[Missing text /a11n/skiptocontent for da]


Et rent eventyr

Både i Barcelona, Berlin og Malmø er der gennem årene mange, der har taget
deres morgenbad på et præfabrikeret hotelbadeværelse fra Moelven.

FÅ FORBINDER MOELVEN MED MARMOR, men i koncernens righoldige historie er der også et kapitel, der handler om præfabrikerede badeværelser. I slutningen af 80’erne havde Moelven to fabrikker, som producerede badeværelser – en i Sverige og en i Danmark.  Og herimellem var også badeværelser i luksusklassen som i suiterne på Scandic Triangeln i Malmø. 
  – Netop disse badeværelser er forholdsvis store og gør sig bemærket, fordi de er i marmor. Det har bidraget til at skabe en eksklusiv følelse, der passer godt, eftersom de tilhører suiterne på øverste etage, siger Hotel Manager Hannah Billberg. Hotellet åbnede i 1989, og nu står alle værelser og badeværelser foran en renovering, efter at Scandic overtog driften ved årsskiftet. 

MILLIMETERNØJAGTIGHED. På Moelvens meritliste står også Hotell Estrel i Berlin – byens største konferencehotel – samt Hotel des Arts i Ritz Carlton-kæden i Barcelona. Specielt leverancen til det spanske turistmål er en historie værd. Tilbuddet kom nemlig oprindeligt til den svenske fabrik, men leverancen var så kompleks, at man ikke kunne håndtere den. Derfor besluttede Moelven at flytte produktionen til Norge, og elementfabrikken blev nedlagt i Moelv. Alene fornavnet var krævende med en amerikansk bygherre, et spansk datterselskab, en engelsk hovedentreprenør og en skov af underleverandører fra hele verden – herunder Moelven.  Arkitekten var i øvrigt det verdensberømte firma Skidmore, Owens & Merrill fra Chicago.
  Der skulle laves 453 badeværelser på syv måneder, og i materialer som medarbejderne ikke var vant til at arbejde med. 
  – Opgaven var både eksotisk og krævende. Vores nyetablerede organisation havde aldrig produceret badeværelser før, men arbejdet med træ. Nu skulle vi arbejde med døde materialer som beton, glas, aluminium, stål og marmor. Hvis målene ikke passede på millimeter, blev der stoppet. Desuden var det udfordrende at styre underleverandører og tackle kulturforskelle mellem aktørerne, fortæller Per Tore Teksum, den daværende direktør. 

STRENG FREMDRIFT. Logistikken var nervepirrende. For byggeriet, som består af 33 hoteletager og 12 etager med luksuslejligheder, blev opført med en fart på 2,5 etager om ugen. Det var derfor kritisk at levere til aftalt tid, for badeværelserne skulle hejses ind, før man beklædte bygningskroppen og fortsatte med at arbejde sig mod toppen.
  – Det var et pionerarbejde. Specielt når leverancen forsvandt et sted midt i Europa, og vi måtte sætte os på et fly for at udrede problemet, fortæller Teksum. 
  Bertil Tomter blev ansat som fabrikschef og er den, der har æren for, at produktionen kørte på skinner. Han måtte også nogle ture til Barcelona for at overvåge tilpasninger og færdigmonteringen af badeværelsesmodulerne. Med sig havde han en gruppe af ikke specielt rejsevante montører. 
 – Alt var ukendt, lige fra organiseringen af byggepladsen til sproget og maden. Jeg opfattede opgaven som yderst spændende, selv om spændingsniveauet nok var lige i overkanten, da hotellet, vi boede på, var overbooket, og jeg måtte placere tre mænd i hver dobbeltseng, fortæller Tomter. 

ARME OG BEN. Det lykkedes ikke bare Moelven at tilfredsstille den krævende amerikanske bygherre, det blev også et projekt, som gik i plus.
  – Alle ydede en fantastisk indsats, og det var imponerende, hvordan medarbejderne klarede omstillingen til præcisionsarbejde med vanskelige materialer, påpeger Per Tore Teksum.
  På trods af 20-timers arbejdsdage har både direktøren og fabrikschefen mange gode minder fra den hektiske periode. 
  – Der var mange arme og ben, men det var smaddersjovt og meget lærerigt, siger Teksum. 
  – Et banebrydende projekt for Moelven, fortæller Bertil Tomter, der i dag er fabrikschef hos Moelven Limtræ.