[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Facadebeklædning af træ

Hvilken slags træ vil du vælge til din beklædning? Det afhænger af smag og behag, og hvor meget du
har lyst til at svinge malerkosten. Alle disse trætyper har hver deres særkende og fordele.

GRAN: Gran, som er den mest brugte træsort til beklædning i dag, har gode fugtafvisende evner både i kernen og yderveddet. Den bedste slags er tætvokset ved med stående årringe. Gran, der har vokset meget hurtigt, kan have et højt fugtoptag.

FYR: I gamle dage var fyr den mest almindelige træsort til beklædning, og kerneveddet betragtes som et ypperligt beklædningsmateriale på grund af sin store evne til at modstå fugt.

ASP: Asp har lokalt været brugt som beklædning, især på udhuse og huse, som ikke bliver opvarmet. Ofte har man monteret beklædningen på væggen i udtørret stand, hvilket giver den et gråt og vejrbidt udseende. Også i dag bygges der huse med aspbeklædning, når folk netop ønsker at opnå dette særpræg.

CEDERTRÆ: Western Red Cedar vokser langsomt og er den af Nordamerikas træsorter, som har længst levetid. Træet er fri for harpiks, og kerneveddet har en naturlig modstandskraft over for råd og svamp, som er fuldt på højde med trykimprægneret træ.

SIBIRISK LÆRK: Lærk har flere gode egenskaber såsom mindre fugtoptagelse, højere andel af kerneved og mere harpiks end andre nåletræer. Lærk fungerer bedst, hvis det kan få lov at tørre godt igennem, når det er blevet vådt.

TRYKIMPRÆGNERET TRÆ: Trykimprægnerede materialer er et sikkert alternativ. Nyere behandlingsmetoder anvender biologisk affald fra for eksempel sukkerrørsproduktion til at imprægnere træ. Det giver omtrent samme hårdhed og egenskaber som tropiske træsorter.

THERMOWOOD: Vikingerne brugte denne metode allerede for 1.000 år siden. De havde opdaget, at hvis man brændte pælenes yderside, når man byggede en bro, så fik det dem til at holde længere. I dag varmer man træet op til 200 grader. Det bliver ikke forkullet og brændt, men ældes cirka 200 år på en dag. Det betyder, at cellestrukturen ændres og de næringsstoffer, som tiltrækker svamp og råd, forsvinder.

Superbeklædning på vej. Der er planer om at lancere en endnu bedre beklædning – en superbeklædning, hvor Moelven Wood A/S også vil høvle riller på den brede, savskårne del af brættet. Dermed får man en pænere overgang, og man vil kunne garantere, hvor længe den færdiggrundede beklædning kan holde.