[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Fleksibelt miljø

Ikke noget fast skrivebord eller eget kontor, men mange rum, zoner og mødepladser til forskellige
slags arbejdsopgaver. Hos DNB i Bergen har de nye kontorer givet organisationen et løft.

DA NORGES STØRSTE BANK skulle centralisere sine kontorer i landets næststørste by, flyttede 1.700 medarbejdere ind i bankens funklende nye bygning i Solheimsviken. Organiseringen af arbejdspladserne i de nye lokaler var en del af en større ændringsproces i selskabet, og åbne kontorlandskaber med free seating og clean desk-policy var en del af løsningen. Hvordan ville medarbejderne befinde sig med dette?
  –  Folk trives på denne her måde. Den proces, vi har været igennem, og den måde vi arbejder på nu, har givet organisa-tionen et løft, fortæller Benedicte Schilbred Fasmer, der er leder af Bergenskontoret og  DNB bedriftsmarked i Vestlandet.
  Lokalerne rummer åbne kontorlandskaber, der er opdelt i afdelingsvise zoner, mødelokaler, stillerum, et auditorium med plads til 150 mennesker, uformelle mødepladser og «coffice», kaffebarer, hvor man også kan sidde og arbejde sammen.
  – Alle teams hører som udgangspunkt til én zone, og inden for denne kan man sætte sig, hvor man vil, og hvornår man vil. Nogle zoner er tilpasset specielle behov som for eksempel kundecenter og afdelinger med specielle dataløsninger. Denne løsning blev valgt både for at opgradere og for at effektivisere, men vi mangler ikke pladser. Tanken var at have fleksible løsninger parat til ændringer i organisationen, siger Schilbred Fasmer.
  Hver enkelt medarbejder rydder pulten efter sig i en kasse, der sættes ind i et personligt skab.
  – Det opleves ikke altid så hensigtsmæssigt at flytte sine ting frem og tilbage, men det tvinger alle til at holde orden. Vi kan se, at dette er meget effektivt, og at det fungerer godt med hensyn til rengøringen. Der er altid pænt og nydeligt, og det gør, at det er rart at komme på arbejde hver dag.

En aktivitetsstyret arbejdsplads
er et forandringsprojekt,
ikke bare et flytteprojekt.
Kontorvisionær Jonas Hurtigh Grabe

HØJ TEKNISK STANDARD. Benedicte Schilbred Fasmer tror, at en af årsagerne til, at de nye lokaler fungerer, er, at de i høj grad understøtter arbejdsopgaverne.
  – Tilbagemeldingerne fra medarbejderne er meget gode. -Lokalerne er meget fleksible og har en høj teknisk standard. Alle kan koble sig på hvor som helst, og alt virker over alt, fastslår Schilbred Fasmer, som indrømmer, at der også er nogle ulemper.
  – Det afhænger en del af, hvilket arbejde du har. Hvis du er afhængig af at tage en del telefonsamtaler, kan det opleves som krævende at gøre dette i en zone eller på et tidspunkt, hvor de øvrige er stille. At gå ind i et andet rum for at ringe er naturligvis ikke lige så nemt som at sidde på sit eget kontor hele tiden, pointerer hun.
  Alligevel oplever man i DNB, at det fysiske arbejdsmiljø først og fremmest har givet mange gevinster.
  – Jeg hører mange sige, at samspillet på tværs af miljøer fun-gerer rigtigt godt nu. Dialogen er bedre end før. Det skyldes blandt andet, at vi skal ud til sociale zoner for den korte snak -eller for at hente kaffe. I så stort et selskab som vores, er der selvsagt også mange lokale variationer både med hensyn til trivsel og samarbejde, fortæller hun.
  Har det nye arbejdsmiljø gjort noget ved kulturen?
  – DNB har været gennem en større forandringsproces, så flere faktorer spiller ind. Samtidig tror jeg, at det fysiske miljø på-virker det psykiske miljø, og jeg tror, at DNB i Solheimsviken giver en oplevelse af at arbejde i en virksomhed, der både er moderne og fremadrettet. 

