[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Et temmelig lavt energiforbrug

Større nøjagtighed på byggepladsen, innovation i byggevareindustrien og kompakte, funkisprægede huse med et godt indeklima. De nye, lovpligtige energikrav har mange konsekvenser for, hvordan vi bygger og bor.

ET MILJØVALG. Da familien Geertsen mistede deres hus ved en brand og fik mulighed for at bygge nyt, faldt valget på et passivhus. Huset ligger i Øystese og er Hardangers første bolig med energimærke A.
  Familien går op i at leve økologisk, og det lå i kortene, at de skulle bygge miljøvenligt. At de så tilmed byggede et passivhus skyldes, at entreprenøren havde brug for erfaring med denne hustype og ønskede et referenceprojekt, fortæller familien til Bergens Tidende.
  Et passivhus er et ekstra tæt hus som ved passive foranstaltninger i form af isolering og varmegenvinding reducerer energibehovet. Sådan et hus bruger i alt 50 % mindre energi end et normalt hus, og 75 % mindre til opvarmning.
  Ydervæggene i huset er en halv meter tykke, vinduerne har tre lag, og huset har bestået en tryktest, som viser, at det er otte gange tættere end et sædvanligt hus. Boligen har derimod et dobbelt så stort vinduesareal som reglerne tillader. Det kompenseres der for ved en ekstra varmeveksler, der henter varme fra afløbsvandet.
  – Kravene til passivhuse siger ingenting om brug af materialer. Men vi har brugt sunde materialer. Huset er isoleret med åndbar cellulose, og alle overfladerne er behandlet med giftfri maling, fortæller familien til avisen.

I SKANDINAVIEN, såvel som andre steder i den rige verden, er energiforbruget steget år efter år. Af det samlede forbrug udgør energi i bygninger omkring 40%, og her i nord er opvarmingen den største strømsluger. Nu skal forbruget ned, og det sker med tvang. Mens EU-landet Sverige får energidirektivet EPBD2 (Energy Performance of Buildings Directive del 2) som norm, har Norge fået et nyt byggereglement med rødder i det samme direktiv. I begge tilfælde er målet tætte huse med et lavt energiforbrug.
  EU-normen lægger op til et rammekrav, en maksimumgrænse for, hvor mange kilowattimer bygningen må bruge pr kvadratmeter per år. Hvordan man når dette mål, må branchen finde ud af. I Norge er detaljeringsgraden større, for her er der også lavet specifikke krav til bedre isolation af gulve, mure og tage – og bedre vinduer. Og en væsentlig del af varmebehovet skal dækkes af alternative energikilder.
  Så vi kan ikke længere vælge de gamle løsninger, og bygge som vi har gjort indtil nu. Men hvordan har de nye energikrav egentlig påvirket den måde, vi bygger og bor på? Hvad mener branchen?

Målet om tætte huse har uden tvivl gjort byggeprocessen mere krævende end tidligere. Skal man bygge tæt, må fugt fra byggeriet holdes nede tidligt i projektet, og alle skal være meget nøjagtige og have fokus på mulige utætheder.
Projektdirektør i Sintef Byggeforskning, Tore Kvande

FUNKTIONELLE KRAV. Sverige befinder sig i et overgangsår, hvor de nationale regler er tilladt samtidig med, at EU-normen indføres i en tilpasset version. Landet er nu opdelt i tre energizoner, syd, midt og nord, og det maksimale forbrug fra syd og nordover er 90, 110 og 130 kilowatttimer pr kvadratmeter per år. Professor Lars Stehn fra Luleå Tekniske Universitet er positiv over for udformningen af energikravene.
  – Dette er den svenske stats måde at nå EUs energimål på. Jeg synes, normen med en tredeling er god, fordi det er behovsbestemt og tilpasset funktionen. Der stilles krav til virkningen og ikke til bestemte tekniske installationer eller materialer. Dette er en god måde at gøre det på. På den måde overlades innovation og produktudvikling til producenter og leverandører, og det synes jeg er helt rigtigt, siger han.

Træ kan nemt opfylde ønsker og krav i forhold til en kommende passivhusstandard – desuden er træ omkostningseffektivt.
Aasmund Bunkholt fra Trefokus

PÅ VEJ MOD LAVEENERGIHUSE. Det forventes, at kravene bliver yderligere skærpet i løbet af ganske få år. Det går mod lavenergihuse, mener professoren, og branchen er i gang med at omstille sig, lidt modvilligt.
  – Branchen håndterer kravene lidt løseligt. Det virker ikke som om alvoren i kravene og de udfordringer, der skal løses, er trængt helt ind. Mange aktører sidder med armene over kors og venter på, at andre skal tage fat, siger Stehn.
  Han tror, at en af årsagerne til, at branchen er så afventende, er at 75 % af al varmeproduktionen i Sverige stammer fra biobrændsel. Dette gør den klimaneutral.
  – Det påvirker nok holdningerne til energikravene. I Sverige virker det nok ikke lige så vigtigt at diskutere passivhuse og nul-energihuse i forhold til lande, der har kullbaseret energiproduktion, påpeger Lars Stehn.

