[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Flere træprodukter til haven

MOELVEN DANMARK LANCEREDE i år Swanline, der er en serie af nye haveprodukter fremstillet af nordisk træ – og med en tydelig miljøprofil. Brugeren får nemlig et anerkendt kvalitetsstempel med i købet, da alle produkterne er tildelt det nordiske Svanemærke, som gives for en miljøvenlig og bæredygtig produktion.
  Den nye haveserie kommer fra Moelven Danmark, der sidste sommer sendte de første produkter på markedet i form af en sandkasse og et bord/bænkesæt til både voksne og børn. Sandkassen bærer, foruden Svanemærket, den tyske TÜV-godkendelse, som betyder, at også sikkerheden er i orden.
   I år har Moelven udvidet sortimentet med hegn og blomsterkasser – igen fremstillet af Svanemærket ThermoWood Fyr. Produkterne sælges i hele Danmark hos førende byggemarkeder og tømmerhandlere – blandt andet Silvan og Bauhaus.