: Et rum til studiet af arkitekturen og en anledning til at bringe arkitekturdebatten ind på nye arenaer, siger Røyseland.
  Han mener, at vi i dag er vidne til en intens samfundsudvikling.
  – De hastige forandringer sker i høj grad som følge af væksten i de store byer. Det er sådan nu, at over halvdelen af verdens befolkning bor i byer – og denne vækst vil fortsætte med uformindsket styrke. Dette medfører, at vi står over for store udfordringer, både demografiske samt klima- og miljømæssige. Samfundet har for så vidt altid været præget af forandringer, men jeg tror, vi har fået en ny bevidsthed om disse kollektive udfordringer, vi står over for nu. Dette er med til at give arkitekturens rolle som samfundsværktøj en ny relevans, siger Røyseland.

ARKITEKTONISK MANGFOLDIGHED. Vinderen af arkitektkonkurrencen på Vulkan-tomta, LPO, kom tidligt op med en model, hvor alle tomtens negative egenskaber i stedet blev lavet om til ressourcer. De planlagde for en række kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og kreative virksomheder.
  – Vi ville skabe en fortættet atmosfære, et sted, hvor det er rart for mennesker at være. 60.000 m2 med en herlig blanding af renoverede gamle bygninger og nybyggeri, fortæller Randi Kvissel Haugen.
  Den primære strategi var at bygge mest muligt ud til vejen, og at sørge for at bevare åbningen til elvlandskabet.
  – Vi har satset på en arkitektonisk mangfoldighed, med tre forskellige arkitekters udryk. LPO har været hovedarkitekt, desuden har vi en bygning af Kristin Jarmund, mens Nils Torp har stået for Søndre kvartal. Det har også været vigtigt for os at bevare det industrielle udtryk– der er trods alt tale om et historisk område med rødder helt tilbage til vikingetiden. Vulkan Industrier, som arbejdede med vej- og brokonstruktioner, har haft en lang historie i området, og der bliver taget godt vare på industrihallerne. Når man bevæger sig rundt på byggepladsen og ser konturerne af det, der skal komme, ser man, at det bliver et mangfoldigt og spændende område, fortæller Kvissel Haugen.

Vi ville skabe en fortættet
atmosfære, et sted, hvor det er
rart for mennesker at være. 
Randi Kvissel Haugen

UDSTILLINGSVINDUE. Dansens Hus er tidligere flyttet ind i et renoveret industrilokale, og Einar Granums kunstskole og SATS Vulkan træningscenter har længe boet her. Nu bygges der blandt andet to hoteller, reklameskolen Westerdals er flyttet ind, og miljøstiftelsen Bellonas kontorer ligger her i det, der ved færdiggørelsen var det mest energieffektive kontorbyggeri i Oslo. Desuden åbner Mathallen Oslo, Norges første torvehal, i 2012.
  – Er en torvehal et nyt fænomen i Skandinavien?
  – Mathallen Oslo vil blive Norges første torvehal. Andre steder i Europa har der længe været torvehaller, måske kommer det af, at man slet og ret har haft større fokus på mad og madkultur, end vi har haft i Norge. Den nye torvehal bliver et udstillingslokale og en kommerciel arena for små og store producenter med lokale, regionale og internationale specialiteter. Endvidere vil torvehallen huse små og store spisesteder, kurser, konferencer og forskellige festivaler og arrangementer. Vi har et mål om at knytte producenterne nærmere forbrugerne på en måde, som traditionelle dagligvareforretninger ofte ikke formår i det lange løb. Mathallen vil dels øge interessen og kendskabet til norsk mad og madoplevelser. Dels vil vi præsentere internationale specialiteter som italienske, spanske og asiatiske varer.
  Mathallen er færdigbygget i september 2012.
  – Dette er en af de sidste ting, der færdiggøres, simpelthen fordi der ikke kan drives en kommerciel markedsplads på en byggeplads. Frem til åbningen vil vi lukke dørene op for kurser og konferencer i Mathallen, og arkitekturfestivalen vil desuden foregå her, fra og med 23. Der kommer foredrag, seminarer og udstillinger knyttet til Arkitekturens år

Fakta: Vulkan

Område langs Akerselven i Oslo. Strækker sig fra Brennerivejen til Arkitekthøgskolen, mellem St. Hanshaugen og Grünerløkka.

Udvikles af Aspelin Ramm Eiendom i samarbejde med Anthon B. Nilsen.

LPO er hovedarkitekt, desuden er en bygning tegnet af Kristin Jarmund, mens Nils Torp står for Søndre Kvartal.

Færdiggøres gradvist de næste år frem til 2012/2013.

Totalt skal Vulkan rumme 60.000 mtil blandt andet butikker, virksomheder og 70 boliger.

Kilde: Dagens Næringsliv

En dans på massivt træ
En perfekt elasticitet i gulvet har givet scenen et godt renommé blandt professionelle dansere.\nFoto: Egil Johannessen, Riksscenen
Et scenegulv beregnet til dans skal have affjedring for at beskytte udøverne mod skader. Den nye Rigsscene på Schous Kulturbryggeri i Oslo er i massivt fyrretræ og kan tåle de fleste krumspring.