TÆT OG TØRT. I Norge er de tekniske byggeregler begyndt at få fodfæste.
  – Vi bygger bedre huse og bygninger, som også medfører en bedre oplevet kvalitet. Den største forskel er på de boliger, hvor det ikke tidligere har været normalt med balanceret ventilation, fortæller projektdirektør Tore Kvande i SINTEF Byggforsk. Han er programleder for Byggforskserien – byggebranchens kvalitetsnorm. Kvande påpeger, at til trods for, at der var meget støj, da energikravene kom, så har aktørerne i Norge i store træk løst opgaverne.
  – De mange spørgsmål bidrog sandsynligvis til, at folk blev mere fokuserede, fortæller han. Målet om tætte huse har uden tvivl gjort byggeprocessen mere krævende end tidligere.
  – Skal man bygge tæt, må byggefugt holdes nede fra tidligt i projektet, og alle skal være meget præcise og have fokus på mulige utætheder. Derfor er kommunikationen mellem fag og aktører vigtig. Når elektrikeren kommer ind i projektet, skal han vide, at han ikke må lave hul i dampspærren. Når man bygger efter de nye forskrifter, kræver det faktisk, at man snakker mere sammen, pointerer Kvande.

Vi ser mere kompakte former, som er gunstige i forhold til energiforbruget. jeg tror, at vi fremover kommer til at se færre nye huse med atagspær.
Tore Kvande

ØGET INVESTERING. De nye energikrav kræver ikke mindst, at alle aktører er opdateret om, hvad der gælder. Leverandører af byggevarer, arkitekter, håndværkere og bygherrer og entreprenører – alle må trække i samme retning, hvis byggeriet skal opfylde kravene. Det er den største udfordring, mener Aasmund Bunkholt i Trefokus.
  – Det er mange store og små aktører involveret i en byggeproces, og den endelige succes afhænger af, at alle har de nødvendige kompetencer, lige fra dem, der producerer byggevarerne og frem til den færdige bygning, siger Bunkholt, som påpeger, at kravene er rimelige. Når det gælder passivhuse er udfordringerne større. Og det er der, vi er på vej hen.
  – Kravene vil blive yderligere skærpet i løbet af de næste år, fastslår han.
  Med de nye energikrav er byggeprocessen blevet dyrere som følge af de øgede materialeudgifter såvel som et øget tidsforbrug. Undervejs skal der laves tæthedsmålinger og kravene til dokumentation er skærpet.
  – Man må se på omkostningerne over et helt liv, eller i hvert tilfælde over en længere periode. Med et lavere energiforbrug vil de øgede omkostninger have tjent sig hjem i løbet af 10-12 år, siger Bunkholt og fremhæver, at træ er et godt materiale, når der skal designes og opføres energieffektive løsninger i bygninger.
  – Det er et fleksibelt materiale som er velkendt for alle i værdikæden. Træ kan let opfylde de fremtidige ønsker og krav til en standard for passivhuse, pointerer han. Desuden er det omkostningseffektivt.

INTERESSEORGANISATIONERNE ER PRIMUS MOTORER. Christian Lindquist er energikoordinator i konsulentvirksomheden Tyréns, der er Sveriges førende rådgivningsvirksomhed inden for bæredygtig samfundsudvikling. En stillingsbetegnelse af nyere dato, som indebærer at overvåge og rådgive i alle spørgsmål omhandlende energi i det enkelte byggeprojekt.
  – Jeg snakker med alle om, hvad der er vigtigt ud fra et energisynspunkt, forklarer Lindquist. Han mener, at den største udfordring med nye energikrav er systemtænkning, eller rettere – manglen på en sådan.
  – Det handler om, hvordan man skal betragte bygningen som et helt system, fyldt med en masse komponenter med forskellige egenskaber, der skal fungere sammen, fortæller energikoordinatoren som medgiver, at projekteringsfasen kan være krævende. Det kræver ikke mindst teamwork på byggepladsen, hvis projekterne skal nå energimålene.
  – De forskellige discipliner må bevæge sig ud over de traditionelle grænser, understreger han. Lindquist fortæller, at han arbejder i mange projekter, hvor der stilles strengere krav til energiforbruget end dem, som myndighederne og EU har fastlagt.
  – Lovkravene og EU-kravene er mindstekravene. Interesseorganisationerne, som Sweden Green Building Council og Forum for energieffektive byggerier, stiller langt højere krav og har bevist, at det er muligt at bygge langt bedre end reglerne. I Sverige er det derfor disse organisationer, der sætter skub i innovationen, pointerer han.

MOD FUNKIS. I Norge har de specificerede regelkrav ført til en betydelig innovation blandt producenterne af byggevarer, fremhæver Tore Kvande fra SINTEF Byggforsk.
  – Moelvens Iso3 bjælke er et godt eksempel. Og vi har også fået varmeisolering, der fylder mindre, og nye typer af vinduer med tættere løsninger for indsætning for at nævne nogle. Dette er produkter, som markedet tager godt imod, og som er vigtige konsekvenser af de nye krav, understreger han.
  Både Kvande og Aasmund Bunkholt i Trefokus mener at kunne se, at energikravene er i færd med at påvirke arkitekturen. Eftersom vinduer er følsomme i forhold til varmetab, er det et af de områder, der kan ses på arkitekturen.
  – For at klare rammekravene ser vi en tendens til, at det hentes ind på vinduesfladerne, og at der kommer flere hele mure. Dette har stor effekt, påpeger Bunkholt. Samtidig ser vi, at glas- og vinduesindustrien tager udfordringen op og udvikler nye løsninger og produkter, der kan imødekomme de nye krav.
  Kvande mener at se et skift i retning mod, at lavenergihusene får funkispræg.
  – Vi ser mere kompakte former, som er gunstige i forhold til energiforbruget. Jeg tror, at vi fremover kommer til at se færre nye huse med A-tagspær, men der er selvsagt mange trends, der spiller ind. Vi kommer til at se større ændringer, når kravene kommer op på niveau med passivhusene. På sigt vil vi se mere intelligente huse, og også større huse tror jeg, fortæller Tore Kvande.