KORTLÆGNING AF BEHOVENE ER VIGTIGT. Moelven Modus er Nordens førende producent og leverandør af fleksible rumløsninger til erhvervsbyggeriet. Til DNBs hovedkontor i Solheimsviken har Moelven Modus leveret systemindretning i eg til fremstilling af mødelokaler, stillerum, auditorium og celle-kontorer samt to forskellige slags lofter.
  Markedschef Svein Erik Berntzen fortæller, at de er godt bekendt med såkaldt aktivitetsstyrede kontorer, som handler- om, at vi ikke har brug for den traditionelle kontorplads på samme måde som tidligere, men snarere mødepladser og arbejdsstationer , hvor vi vælger zoner eller rum i forhold til, hvad vi skal arbejde med.
  – Vi leverer vores løsninger til både moderne aktivitetsstyrede kontorer og mere traditionelle kontormiljøer, men vi ser, at løsningen tit er varianter, der kombinerer løsningerne: Der er fortsat mange cellekontorer, men også flere zoner med åbne kontorlandskaber og flere mødelokaler, forklarer han.
  Berntzen påpeger, at aktivitetsstyrede kontormiljøer primært er et storbyfænomen.
  – De fleste virksomheder i landdistrikterne og de mindre byer er fortsat mest optaget af at kunne tilbyde alle medarbejdere- celle-kontorer. For at være en attraktiv udlejer udenfor de store byer, skal der også være rigeligt med parkeringspladser. I stor-byerne er trenden den modsatte. For at efterleve myndig-hedernes krav, skærer man ned på antallet af parkeringspladser for at tvinge folk over i den kollektive transport, fastslår han.
  Markedschefen påpeger, at der er en del misforståelser, hvad angår begrebet aktivitetsstyrede arbejdspladser.
  – Det handler ikke om indrette åbent eller lukket, men om at identificere funktionerne på kontoret. Hvilke behov har medarbejderne for, at de kan udføre deres arbejde, og hvordan ind-retter man lokalerne, så arbejdsopgaverne kan udføres effektivt? Herudover er der også fokus på at spare plads for at reducere omkostningerne.
  Berntzen understreger, at det derfor ikke er smart at kopiere løsninger, der fungerer for en virksomhed over på en anden virksomhed.
  – Hele ideen er, at løsningerne skal tilpasses den enkelte virksomheds behov. 

Lokalerne er meget fleksible og har høj teknisk standard, og alle kan koble sig på hvor som helst. Alt virker over alt.
Benedicte Schilbred Fasmer, DNB

NYE SAMARBEJDSFORMER. Dette lyder som god musik i ørerne på svenske Jonas Hurtigh Grabe. Han er oprindeligt økonom, men har i årevis arbejdet med nye koncepter vedrørende fremtidens kontorløsninger – i sådan et omfang, at han i en artikel i Aftenposten for et par år siden blev omtalt som «kontorvisionær». Mens Grabe arbejdede i et ejendomsselskab, lavede han flere projekter sammen med Moelven Modus AB i -Sverige. Nu arbejder han for nederlandske Veldhoen + Company, som er førende på verdensplan inden for aktivitets-styrede arbejdspladser. Det var ikke mindst dem, der fandt på konceptet med aktivitetsstyrede arbejdspladser.
  – Det er faktisk ikke noget, der kom for 2-3 år siden, men noget der startede i Holland i 1996, fortæller Grabe.
  Han forklarer, at udgangspunktet var, at den måde man samarbejdede på havde ændret sig, uden at det fysiske miljø var fulgt med. Målet bliver derfor at udforme kontorerne som en konsekvens af den måde, vi ønsker at arbejde på – helt ned på individniveau.

FORSKJELLIGE MILJØER. Grabe skitserer en typisk arbejdsdag for medarbejdere i virksomheder, som man har kortlagt verden over:

25 procent er individuelt arbejde, hvor man ikke vil forstyrres.

• 25 procent er individuelt arbejde, hvor det er ok at blive forstyrret.

25 procent foregår i møder med flere end tre andre.

25 procent foregår i møder med færre end tre andre.

  – For at få 100 procent understøttelse af vores arbejde, skal vi derfor dele vores kontorflader, da den traditionelle kontorplads kun støtter individuelt arbejde. Som erstatning for sin egen plads får man en palette af 20-25 forskellige miljøer i forhold til sit arbejdsbehov. Små og store miljøer, afskærmede områder og nogle åbne pladser til samarbejde. Så lægger man op til, at du selv bestemmer, hvordan du vil arbejde, fortæller Grabe, som pointerer:
  – Aktivitetsstyrede arbejdspladser er en meget bredere tilgang end bare nye kontorer. Det er et forandringsprojekt, ikke bare et flytteprojekt, fortæller han.
  Det er derfor vigtigt at få identificeret arbejdspladsens og medarbejdernes opgaver og behov grundigt, før kontorlayoutet bliver tegnet og løsningerne bestilt.
  – Den største fælde, man kan gå i, når man skal arbejde aktivitetsstyret, er at gå direkte til arkitekten. Det er vigtigt at kende fakta og have tænkt over, hvad man vil opnå, før de nye lokaler skal tegnes.